Københavns første tryghedsvagter er klar
17.7.2024 12:00:00 CEST | Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Pressemeddelelse
Fra om aftenen den 17. juli vil de første kommunale tryghedsvagter være at finde på gaderne i København. Deres opgave er at styrke trygheden og sikkerheden i nattelivet. Forsøgsordningen skal supplere politiets indsats og bidrage til et tryggere bymiljø i aften- og nattetimerne.
Er man gæst i det københavnske natteliv, så kan man fra i aften møde de første kommunale tryghedsvagter. Efter et ansættelses- og oplæringsforløb er de første nu klar til at gå på gaden for at styrke trygheden og sikkerheden i nattelivet.
Denne nye ordning er en del af en treårig forsøgsperiode, og kommer især til at færdes i områder præget af høj aktivitet og risiko for utryghed.
Tryghedsvagterne er uddannede til at håndtere de mange forskellige situationer, der kan opstå i nattelivet, og vil bære en særlig uniform, så de skiller sig ud og er til at få øje på. De vil samarbejde tæt med politiet og supplere deres arbejde ved at dokumentere hændelser og sikre, at borgerne kan færdes trygt på alle tider af døgnet.
I første omgang vil Tryghedsvagterne være til stede på i indre by, men fremadrettet vil fokus især være på områder med mange udendørs fester og større forsamlinger. Ved at være til stede kan tryghedsvagterne forebygge kriminalitet og kedelige episoder i nattelivet og være med til at skabe en større følelse af sikkerhed blandt byens borgere.
”Nu er vi klar med de første hold tryghedsvagter, og vi håber, at gæsterne i nattelivet vil tage godt imod dem. I første omgang vil man kunne møde dem i Indre by, og senere vil de også være at finde i andre dele af byen. Vi forventer også at kunne flytte dem rundt, hvis behovet opstår – eksempelvis i forbindelse med store arrangementer eller koncerter,” siger Sine Jochumsen, der er enhedschef i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.
Indsatsen er et resultat af et bredt politisk flertal på Københavns Rådhus, og blev indgået i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2024.
Forsøgsordningen med tryghedsvagter er indført efter at man på Christiansborg besluttede at give kommunerne mulighed for at ansætte kommunale tryghedsvagter eller indgå aftaler med autoriserede vagtvirksomheder. Vagterne skal gennemgå en obligatorisk uddannelse, der forbereder dem på de opgaver og udfordringer, de vil møde i gaderne.
Nøgleord
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:2327 8090presse@tmf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Nu starter høringen om Langebros fremtid9.9.2026 07:24:43 CEST | Pressemeddelelse
Skal Langebro fortsat kunne åbne eller lukkes permanent i fremtiden? Det er det grundlæggende spørgsmål, politikerne på Københavns Rådhus inden længe skal tage stilling til. I dag starter seks ugers offentlig høring.
Line Barfod om budget: Nu begynder vi at åbne åerne3.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal på Københavns Rådhus er blevet enige om budget 2027. Klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod er glad for at have fået afsat penge til at komme i gang med at åbne åer i København. Lygte Å på Nørrebro bliver åbnet, og der kommer igen en å i Grøndalsparken.
Line Barfod: Hastigheden skal ned på 30 km/t - i hele København24.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
København skal generobre pladsen som verdens bedste cykelby, og det skal blandt andet ske ved, at hastighedsgrænsen sættes ned til 30 km/t i størstedelen af København. Det mener klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod.
Københavns Kommune vil styrke indsatsen mod luftforurening21.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På et møde i Borgerrepræsentationen i går blev det vedtaget at reetablere en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan luftforureningen i København kan nedbringes yderligere for at styrke sundheden i byen.
Bekæmpelsen af egeprocessionsspinderen på kommunale arealer ved Artillerivej er afsluttet4.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har afsluttet arbejdet med at bekæmpe egeprocessionsspinderen på de kommunale arealer ved Artillerivej, hvor larven er fundet. Der kan dog dukke nye lokaliteter op i København, og skulle det blive nødvendigt, er man klar til at genoptage arbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum