Hverken Covid-19 eller vaccination under graviditet giver misdannelser hos fostret
Stort nordisk registerstudie slår fast, at der ikke er øget risiko for misdannelser hos børn, hvis mødre fik vaccine mod Covid-19 eller havde Covid-19-infektion i første trimester.
Under coronakrisen var der debat om, hvorvidt vaccinen mod Covid-19 kunne være skadelig for gravide og deres ufødte børn.
Alt tydede på, at det ikke var farligt, men nu slår stort registerstudie fra blandt andet Københavns Universitet for alvor fast, at man som gravid ikke skal være bange for at hverken vaccinen eller at blive smittet med selve virussen giver medfødte misdannelser hos barnet.
”Vi fandt ingen øget risiko for misdannelser hos børn af mødre, som havde fået Covid-19-vaccination eller infektion i første trimester,” siger adjunkt på Institut for Folkesundhedsvidenskab Stine Kjær Urhøj, der er sidsteforfatter på studiet udgivet i tidsskriftet BMJ.
Hun har sammen med kollegaer fra Folkehelseinstituttet - Norges pendant til Sundhedsstyrelsen - og Karolinska Institutet i Sverige lavet et registerstudie med data fra 343.066 nyfødte børn. Det gør det til det hidtil største studie inden for sit felt.
Studiet inkluderer 78.035 børn fra Danmark, 161.284 børn fra Sverige og 103.747 fra Norge.
På tværs af de tre lande, var det 5,2 procent, som blev født med en misdannelse i en af de 11 misdannelseskategorier, som forskerne har inkluderet i deres studie. Det er blandt andet hjertemisdannelser, nyremisdannelser og misdannelser i knogler og muskler.
”Det var nødvendigt med et sådant skandinavisk samarbejde for at få en stor nok population til at kunne se på medfødte misdannelser, der heldigvis rammer meget få,” siger Stine Kjær Urhøj.
Betryggende fund
Der tegner sig et betryggende billede, når man ser nærmere på tallene fra studiet.
Forekomsten af børn født med misdannelser var nemlig 4,8 procent blandt de børn, hvis mødre var blevet vaccineret i første trimester versus 5,1 procent blandt de mødre, der ikke havde fået vaccinen.
Og ser man på børn af mødre, der blev smittet med Covid-19-virus, er det samme tendens. Forekomsten af børn født med misdannelser var nemlig 4,8 procent blandt de børn, hvis mødre havde været eksponeret for Covid-19-infektion i første trimester, sammenlignet med 5,2 procent blandt børn af mødre, der ikke havde været smittet.
”Vi så altså ingen statistisk signifikant forskel i risikoen for misdannelser mellem gravide, der har fået vaccine eller infektion, og dem der ikke havde,” siger Stine Kjær Urhøj.
Forskerne fandt heller ikke forskel i risiko i forhold til de forskellige virusvarianter, eller de forskellige vaccinetyper. Studiet inkluderede personer, der er blevet vaccineret med enten Pfizer eller Moderna, da det er de vacciner, som man har anbefalet til gravide i Danmark, Norge og Sverige.
”Det er betryggende fund, som både støtter op under vaccinesikkerheden for gravide og indikerer, at der ikke er en højere risiko for misdannelser efter covid-19-infektion i graviditeten,” siger Stine Kjær Urhøj.
Studiet ”Covid-19 infection and vaccination during first trimester and risk of congenital anomalies: Nordic registry based study” er udgivet i tidsskriftet BMJ
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Pesten kan have forårsaget stenalderbøndernes undergang11.7.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældgammelt DNA fra knogler og tænder kaster lys over betydningen af pesten for udryddelsen af befolkningen i stenalderen. I modsætning til opfattelser hidtil, kan pesten nemlig have spillet en rolle for Europas befolkninger, lang tid før de store pestudbrud i middelalderen, viser ny forskning.
Søsterhormon til GLP-1 kan gøre overvægtsmedicin bedre10.7.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Data fra over 500.000 mennesker giver grundlæggende forståelse af, hvordan GIP-hormonet fungerer i hjernen og kroppen.
Forskere finder hidtil ukendt signalvej i hjernen, der er skyld i migræne med aura5.7.2024 07:19:48 CEST | Pressemeddelelse
En hidtil ukendt mekanisme, hvor proteiner frigivet i hjernen transporteres ind i en bestemt samling af sensoriske nerver leder til migrænehovedpine, viser et nyt studie. Det kan bane vejen for nye behandlinger af migræne og andre hovedpinesygdomme.
Dine gener bestemmer, om du får hjerteflimmer4.7.2024 10:15:01 CEST | Pressemeddelelse
Dine gener har stor betydning for, om du på et tidspunkt i livet udvikler sygdommen hjerteflimmer, viser en stor genetisk gennemgang. Det kan måske forebygge nogle tilfælde af sygdommen og føre til bedre og mere præcis behandling.
Intet virker mod aggressiv hjernekræft. Nyt studie gør os klogere på mulig løsning20.6.2024 10:52:13 CEST | Pressemeddelelse
Celler i sjælden og dødelig kræfttype er resistente overfor den ellers succesfulde immunterapi. Forskere har muligvis fundet årsagen – og det kan være grobund for ny behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum