Orifarm forbereder sig til yderligere vækst
Efter et tilfredsstillende 2023, som resulterede i endnu en rekord for både omsætning og driftsoverskud, ruster Orifarm sig nu til yderligere vækst.
Højdepunkter fra 2023 regnskabet:
- Omsætningen steg med 3,6% til 11.679 mio. kr. (€1.567,7 mio.), hvilket er ny rekord for Orifarm.
- Pharma Trade enheden, som bl.a. omfatter parallelimport af lægemidler, satte ny omsætningsrekord for syvende år i træk.
- Bruttoresultatet steg med 16,3% til ca. 2 mia. kr., mens resultatet af primær drift steg med 29% til 566 mio. kr.
- 2023 bød bl.a. på store forbedringer af interne processer, som del af integrationsprocessen efter overtagelsen af mere end 100 produkter og to produktionsanlæg fra Takeda i 2020.
- Investeringer holdt på samme høje niveau som året før, hvilket betyder at Orifarm samlet har brugt mere end 675 mio. kr. på investeringer de sidste fire år.
- Antallet af medarbejdere steg med 5% i forhold til året før til i alt 2.242 medarbejdere (gennemsnitligt antal fuldtidsansatte).
Orifarm, Danmarks største leverandør af medicin til apoteker, kom ud af 2023 med et tilfredsstillende regnskab. Omsætningen steg med ca. 4% til 11,7 mia. kr. hvilket er det højeste, den familieejede virksomhed med base i Odense har opnået. Det viser firmaets regnskab for 2023, som blev offentliggjort i dag sammen med virksomhedens ESG-rapport.
Resultatet af primær drift steg hele 29% til ligeledes ny rekord på 566,5 mio. kr. Dette til trods for, at Orifarm i 2023 brugte ca. 208 mio. kr. restrukturering og integration som følge af opkøbet af Takeda produkter og produktionsanlæg tilbage i 2020 samt udgifter i forbindelse med nedlukning af et produktionsanlæg i Skælskør. Yderligere er resultatet påvirket negativt af lave valutakurser i Sverige og Norge.
At regnskabet alligevel kun betegnes som tilfredsstillende skyldes, at det endelige resultat efter finansielle poster faldt med ca. 13% til 166,9 mio. kr. Det skyldes primært en væsentlig stigning i rentebetalinger som følge af den øgede inflation og deraf afledte høje renteniveau.
”2023 var præget af en fokuseret indsats på at betjene vores kunder og patienter samtidig med interne forbedringer, hvor vi dels fik afhjulpet de forsyningsproblemer, der opstod som følge af opkøbet i 2020, dels optimerede og professionaliserede vores forretning yderligere,” siger adm. direktør Erik Sandberg i en kommentar til regnskabet.
Omsætningsrekord for syvende år i træk
”Jeg glæder mig særligt over, at vores parallelimport forretning for syvende år i træk præsterer en rekord i såvel omsætning som bruttoavance. Det er en fantastisk præstation i et marked med øget konkurrence og prispres. Samtidig viser vores generiske lægemidler rigtig gode takter efter en periode med forsyningsproblemer efter overtagelsen af mere end 100 produkter samt to produktionsanlæg fra Takeda. Det har vi fået løst, og det tegner rigtigt fornuftigt for de kommende år,” siger Erik Sandberg.
Orifarm har i løbet af 2023 investeret mere end 186 mio. kr. i forbedringer af virksomhedens processer og systemer, herunder indvielsen af en ny tilbygning til hovedkontoret i Odense, der huser ca. 700 af virksomhedens ca. 2300 medarbejdere.
Samlet har Orifarm de seneste fire år investeret mere end 675 mio. kr., der er med til at forberede virksomheden på yderligere vækst de kommende år.
Forventninger til 2024
For 2024 forventer Orifarm en vækst i omsætningen på op til 10% mens resultatet af primær drift forventes at stige mellem 5 og 15%. Væksten vil både ske organisk og gennem opkøb.
”Orifarm står i en god situation med fokus på yderligere vækst i et marked præget af hård priskonkurrence. Vi har en stærk platform i Norden, hvor vi vil styrke vores portefølje og de stærke produktbrands, vi overtog fra Takeda, yderligere. Samtidig ser vi et potentiale i vores tyske forretning, der år efter år gør det godt, og hvor der er potentiale til mere,” siger Erik Sandberg om forventningerne til 2024.
Nøgleord
Kontakter
Presseteam
press@orifarm.comOm Orifarm:
Orifarm Group er Europas største parallelimportør af lægemidler og Danmarks største leverandør af lægemidler. Koncernen omsætter for ca. 11,7 mia. kr. om året og har hovedsæde i Odense. Orifarm Group har 2.300 medarbejdere i 12 lande, som beskæftiger sig med import, produktion, ompakning, distribution, registrering og salg af lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Orifarm Group A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Orifarm Group A/S
Orifarm Group Announces Strategic Investment from Carlyle Global Credit13.9.2024 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE, DENMARK – Orifarm Group A/S (“Orifarm” or the “Company”) has announced that the Global Credit platform of the global investment firm Carlyle (NASDAQ:CG) has agreed to commit strategic capital to the Company to support its future growth. Subject to relevant regulatory approvals, the transaction is expected to close in Q4 2024.
Orifarm henter ny Chief People Officer med stærk pharma-profil30.10.2023 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medicinalvirksomheden Orifarm, der er en førende leverandør af medicin til danske apotekere, har udpeget Andreas Friis som ny Chief People Officer. Han tiltræder virksomheden med branchekendskab fra tidligere ansættelse i Novo Nordisk.
Orifarm fortsætter væksten trods udfordringer20.4.2023 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et år med makroøkonomiske udfordringer og fokus på den fortsatte transformation af Orifarm leverer den familieejede medicinalvirksomhed øget omsætning og forbedret driftsresultat i 2022.
Orifarm slår sin egen rekord igen5.7.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stort opkøb og organisk vækst årsag til bedste resultat nogensinde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum