For 8. år i træk mødes unge fra misbrugsramte hjem på sommerhøjskole
Kreative workshops, hygge og samhørighed er på programmet, når 75 unge, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug, mødes til en uges sommerhøjskole i uge 31 i Svendborg.
Det kan noget helt særligt at være sammen med andre unge, der deler samme baggrund som en selv. Det erfarede 26-årige Sandra, da hun sidste år var med på TUBAs årlige sommerhøjskole.
”Det var en øjenåbner, at der var andre, der kunne forstå, hvad jeg havde gennemgået. Jeg kunne snakke med nogen, jeg ikke kendte, men de forstod mig bare på et andet niveau,” fortæller Sandra, som dengang stod på venteliste til et terapeutisk forløb i TUBA.
Inden sommerhøjskolen havde Sandra gået rundt med en voksende følelse af ensomhed. Men den gled i baggrunden, da hun oplevede fællesskabet og samhørigheden med de 74 andre unge, der var med på den ugelange sommerhøjskole.
”For første gang i mit liv følte jeg, at jeg var en del af fællesskabet. At jeg kunne være mig selv. Jeg skulle ikke gøre noget specielt, jeg passede bare ind,” fortæller Sandra.
Et værdifuldt tilbud
Siden 2017 har TUBA afholdt sommerhøjskole for unge, der står på venteliste til terapi, går i terapi eller netop har afsluttet et terapeutisk forløb hos TUBA.
Det er blandt andre fortællinger som Sandras, der hvert år bekræfter organisationen i, at højskolen er et værdifuldt tilbud for de unge, som kæmper med følgerne af en opvækst med misbrugende forældre.
”Der er mange unge, der vokser op i hjem med misbrug, som hele deres liv har tilsidesat deres egne behov. Det kan gøre, at de føler sig isolerede og alene med deres følelser. Men på sommerhøjskolen møder de andre, der har været igennem noget af det samme. De får et frirum, hvor de ikke behøver at forklare sig, og de kan mærke, at de ikke er alene,” fortæller Jeppe Berg Sandvej, som er regionsleder og terapeut i TUBA, og som er projektleder på sommerhøjskolen.
Ud over at møde andre ligesindede, kan de unge se frem til en uge med kreative workshops, fællesspisning og hyggelige aktiviteter. På de forskellige workshops kan de unge blandt andet prøve kræfter med at skrive, male, spille musik, tage på naturvandring og danse.
Sommerhøjskolen er støttet af Augustinusfoden og finder sted på Svendborg efterskole fra d. 29. juli – 2. august.
Kontakter
Monika Hoffmann, 29 68 96 41, kommunikationsmedarbejder, TUBA
Jeppe Berg Sandvej, 30 93 91 02, Regionsleder og projektleder, TUBA
Kåre SkarsholmLandslederTUBA Danmark
Tlf:41870804ksk@tuba.dkSofie KousgaardKommunikationsmedarbejderTUBA Danmark
Tlf:21 82 35 57sok@tuba.dkFølg pressemeddelelser fra TUBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUBA
Terapi hjælper unge fra familier med misbrug14.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre selvværd, styrkede relationer og håb for fremtiden er nogle af de bokse, unge fra familier med misbrug kan sætte flueben ved efter et specialiseret terapiforløb. For en svær opvækst behøver ikke spænde ben hele livet.
Nye tal fra TUBA: Misbrug går i arv27.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis dine forældre har et misbrug af alkohol eller stoffer, har dine bedsteforældre sandsynligvis også haft det. Nye tal fra organisationen TUBA viser, at misbrugsproblemer går i arv. Organisationen peger på, at der er brug for en styrket forebyggende indsats for at støtte unge i at bryde den negative sociale arv.
TUBA åbner i Vejle og Billund: Nu kan unge fra misbrugsramte familier få hjælp15.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er godt nyt for de mange unge, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug i Vejle og Billund. Et samarbejde med organisationen TUBA, der giver specialiseret terapi og rådgivning, skal nemlig sikre, at flere unge kan få den hjælp, de har brug for.
TUBA: Det er ikke alle børn, der glæder sig til jul18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert 10. barn i Danmark vokser op i en familie med et alkoholmisbrug. Her er julen sjældent børnenes fest. I stedet er højtiden fyldt med bekymring, uforudsigelighed og dårlige minder. TUBA, der tilbyder gratis terapi og rådgivning til børn og unge fra familier med misbrug, giver seks råd til, hvordan du kan støtte et udsat barn eller ung.
Vil gøre op med ensomhed: Nu donerer de stort beløb til TUBA20.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2.300 kilometer, 68 dage, tre ildsjæle og én fælles mission. De vil sætte fokus på ensomhed – og hjælpe nogle af dem, der er hårdest ramt.