Skatteoptimering som virksomhedsejer: Løn eller udbytte?

Udbyttet beskattes med 27% af de første 61.000 kr. og 42% af de overskydende beløb i 2024. Er man gift, har ægtefællerne tilsammen 2 x 61.000 kr. = 122.000 kr. før udbyttet beskattes med 42%. Udbytte indgår sammen med fortjeneste ved salg af aktier i aktieindkomsten, og det er den samlede aktieindkomst, som er bestemmende for, hvilken skat der skal betales. I det videre forløb forenkles det lidt ved at sige, at det enten er et valg mellem løn eller udbytte fra sit selskab.

I og med at udbyttet ikke kan trækkes fra i selskabet, skal man se på, hvad den samlede skat bliver. Hvis et selskab fx har en indkomst på 100, kan selskabet efter skat på 22% eller 22 udlodde 78 i udbytte. Hvis udbyttet beskattes hos modtageren med 27%, bliver den samlede skat (selskabsskat og personlig skat) ca. 43,1% og ca. 54,8%, hvis udbyttet beskattes med 42%.

Rækkefølge for udbetaling af løn og udbytte

Løn under topskattegrænsen beskattes med ca. 42%, så nu kan vi opstille den mest gunstige rækkefølge for, om det er løn eller udbytte, der skal udbetales fra virksomheden.

Den laveste skat opnås på løn indtil topskattegrænsen i 2024 på ca. 42%. Så en løn indtil ca. 640.000 kr. eller ca. 53.000 kr. pr. måned er fornuftigt først at tage ud. Skal udbyttet kun beskattes med 27%, så bliver den samlede skat på ca. 43,1%, så det vil man vælge at tage ud som det næste.

Kommer vi over topskattegrænsen i 2024, så beskattes udbytte samlet med ca. 54,8% og lønnen med ca. 56%, så det taler for at tage udbytte ud, når vi kommer over topskattegrænsen. Dog er der nogle kommuner, hvor kommuneskatteprocenten er så lav, at der ikke er nogen større forskel på, om det er løn eller udbytte.

Nye skatteregler i 2026 - og ændring i rækkefølgen for løn og udbytte
I 2026 får vi en "mellemskat" og en "top-topskat". Mellemskatten på 7,5% betales i intervallet mellem den nuværende topskattegrænse på ca. 640.000 kr. og op til ca. 776.000 kr. (2024-niveau). I intervallet mellem 776.000 kr. og ca. 2,588 mio. kr. (2024-niveau), skal der betales topskat, og når indkomsten kommer over de 2,588 mio. kr., skal der betales en yderligere skat på 5% - top-topskat - så den samlede skat bliver på ca. 60% af det, som overstiger de 2,588 mio. kr. Denne nye mellemskat og top-topskat ændrer lidt på rækkefølgen for, om det er løn eller udbytte, der bør tages ud af selskabet.

“Det er lidt af et puslespil at sammensætte sin honorering fra sit selskab i form af løn og udbytte. Løn op til topskattegrænsen og udbytte, der alene beskattes med 27%, har helt sikkert den laveste beskatning. Indførelsen af mellemskatten i 2026 rykker løndelen yderligere op,” siger Søren Bech, skatteekspert i PwC, og fortsætter: 

“Nu kan man skattemæssigt ikke "bare" forøge sin løn fra selskabet. Det skal sikres, at ens løn mv. ikke overstiger det, som en anden uafhængig person vil få, da beløbet ellers skattemæssigt kan blive "omkvalificeret" til at være udbytte i stedet for løn.”

Den laveste skat totalt set er stadig løn indtil topskattegrænsen og udbytte, som alene beskattes med 27% hos modtageren. Som følge af indførelsen af en ny "mellemskat" fra 2026 vil også en løn op til den nye topskattegrænse på ca. 776.000 kr. (2024-niveau) være mere fordelagtig end yderligere udbytte, da skatten af løn i intervallet fra ca. 640.000 kr. til 776.000 kr. (2024-niveau) kun bliver beskattet med ca. 49% mod ca. 54,8% i samlet skat, hvis modtageren skal beskattes med 42% af udbyttet.

Når vi kommer over de ca. 776.000 kr., er det fortsat normalt udbytte, som samlet set beskattes lavere end løn, og det er navnlig tilfældet, hvis lønnen kommer over de ca. 2,588 mio. kr. (2024-niveau), da beskatningen af løn så stiger til ca. 60%. Her er det klart en fordel at blive beskattet som udbytte og ikke løn.

“Udover løn og udbytte er der andre forhold, som kan have betydning, fx et indskud på en pensionsordning som en del af "lønpakken". Hvilken værdi har indskuddet i forhold til den forventede beskatning på udbetalingstidspunktet? Med indførelsen af en ny mellemskat i 2026 skal indkomsten over topskattegrænsen på de ca. 776.000 kr. (2024-niveau) for at få den største skattebesparelse,” siger Søren Bech og afslutter: 

“Har man små børn, skal man være opmærksom på, at en høj løn fx også kan få indflydelse på størrelsen af børne- og ungeydelsen. Dette er ikke en udtømmende liste over alle forhold, man skal være opmærksom på – det er et puslespil, men et givtigt puslespil at sætte sig ind i, som er forskelligt fra person til person og ofte kræver lidt rådgivning.”