Elis Danmark A/S

Elis’ tekstilstøtte sikrer flere og ekstra gode ferieoplevelser til udsatte børn

Del

Ungdommens Røde Kors ferielejre for udsatte børn og unge finder som altid sted i ugerne 28, 29 og 30. Her står mange frivillige med hjertet på det rette sted klar til at tage imod børn og unge, der i den grad har brug for gode ferieoplevelser og omsorg. Og Elis er glad for igen i år at kunne hjælpe på alle 23 lejre.

Det betyder meget for Elis som virksomhed og for medarbejderne, at de kan donere deres kerneydelse med vask af sengelinned og håndklæder til alle ferielejrenes deltagere
Det betyder meget for Elis som virksomhed og for medarbejderne, at de kan donere deres kerneydelse med vask af sengelinned og håndklæder til alle ferielejrenes deltagere

Hvad får frivillige til at komme år efter år?
Børnene og de unge glæder sig til at drage afsted på lejrene og få de sommeroplevelser og den omsorg, de ikke kan få i familier, der er økonomisk trængte, hos forældre med alkohol- eller stofmisbrug og/eller hvor psykisk sygdom og vold præger familien. Men det er ikke kun de yngste deltagere, der ser frem til disse ferielejre, som bliver afholdt for gang nummer 60. Thomas Bøllingtoft Knudsen, frivillig projektleder hos Ungdommens Røde Kors, fortæller hvorfor han og familien gennem 25 år har været trofaste frivillige på lejrene:

”Udover glæden ved at se de mange glade børn blive fyldt op med oplevelser for livet, knytte venskaber og gå mætte i seng, så er lejrene det rette sted at møde voksne med et varmt hjerte. Når man melder sig som frivillig, har du en enorm menneskelighed at give af – og det gør det sjovt at være sammen med dem. På samme måde er det rørende med Elis’ mangeårige støtte til os”.
 

Elis’ støtte er langvarig og skaber glæde hele vejen rundt
Elis ser det som en naturlig del af deres samfundsansvar at støtte sociale organisationer i sociale formål, og derfor er det et perfekt partnerskab, de har med Ungdommens Røde Kors gennem mange år. Deres CSR-chef, Christina Saxkjær, forklarer:
”Det betyder meget for Elis som virksomhed og for vores medarbejdere, at vi kan donere vores kerneydelse med vask af sengelinned og håndklæder til alle ferielejrenes deltagere. Det er ikke kun de udsatte børn og unge, der glædes over oplevelsen af at sove i hotelsengetøj. Vores medarbejdere ser altid frem til at hjælpe med lejrenes vask af disse tekstiler. Og samtidig sikrer vores donation, at der er endnu flere penge at bruge på sjove oplevelser for lejrenes trængte deltagere”.

Læs mere om Elis’ samfundsansvar i bæredygtighedsrapporten 2023
Læs også om, hvordan Elis internt hjælper mennesker med psykiske udfordringer

Har corona ændret på interessen som frivillig?
Samtidig med at der er mange frivillige, der hvert år vender tilbage på ferielejrene, er der sket en forandring efter corona. Thomas forklarer:

”Det er blevet sværere at rekruttere frivillige. Det er som om, at nogle af dem der var børn/teenager under corona og nu er blevet voksne og dermed har mulighed for at være frivillig hjælper, hellere vil rejse udenlands. Flere der har meldt sig som frivillige, springer fra igen. Men heldigvis ser vi også det modsatte, at nogle unge mennesker fx dropper Roskilde Festival for at kunne hjælpe Ungdommens Røde Kors ferielejre i uge 28.”

Er du interesseret i at lære mere om Ungdommens Røde Kors eller måske melde dig som frivillig, så tag et kig her

Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med en ansvarlig tekstilservicepartner? Ring til Elis på tlf. 70 13 33 31 eller send en e-mail på: dk-info@elis.com.

Fakta om ferielejrene:

  • 23 ferielejre i Danmark
  • 1.450 børn og unge deltager i 2024
  • I 2024 er det 60 år siden, de første ferielejre blev afholdt
  • 900 frivillige er hvert år på ferielejr, svarende til 1 voksen per 2 børn 
  • Børnelejrene er for 7-13-årige og ungelejrene er for 14-17-årige

Nøgleord

Kontakter

Om Elis Danmark

Elis Danmark (tidligere Berendsen Textile Service) tilbyder bæredygtige tekstil- og hygiejneløsninger og svanemærket vaskeriservice, hvor forbruget af vand, energi og vaskemidler ligger under Svanemærkets krav. Elis var én af de 10 første virksomheder i Danmark, der blev CSR-certificeret, og i 2019 blev Elis verdensmålcertificeret af Bureau Veritas som den første virksomhed i verden.
Elis koncernen er en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services. Elis er til stede i Europa og Latinamerika og er førende i de fleste af de 29 lande, hvor virksomheden har aktiviteter, og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor fladt linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. Læs mere på www.elis.com

Følg pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S

Det skal være lettere at vælge cirkulært - Derfor lancerer Elis Again9.9.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi har alle et ansvar for at passe på jordens ressourcer samt reducere vores affald og CO2e forbrug. Som tekstilservicevirksomhed kender Elis alt til den udfordring. Heldigvis oplever de også, at kunderne i stor udstrækning ønsker at træffe det rigtige valg, men det er ikke altid nemt. Med lanceringen af deres nye koncept Again gør Elis det lettere at vælge cirkulært ved bl.a. at fokusere på produkter lavet af genanvendte materialer - og som lever længere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye