Hverken Covid-19 eller vaccination under graviditet giver misdannelser hos fostret
18.7.2024 06:15:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Stort nordisk registerstudie slår fast, at der ikke er øget risiko for misdannelser hos børn, hvis mødre fik vaccine mod Covid-19 eller havde Covid-19-infektion i første trimester.

Under coronakrisen var der debat om, hvorvidt vaccinen mod Covid-19 kunne være skadelig for gravide og deres ufødte børn.
Alt tydede på, at det ikke var farligt, men nu slår stort registerstudie fra blandt andet Københavns Universitet for alvor fast, at man som gravid ikke skal være bange for at hverken vaccinen eller at blive smittet med selve virussen giver medfødte misdannelser hos barnet.
”Vi fandt ingen øget risiko for misdannelser hos børn af mødre, som havde fået Covid-19-vaccination eller infektion i første trimester,” siger adjunkt på Institut for Folkesundhedsvidenskab Stine Kjær Urhøj, der er sidsteforfatter på studiet udgivet i tidsskriftet BMJ.
Hun har sammen med kollegaer fra Folkehelseinstituttet - Norges pendant til Sundhedsstyrelsen - og Karolinska Institutet i Sverige lavet et registerstudie med data fra 343.066 nyfødte børn. Det gør det til det hidtil største studie inden for sit felt.
Studiet inkluderer 78.035 børn fra Danmark, 161.284 børn fra Sverige og 103.747 fra Norge.
På tværs af de tre lande, var det 5,2 procent, som blev født med en misdannelse i en af de 11 misdannelseskategorier, som forskerne har inkluderet i deres studie. Det er blandt andet hjertemisdannelser, nyremisdannelser og misdannelser i knogler og muskler.
”Det var nødvendigt med et sådant skandinavisk samarbejde for at få en stor nok population til at kunne se på medfødte misdannelser, der heldigvis rammer meget få,” siger Stine Kjær Urhøj.
Betryggende fund
Der tegner sig et betryggende billede, når man ser nærmere på tallene fra studiet.
Forekomsten af børn født med misdannelser var nemlig 4,8 procent blandt de børn, hvis mødre var blevet vaccineret i første trimester versus 5,1 procent blandt de mødre, der ikke havde fået vaccinen.
Og ser man på børn af mødre, der blev smittet med Covid-19-virus, er det samme tendens. Forekomsten af børn født med misdannelser var nemlig 4,8 procent blandt de børn, hvis mødre havde været eksponeret for Covid-19-infektion i første trimester, sammenlignet med 5,2 procent blandt børn af mødre, der ikke havde været smittet.
”Vi så altså ingen statistisk signifikant forskel i risikoen for misdannelser mellem gravide, der har fået vaccine eller infektion, og dem der ikke havde,” siger Stine Kjær Urhøj.
Forskerne fandt heller ikke forskel i risiko i forhold til de forskellige virusvarianter, eller de forskellige vaccinetyper. Studiet inkluderede personer, der er blevet vaccineret med enten Pfizer eller Moderna, da det er de vacciner, som man har anbefalet til gravide i Danmark, Norge og Sverige.
”Det er betryggende fund, som både støtter op under vaccinesikkerheden for gravide og indikerer, at der ikke er en højere risiko for misdannelser efter covid-19-infektion i graviditeten,” siger Stine Kjær Urhøj.
Studiet ”Covid-19 infection and vaccination during first trimester and risk of congenital anomalies: Nordic registry based study” er udgivet i tidsskriftet BMJ
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Algoritmer afslører nye sider af det moderne gennembruds litteratur3.2.2026 13:16:47 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har digitaliseret 850 romaner fra det moderne gennembrud (1870-1900) og analyseret dem ved hjælp af algoritmer og AI. De kan nu vise, at perioden gemmer på en række oversete værker, der behandler temaer som køn og religion på overraskende måder.
Ny forskning: Styrket tidlig indsats giver markant færre ordblinde elever2.2.2026 09:50:41 CET | Pressemeddelelse
Et nyt undervisningsprogram målrettet elever i 1. klasse med øget risiko for ordblindhed har stor positiv effekt, viser en ny undersøgelse ved Center for Læseforskning på Københavns Universitet. I 3. klasse var andelen af ordblinde betragteligt lavere blandt de elever, der havde deltaget i det nye undervisningsprogram sammenlignet med eleverne i kontrolgruppen.
Vores tvivl på egne valg skyldes forskellige mekanismer30.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi mennesker kan tvivle på os selv – også når vi præsterer bedre eller lige så godt som andre. Ny forskning viser, at tvivlen opstår på forskellig vis, blandt andet afhængigt af, om man er kvinde eller mand, og om man har tilbøjelighed til angst eller ej.
Lavsbundsjorde skal ikke stå under vand for at give størst klimagevinst29.1.2026 08:51:59 CET | Pressemeddelelse
Stik imod forventningen skal lavbundsjorde ikke oversvømmes helt for at give den største klimagevinst. Vandspejlet skal derimod være under jordoverfladen og ligge stabilt, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Drivhusgassen metan og mikroorganismer i jorden er en game changer.
Frygt for karrieren driver – og vælter – brutale regimer20.1.2026 20:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at ambitioner og angst kan forvandle ’almindelige mænd’ til et regimes hensynsløse håndlangere – eller dets omvæltere. Det er nemlig karrierepres – ikke ideologi – der får militærofficerer til at beskytte eller vælte diktatorer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum