VisitDenmark

Royal åbning af Den danske pavillon under OL

Del

Det bliver D.M. Kong Frederik og Dronning Mary, der klipper båndet, når VisitDenmark formelt slår dørene op til et lille stykke Danmark i Paris den 25. juli i forbindelse med OL. 

Foto: VisitDenmark

Med besøg af både Kongeparret, den danske ambassadør i Frankrig Michael Starbæk Christensen og en række inviterede gæster er der lagt op til en prominent åbning af Den danske pavillon i hjertet af Paris. 

Pavillonen har til huse i historiske omgivelser ved Maison du Danemark og i Frederikskirken, og i ugerne under OL samler VisitDenmark her essensen af Danmark i samarbejde med en lang række partnere.  

"Vi er meget glade for, at Kongehuset med sin deltagelse er med til at sætte lys på den fortælling om Danmark, Den danske pavillon repræsenterer. Danmark er et lille land med plads til store ideer, og det vil vi gerne afspejle med det vindue til Danmark, vi har forsøgt at skabe," siger CEO for VisitDenmark Katja Moesgaard. 

Den danske pavillon åbner formelt dagen før, den olympiske ild tændes i Paris for at sætte de 33. Olympiske Lege i gang. 

Legene trækker både de godt 10.000 atleter fra store dele af verden til, men også millioner af turister, som både kommer for sporten og for oplevelsen. 

"Vi håber, at flest muligt vil lægge vejen forbi os på Champs-Élysée – enten for at lytte til en snak mellem ministre og erhvervsfolk, for at møde danske ildsjæle eller for at opleve nogle af de gratis koncerter med toneangivende danske kunstnere, vi har i The Culture Box, som Frederikskirken i perioden er bygget om til," fortæller Katja Moesgaard. 

Katja Moesgaard er sammen med Realdanias CEO Jesper Nygaard og Danmarks ambassadør i Frankrig Michael Starbæk Christensen på talerlisten til åbningen, som er et lukket arrangement for inviterede gæster og presse.

Fra den 26. juli til 11. august er pavillonen åben og gratis at besøge hver dag. Læs mere om Den danske pavillon her.

____________________________

Til pressen: Hvis I har lyst til at dække åbningen af Den danske pavillon, kan I registere jer på dette link. Herefter vil I modtage yderligere oplysninger på e-mail.

Nøgleord

Kontakter

Om VisitDenmark:

VisitDenmark er Danmarks nationale turismeorganisation, der markedsfører Danmark i udlandet for at tiltrække ferie- og mødeturister med det mål at bidrage til at skabe udvikling, velfærd og vækst i hele landet. Den internationale markedsføring sker i tæt samarbejde med destinationsselskaber, udviklingsselskaber, virksomheder og andre centrale aktører i både ind- og udland. VisitDenmark har hovedkontor i København samt otte markedskontorer i Europa, USA og Asien og er certificeret Green Tourism Organisation. 

Følg pressemeddelelser fra VisitDenmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VisitDenmark

En royal åbning af Den danske pavillon i Paris25.7.2024 20:13:07 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag eftermiddag åbnede Deres Majestæter Kong Frederik og Dronning Mary officielt Den danske pavillon ved Maison du Denmark i hjertet af Paris. Her vil offentligheden kunne opleve et unikt vindue til Danmark, mens de 33. Olympiske Lege finder sted. VisitDenmark er værter for Den danske pavillon, og det var CEO for VisitDenmark Katja Moesgaard, som – sammen med Danmarks ambassadør i Frankrig Michael Starbæk Christensen – bød det kongelige par velkommen ved indgangen. DR Pigekoret bragte pavillonen til live, før talerne gik på scenen, og Deres Majestæter klippede båndet til pavillonen, som vil være åben for alle i løbet af de 17 dage, de Olympiske Lege varer. I sin åbningstale påpegede Katja Moesgaard, hvordan pavillonen har til formål at inspirere besøgende fra hele verden med danske idéer, innovation og livsstil. "Danmark er et lille land med plads til store idéer. Det er en nation af innovative tænkere dedikeret til at gøre en forskel – stor som lille. Vi fejrer de idéer, der inspi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye