Flowerpower i X-rummet
25.7.2024 09:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Den lokale kunstner Annette Friis udstiller malerier med blomster- og naturmotiver i X-rummet på Næstved Bibliotek. Det sker i perioden mandag den 5. august til fredag den 30. august.

Annette Friis er uddannet billedkunstlærer og kunstterapeut. Hun har sit værksted, hvor hun også afholder maleworkshops og kunstterapeutiske workshops, i baghaven ved sit hjem i Næstved.
Naturen i centrum
Annette Friis har altid haft kreative interesser. Hun har malet i mange år og kan godt lide at eksperimentere og afprøve nye områder. Hendes billeder spreder sig over flere udtryksformer, men motiverne kredser primært om natur og landskaber.
"På det seneste har jeg hovedsageligt arbejdet med studier og skildringer af motiver fra naturen. Jeg finder ofte motiverne til mine billeder, når jeg befinder mig ude i naturen og søger bagefter, i mine malerier, at udtrykke min beundring og taknemmelighed for naturen som menneskers fundamentale livsgrundlag", fortæller Annette Friis.
Den aktuelle udstilling i X-rummet præsenterer udvalgte akrylmalerier. De fleste har blomstermotiver, og derfor har udstillingen fået titlen Flowerpower.
Se mere på: www.galleri-friis.dk
Udstillingen kan ses i perioden mandag den 5. august til fredag den 30. august i X-rummet på Næstved Bibliotek.
Nøgleord
Kontakter
Ida EriksenBibliotekar
Tlf:5588 4013ideri@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
AI-Brevkassen kommer til Næstved Bibliotek - få svar på dine spørgsmål om kunstig intelligens15.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens - også kendt som AI - medfører masser af overvejelser og dilemmaer. Bliv derfor klogere på teknologien, når museet Enigma inviterer til live-brevkasse med tre eksperter på Næstved Bibliotek tirsdag d. 6. oktober kl. 19:00 - 21:00.
Tid til noveller11.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er blevet tid til en ny sæson med højtlæsning af noveller for voksne. Næstved Bibliotek byder indenfor til tre hyggelige eftermiddage med start fredag den 2. oktober kl. 14.00-14.45.
Næstved Demokratidag bliver i år større end nogensinde10.9.2026 14:57:07 CEST | Pressemeddelelse
19. september vender Næstved Demokratidag tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter, og denne gang bliver det større end nogensinde. Denne dag kan interesserede nemlig møde og debattere med et overflødighedshorn af danske personligheder som Uffe Elbæk, Anne Tortzen og Emma Holten, der alle har en holdning til demokrati
Kulturnat på biblioteket – en aften i fremtiden10.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober er der Kulturnat i Næstved. På Næstved Bibliotek kan du fra kl. 16.00-20.00 opleve et inspirerende kulturprogram for hele familien.
Ny omgang 'Bøger og Bolognese' i Glumsø7.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Café Rejseladen i Glumsø og Næstved Bibliotek byder endnu engang lokale børnefamilier velkommen til to hyggelige aftener med 'Bøger og Bolognese' i efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum