Her er de fem dyreste sommerhuse
16.7.2024 13:52:42 CEST | Boliga | Pressemeddelelse
Det er bestemt ikke småpenge, som disse sommerhuse koster, og et særligt område dominerer listen.

Hvis man drømmer om et sommerhus i naturskønne omgivelser med uovertruffen havudsigt og beliggende i nogle af landets mest eftertragtede kystområder, så koster det knaster.
Boliga har samlet en liste med de fem dyreste sommerhuse, der er til salg nu – og her er der ikke sparet på noget som helst.
Det skriver Boliga.
Græsted: 45.000.000 kroner
Det dyreste sommerhus ligger på Udsholt Strandvej i Græsted.
Her og bliver du budt indenfor i et hus fra 1907 på i alt 295 kvadratmeter, fordelt på fem værelser. Boligen har desuden en 5.538 kvadratmeter stor grund samt 70 meter privat kystlinje og egen trappe med få trin til stranden.
Luksussommerhuset er udbudt til 45.000.000 kroner. Ifølge Boliga er det 314 procent over gennemsnittet for de sommerhuse, der i øjeblikket er til salg i området.
Tisvildeleje: 45.000.000 kroner
Det næstdyreste sommerhus ligger i skønne Tisvildeleje.
Dette sommerhuspalæ er til salg for 45.000.000 kroner, og det er ingen ringere end den danske "Lakridskongen" Johan Bülow, der sælger.
Her får man 309 kvadratmeter, fordelt på fire store værelser og en 3.651 kvadratmeter stor grund. Sommerhuset kan også prale af at ligge i forreste række til vandet.
Ifølge Boliga er sommerhuset udbudt til 70 procent over den gennemsnitlige pris for de sommerhuse, der i øjeblikket er til salg i Tisvildeleje.
Dronningmølle: 39.800.000 kroner
Det tredjedyreste på listen er en rigtig liebhaverejendom af højeste klasse, som ligger i Dronningmølle.
Det smukke sommerhus ligger med udsigt ud over Øresund og er tegnet af den anerkendte arkitekt Kim Utzon. Sommerhuset har i alt 179 kvadratmeter, fordelt på fem værelser. Grunden, som byder på imponerende 3.908 kvadratmeter, strækker sig helt ned til stranden, og fra huset er der udsigt fra alle rum.
Boligen er udbudt til salg for 39.800.000 kroner, hvilket er 345 procent over gennemsnittet for de sommerhuse, der i øjeblikket er til salg i området.
Tisvildeleje: 38.000.000 kroner
Det fjerdedyreste sommerhus på denne liste ligger også i Tisvildeleje i Nordsjælland. Her får man en bolig, som ligger lige ned til vandet. Her bliver du budt indenfor i et sommerhus fra 1898 på i alt 156 kvadratmeter, fordelt på syv værelser.
Prisen lyder på 38.000.000 kroner. Det er 184 procent over gennemsnittet for de sommerhuse, der i øjeblikket er til salg i området.
Tisvildeleje: 26.000.000 kroner
Vi skal atter til Tisvildeleje for at finde det næste og sidste sommerhus på denne top fem over de dyreste sommerhuse til salg lige nu.
Dette sommerhus er bygget i 1939 og er et af de lidt "mindre" sommerhuse på denne liste, da det "kun" er på 60 kvadratmeter og har tre værelser.
Sommerhuset har til gengæld en stor grund på 3.300 kvadratmeter og ligger smukt i første række til vandet. Her er det også oplagt at bygge på grunden, hvis man ønsker sig et større sommerhus i flotte omgivelser lige ned til vandet.
Boligen og selve grunden er udbudt til salg for 26.000.000 kroner, hvilket er 405 procent over gennemsnittet for de sommerhuse i området.
Se listen over alle de dyreste sommerhuse til salg i Danmark lige her.






Nøgleord
Kontakter
Christian Torp YttergrenPR- og kommunikationskonsulent Boliga Gruppen A/S
Tlf:40288065cty@boliga.dkOm Boliga A/S
Boliga.dk er Danmarks største uafhængige boligside. Vi står også bag flere populære online-portaler, herunder DinGeo.dk, Selvsalg.dk, Itvang.dk, Tvangsauktioner.dk og UdenomBanken.dk. Med over 1,9 millioner månedlige brugere tilbyder vi omfattende tjenester til boligkøbere, boligsælgere, mæglere og låntagere i Danmark. Boligas mobilapp hjælper også flere hundredtusinde brugere med at finde drømmeboligen.
Følg pressemeddelelser fra Boliga
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boliga
Kendt fra TV 2: Spektakulær lade ved Horsens Fjord sat til salg2.9.2026 12:37:48 CEST | Pressemeddelelse
En gammel lade fik en vild forvandling med hjælp fra arkitekt David Zahle i TV 2-programmet Mesterlige ombygninger. Nu kan den spektakulære bolig blive din – hvis du har knap ni millioner kroner. Seerne kunne følge den markante forvandling i TV 2-programmet Mesterlige ombygninger, og nu er den særlige ejendom kommet til salg for 8.995.000 kroner. Det skriver Boliga
Medina prøver igen: Sælger luksusvilla31.8.2026 12:12:05 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks popdronning Medina giver salget af sin villa i Hørsholm endnu et skud – og denne gang er prisen skruet markant op.
Kendt kunsthandler kan score milliongevinst på villa24.8.2026 12:26:41 CEST | Pressemeddelelse
Den kendte og omdiskuterede kunsthandler og kunstsamler Jens Faurschou har sin villa i Humlebæk til salg med en mulig solid milliongevinst i vente. Jens Faurschou købte villaen på Strandvænget 8 i Humlebæk for 13 millioner kroner i juli 2016. Nu er boligen sat til salg for 18,5 millioner kroner.
Stjernekokken Francis Cardenau kan score kæmpe milliongevinst på landejendom17.8.2026 09:48:53 CEST | Pressemeddelelse
Den fransk-danske stjernekok Francis Cardenau og hans kone har sat deres landejendom i Skævinge til salg – og hvis prisen holder, kan parret stå til en gevinst på flere millioner kroner. Ifølge oplysninger fra tinglysningen købte parret ejendommen i 2017 for 4.250.000 kroner. I dag er landejendommen på Præstehøjvej 2 i Skævinge sat til salg for 12 millioner kroner. Hvis boligen bliver solgt til den nuværende udbudspris, peger det på en potentiel værdistigning på hele 7,75 millioner kroner – før udgifter til mægler, skat og eventuelle forbedringer. Det skriver Boliga.
Advarer mod AI-billeder i boligannoncer: Kan oversælge boligen11.8.2026 12:55:05 CEST | Pressemeddelelse
Flotte AI-visualiseringer kan få slidte boliger til at ligne drømmehjem. Men billederne risikerer at give køberne et urealistisk billede af, hvad der faktisk kan lade sig gøre, lyder advarslen. En slidt bolig kan med få klik få nyt køkken, lækre gulve og en gennemrenoveret facade. Kunstig intelligens har gjort det nemmere end nogensinde at vise potentielle boligkøbere, hvordan en ejendom kunne komme til at se ud. Det skriver Boliga. Men hvor går grænsen mellem inspiration og oversalg? Det har Boliga spurgt deres mange brugere om. For er AI-billeder i boligannoncer ved at gå for langt? Flere advarer mod, at AI-billeder kan tegne et langt mere attraktivt billede af en bolig, end virkeligheden kan bære.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum