Viborg hitter som studieby
Dyrlægeuddannelsen i Viborg er en af de sværeste at komme ind på, men for de heldige venter masser af muligheder i Viborg
Fredag den 26. juli ventede unge mennesker over hele Danmark på svar på, hvorvidt de var blevet optaget på deres drømmeuddannelse.
Det gjaldt ikke mindst dem, der havde søgt ind på dyrlægeuddannelsen på AU Viborg, der med 697 ansøgninger til blot 30 pladser er en af de sværeste uddannelser at komme ind på i hele Danmark.
Dem, der slap igennem nåleøjet, kan nu, se frem til en spændende studietid i Viborg sammen med studerende fra de 13 øvrige videregående uddannelser i byen.
Viborg Kommune har nemlig sat en række initiativer i søen for at sikre, at de nye studerende bliver glade for at bo i Viborg.
- Der kører en national fortælling om, at unge mennesker kun vil studere i de store byer, men det er absolut ikke det vi oplever i Viborg. Tværtimod. Vi møder mange unge, der er meget glade for, at de kan læse deres drømmeuddannelse i Viborg, fordi vi tilbyder storbyens muligheder, men samtidig har masser af fællesskaber og fantastisk natur helt tæt på byen. Mange føler sig også mere trygge i Viborg end i en større by, fordi den er mere overskuelig, fortæller direktør for kultur og udvikling i Viborg Kommune, Lars Stentoft.
Mange initiativer
Han slår samtidig fast, at det kræver en målrettet indsats at skabe et godt studiemiljø.
Derfor arbejder Viborg Kommune tæt sammen med både uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv om at skabe gode rammer for studielivet i Viborg og for at sikre de første skridt i karrieren efter endt uddannelse.
- Det skal være let og trygt at flytte til Viborg. Derfor har vi blandt andet boliggaranti for studerende, målrettet offentlig transport og et godt samarbejde med erhvervslivet om både praktikpladser og muligheder for de studerende, når de er færdige med at læse. Vi har også medarbejdere, som står til rådighed for de studerende, og som kan svare på de konkrete spørgsmål som studerende har, når de flytter til Viborg og hjælpe med at finde eksempelvis bolig, fortæller Lars Stentoft.
Ingen er ens
En af de medarbejdere er Nanna Høj Nymann, der forventer at få travlt i de kommende uger, når de heldige studerende, der er kommet ind på deres drømmestudie, sætter kursen mod Viborg.
- Helt enkelt handler det om, at de kan skrive eller ringe til mig. Så kan jeg hjælpe og svare på spørgsmål om bolig, transport og meget andet. Mange af de studerende kender ikke Viborg, og derfor er det helt naturligt at hjælpe dem med at få den bedst mulige start på deres nye liv. De studerende er ikke ens, og derfor tror vi også på værdien af, at de kan henvende sig til et menneske og få hjælp med deres specifikke udfordringer, og ikke kun er henvist til selv at finde informationen på en hjemmeside, selv om det selvfølgelig også er en mulighed i Viborg, fortæller Nanna Høj Nymann.
Hun samarbejder tæt med boligselskaberne BoligViborg og Boligselskabet Sct. Jørgen.
- De stiller blandt andet nøgler til rådighed, så vi nemt kan fremvise studieboliger. Det betyder også, at for de studerende, som lige nu bor langt væk, har vi mulighed for at fremvise flere boliger på én dag, også på tværs af de almene boligselskaber. Det gør det forhåbentlig nemmere for dem at finde den rigtige studiebolig, siger Nanna Høj Nymann.
Der er sammenlagt godt 2.000 studerende, der har søgt en uddannelsesplads i Viborg med studiestart i sommer/efterår 2024.
Uddannelser i Viborg
Uddannelse |
Uddannelsestype |
Institution |
Markedsføringsøkonom |
Videregående |
Dania |
Graphic Storytelling |
Videregående |
VIA |
Diplomingeniør, Softwareteknologi |
Videregående |
VIA |
Animation |
Videregående |
VIA |
Visuel Markedsføringsøkonom |
Videregående |
Dania |
Pædagog |
Videregående |
VIA |
Sygeplejerske |
Videregående |
VIA |
Sundhedsadministrativ koordinator |
Videregående |
VIA |
Administrationsøkonom |
Videregående |
Dania |
Maskinmester |
Videregående |
Maskinmesterskolen Aarhus |
IT-teknolog |
Videregående |
Dania |
Veterinærmedicin |
Videregående |
AU Viborg |
Plante- og Fødevarevidenskab |
Videregående |
AU Viborg |
Dyrevidenskab |
Videregående |
AU Viborg |
Nøgleord
Kontakter
Lars StentoftDirektør Kultur & Udvikling
Tlf:87 87 30 00lkst@viborg.dkNanna Høj NymannKarrierefrontløber
Tlf:24 75 65 51nny@viborg.dkBilleder
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Historisk klimaaftale underskrives11.9.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune og en række landbrugsorganisationer underskriver søndag den 15. september klokken 11.00 en aftale om et partnerskab, der skal være med til at sikre, at Viborg Kommune når i mål med de grønne ambitioner
Royale løbere indtager Viborg10.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til en kæmpe fest med kongelig glans, når Royal Run kommer til Viborg 2. pinsedag 2025.
Enigt byråd sætter retningen for fremtidens skole6.9.2024 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige partier i Viborg Byråd blev fredag enige om en plan, der udstikker retningen for folkeskolen i Viborg Kommune
Viborg Animation Festival præsenterer endnu en gang store oplevelser for alle6.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forestilling med Viborg Katedralskole som lærred, gratis film i biografen og et kæmpe vindspil er blot nogle af de arrangementer, du kan opleve under 2024-udgaven af Viborg Animation Festival.
Direktør trapper ned5.9.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Direktør for Teknik & Miljø i Viborg Kommune, Hans Jørn Laursen, forlader sin stilling med udgangen af december
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum