Fiskerikontrollen bjærger syv ulovlige garn på i alt 420 meter i Aarhus Bugten
Fiskerikontrollen faldt for nylig over syv ulovlige garn i Aarhus Bugten. De ulovlige redskaber blev taget i bevaring, og fangsten blev genudsat.

Fiskeristyrelsen modtog for nylig en anmeldelse om ulovligt garn i Aarhus Bugten. Fiskerikontrolskibet Havørnen var i nærheden og sejlede ud til området. Her bjærgede fiskerikontrollørerne i alt syv ulovlige garn med 15 sorthummere og 11 taskekrabber.
Garnene var markeret med fiskekugler og dunke, hvilket er i strid med gældende regler. Ifølge reglerne skal garn nemlig være markeret med vager (bøjer med flag i toppen, red.). Derudover manglede der mærkning med ID og fiskerinummer, hvilket er lovpligtigt.
Redskaberne blev derfor bjærget, og de 15 hummere – hvoraf flere var med rogn – samt de 11 taskekrabber blev genudsat.
Overstyrmand Rolf Erick Hougaard Fejerskov fortæller:
- Fundet af ulovlige garn i Aarhus Bugten er meget bekymrende. Ulovlige garn har alvorlige konsekvenser for fisk og havmiljø. Mejl Flak er et område med høj biodiversitet og blandt andet en bestand af marsvin. Reglerne er til for at beskytte vores ressourcer og bidrage til at sikre, at der også er fisk i havene i fremtiden.
Bjærgningen af de ulovlige garn tog næsten to timer. I alt blev syv garn med en samlet længde på ca. 420 meter bjærget.
De ulovlige redskaber blev taget i bevaring. Finder fiskerikontrollen frem til ejeren, vil vedkommende få en bøde for det ulovlige fiskeri.
Kontrollen af fiskeredskaber sikrer, at fiskeriet udøves korrekt, og at det foregår i lovlige områder. Hvis man har mistet sine fiskeredskaber, skal det anmeldes til Fiskeristyrelsen. Ulovlige garn kan have alvorlige konsekvenser for havmiljøet.
Om fritidsfiskeri af hummer
- Du skal have et fisketegn for at fiske hummer.
- Er du fritidsfisker, må du kun sætte maks. seks redskaber pr. person. Ét garn på op til 135 meter tæller for tre redskaber, mens en almindelig tejne tæller for ét redskab.
- Fisker du med multitejner på op til 10 meter, skal de have to udslipshuller i hvert kammer, og du må kun fiske med én enkelt multitejne.
- Får du en rognhummer i redskabet, skal den genudsættes.
- Fisker du med garn, skal du huske at røgte (tømme, red.) det med jævne mellemrum. Ligger det for længe uden at blive røgtet, anses det for efterladt – eller såkaldt ’spøgelsesgarn’.
- Læs mere om regler for tabte redskaber her.
- Anmeldelse af ulovligt fiskeri kan ske på Fiskeristyrelsens side for anmeldelser.
- Læs mere om reglerne for fiskeri i Danmark på fiskeristyrelsen.dk.
Nøgleord
Om Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe. Fiskeristyrelsen gennemfører regeringens fiskeripolitik og forestår bl.a. regel- og politikforberedelse, kontrol, myndighedsberedskab, sagsbehandling og deltagelse i internationalt samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Kribler det i dine planter – så er der måske en karantæneskadegører på spil14.10.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tager du planter med hjem fra ferien? Køber du planter på webshops uden for EU? Så er der god grund til at læse med her. For udenlandske planter og frø, kan nemlig potentielt indeholde voldsomt skadelige biller og sygdomme, som er en trussel mod dansk natur. Det stiller Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skarpt på i plantesundhedskampagnen #PlantHealth4Life, hvor du som borger kan få information om, hvordan du hjælper med at passe på naturen.
Fiskerikontrollen fjerner ulovlige garn i Grund Fjord8.10.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens fiskerikontrollører har været på kontrol i Grund Fjord tæt på Randers, hvor fiskerikontrollen konfiskerede to ulovligt udsatte nedgarn med både ørreder og aborrer. Kontrollen skete på baggrund af en anmeldelse om ulovligt fiskeri fra en årvågen borger.
Plantefonden deler 213,5 millioner kroner ud til 45 grønne projekter8.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske forbrugere skal have godt grønt på tallerkenen, og derfor støtter Plantefonden årligt dusinvis af nye grønne projekter, der skal gøre hverdagen mere planterig. Nu er Plantefonden så klar til at præsentere de 45 nye projekter, som har modtaget tilsagn om tilskud i årets ansøgningsrunde.
Fiskerikontrollen stopper ulovligt ålefiskeri i Veserne og Ferring Sø7.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kontrol af det rekreative fiskeri i Veserne og Ferring Sø nær Lemvig og Harboøre afslørede ulovligt fiskeri efter ål og førte til konfiskering af 12 ruser.
Har du tjek på havens frø og blomster til Havens Dag den 14. september?12.9.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Havesæsonen er langtfra forbi. Du kan både så og plante i løbet af efteråret – og lægge planer for den kommende sæson, fx i forbindelse med Havens Dag. Men det er ikke ligegyldigt, hvor du køber dine planter og frø. Hvis du vil være på den sikre side, skal du købe planter og frø i en fysisk butik, fx et havecenter, planteskole el.lign. eller på hjemmesider som garanterer, at deres frø og planter overholder EU-lovgivning og national lovgivning. Sådan lyder rådet fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum