Advarer mod AI-billeder i boligannoncer: Kan oversælge boligen
11.8.2026 12:55:05 CEST | Boliga | Pressemeddelelse
Flotte AI-visualiseringer kan få slidte boliger til at ligne drømmehjem. Men billederne risikerer at give køberne et urealistisk billede af, hvad der faktisk kan lade sig gøre, lyder advarslen.
En slidt bolig kan med få klik få nyt køkken, lækre gulve og en gennemrenoveret facade.
Kunstig intelligens har gjort det nemmere end nogensinde at vise potentielle boligkøbere, hvordan en ejendom kunne komme til at se ud.
Det skriver Boliga.
Men hvor går grænsen mellem inspiration og oversalg?
Det har Boliga spurgt deres mange brugere om. For er AI-billeder i boligannoncer ved at gå for langt? Flere advarer mod, at AI-billeder kan tegne et langt mere attraktivt billede af en bolig, end virkeligheden kan bære.

Sminkede lig oversælger og urealistiske renoveringer
En kommentar fra en bruger lyder:
"Det er ok at vise et billede, hvor en facade er malet op og lignende lettere sminkning. Men at skabe slotte af sminkede lig, der i bund og grund burde rives ned grundet skimmel og anden dårligdom. Det er nej tak."
En anden peger på, at AI sagtens kan bruges som inspiration – så længe køberne tydeligt får at vide, hvad de ser. "AI skaber et flot stemningsbillede, men tager sjældent højde for boligens faktiske proportioner, lysindfald, installationer eller de begrænsninger, der følger med en reel renovering. Det kan skabe forventninger til noget, der slet ikke kan lade sig gøre i praksis."
Det synspunkt deler Mikkel Simonsen. "Jeg har efterhånden set en del annoncer, der bruger AI, men det fremgår sjældent af boligannoncerne, hvad budgettet for renoveringen er, om det er i strid med lokalplanen, eller om løsningen reelt er funktionel i en hverdag, når livet leves.«
»Og det kan være et problem, hvis billederne oversælger boligen, uden at køber gøres opmærksom på de faktiske muligheder." siger Mikkel Simonsen.
Klare retningslinjer skal sikre realistiske forventninger
Generelt lyder det fra brugerne, at de originale billeder skal vises først, mens AI-generede billeder skal ligge for sig selv i en særskilt sektion under inspiration. Samtidig påpeger mange, at alle AI-billeder skal markeres meget tydeligt, så der gøres opmærksom på, at de fremstillede renoveringer er fiktive - og at der ikke er nogen garantier for, at det rent faktisk kan lade sig gøre.
“Klare retningslinjer er tiltrængt på området, så der ikke hersker tvivl om boligens reelle tilstand og muligheder.” Jeg forstår godt, at ejendomsmæglere gerne vil vise potentialet, men for mange købere kan det være svært at gennemskue, hvor realistiske visualiseringerne er – og på et glohedt boligmarked er der måske mange, der må slå til, uden at have undersøgt mulighederne til bunds,” siger Mikkel Simonsen.
Han håber derfor, at de nye EU-regler kan være med til at skabe større gennemsigtighed. “Forhåbentlig ser vi et skifte nu efter den nye EU-lov,” fastslår han.
Den 2. august 2026 trådte en ny EU-lov nemlig i kraft, som stiller krav til større gennemsigtighed i brugen af AI-genereret indhold. De nye regler betyder, at billeder, lyd og video, som er genereret eller manipuleret ved hjælp af kunstig intelligens og fremstår som ægte, tydeligt skal mærkes som AI-genererede. Reglerne gælder for myndigheder, virksomheder, institutioner og privatpersoner, der offentliggør AI-genereret indhold.
Kontakter
Anna Eggert AndersenBoliga - Social Media Specialist
Tlf:21511218aea@boliga.dkBilleder

Links
Om Boliga A/S
Boliga.dk er Danmarks største uafhængige boligside. Vi står også bag flere populære online-portaler, herunder DinGeo.dk, Selvsalg.dk, Itvang.dk, Tvangsauktioner.dk og UdenomBanken.dk. Med over 1,9 millioner månedlige brugere tilbyder vi omfattende tjenester til boligkøbere, boligsælgere, mæglere og låntagere i Danmark. Boligas mobilapp hjælper også flere hundredtusinde brugere med at finde drømmeboligen.
Følg pressemeddelelser fra Boliga
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boliga
Kendt fra TV 2: Spektakulær lade ved Horsens Fjord sat til salg2.9.2026 12:37:48 CEST | Pressemeddelelse
En gammel lade fik en vild forvandling med hjælp fra arkitekt David Zahle i TV 2-programmet Mesterlige ombygninger. Nu kan den spektakulære bolig blive din – hvis du har knap ni millioner kroner. Seerne kunne følge den markante forvandling i TV 2-programmet Mesterlige ombygninger, og nu er den særlige ejendom kommet til salg for 8.995.000 kroner. Det skriver Boliga
Medina prøver igen: Sælger luksusvilla31.8.2026 12:12:05 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks popdronning Medina giver salget af sin villa i Hørsholm endnu et skud – og denne gang er prisen skruet markant op.
Kendt kunsthandler kan score milliongevinst på villa24.8.2026 12:26:41 CEST | Pressemeddelelse
Den kendte og omdiskuterede kunsthandler og kunstsamler Jens Faurschou har sin villa i Humlebæk til salg med en mulig solid milliongevinst i vente. Jens Faurschou købte villaen på Strandvænget 8 i Humlebæk for 13 millioner kroner i juli 2016. Nu er boligen sat til salg for 18,5 millioner kroner.
Stjernekokken Francis Cardenau kan score kæmpe milliongevinst på landejendom17.8.2026 09:48:53 CEST | Pressemeddelelse
Den fransk-danske stjernekok Francis Cardenau og hans kone har sat deres landejendom i Skævinge til salg – og hvis prisen holder, kan parret stå til en gevinst på flere millioner kroner. Ifølge oplysninger fra tinglysningen købte parret ejendommen i 2017 for 4.250.000 kroner. I dag er landejendommen på Præstehøjvej 2 i Skævinge sat til salg for 12 millioner kroner. Hvis boligen bliver solgt til den nuværende udbudspris, peger det på en potentiel værdistigning på hele 7,75 millioner kroner – før udgifter til mægler, skat og eventuelle forbedringer. Det skriver Boliga.
Tidligere Lykkehjulet-vært sælger bolig for 8,7 millioner10.8.2026 10:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Kanya Natasja Rørbech, der er kendt fra TV 2-programmet Lykkehjulet, har sat sin bolig på Amager til salg. Prisen lyder på 8.695.000 kroner for det 120 kvadratmeter store hus på Sundbyvestervej i København S. Det skriver Boliga.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum