Alle søger lige nu efter denne ting på DBA: Men ingen har den til salg. Har du?
Hvis du har denne fætter hjemme i din husholdning, kan du vist nærmest tillade dig at tage hvad som helst for den. Lige nu er efterspørgslen så stor, at søgeordet blev det 8. mest trendende i nyeste måling på DBA, og efterspørgslen er steget med 520 % på den blå app. Men INGEN har den til salg.
De er denne sommers fjende nummer 1. Om du er privat eller erhverv, hader du disse ubudne gæster som pesten: Dræbersneglene.
Dræbersnegle har i mange år været en plage for danske haveejere og landbrugsfolket, men i år stortrives de brune, slimede bæster på grund af sommerens fugtige vejr. Sneglene er en plage, fordi de sommetider når at spise frugterne på dine planer, før du får dem plukket, og de spiser også planterne. Dertil er de ulækre.
Det kedelige ved det langsomme, buttede bløddyr er, at den som sådan ikke har nogen naturlige fjender. Salt, kogende vand eller et klip med en havesaks kan tage livet af dræbersneglen, men det kræver en stor indsats fra haveejeren.
Men der er faktisk hjælp at hente mod den invaderende sommertrend:
Løbeanden.
Mens dræbersneglen er denne sommers sande fjende, er løbeanden ridderen på den hvide hest. Løbeanden mæsker sig nemlig i de fedtede gespenster, og derfor er lige netop denne and super attraktiv for mange danskere lige nu.
Det kan også ses på DBA. Ordet ’Løbeand’ blev indtastet så mange gange i DBAs søgefelt i juni, at ordet blev det 8. mest trendende søgeord. Med ’trendende’ menes, de ord som blev søgt ekstra meget på i den forgangne måned versus måneden før.
Dertil er efterspørgslen steget med 520 %.
Det særlige ved folks søgninger efter løbeænder på DBA er dog, at der ikke er én eneste løbeand udbudt på DBA. Desværre. Så her er der tale om et sjældent set eksempel, hvor udbuddet er lig nul, mens efterspørgslen eksploderer.
Er du dermed den heldige ejer af en eller flere løbeænder, er der altså i den grad dømt sælgers marked, og man kunne nærmest forestille sig, du kan tillade dig at tage hvad som helst for din ”rappende” vare.
- Vi ser jo sommetider, at der er en pludselig rift efter noget på DBA, men så er der typisk også en flok, der har denne ting til salg. Jeg husker ikke, i min 7 år lange tid på DBA, at jeg har oplevet, at folk søgte så heftigt efter en vare på DBA, som der så var 0 til salg af. Måske vi kan få lavet om på det, nu hvor vi går ud med tallene, fortæller Julie Schoen, presseansvarlig hos DBA.
Faktaboks:
’Løbeand’ blev søgt 389 % mere på i juni i år sammenlignet med juni 2023 på DBA.
23 % mere på i maj i år versus maj 2023
36 % mere på i april i år versus april 2023
44 % mere på i marts i år versus marts 2023
Det er særligt DBA-brugere bosat i Svendborg, Bryrup, Jelling, Knebel, Sorring, Strøby, Tørring, Aabenraa og Dragør (i den rækkefølge) der søger efter ’Løbeand’.
Faktaboks:
’Løbeænder’ blev søgt 520 % mere på i juni i år sammenlignet med juni 2023 på DBA.
47 % mere på i maj i år versus maj 2023
13 % mere på i april i år versus april 2023
2 % mere på i marts i år versus marts 2023
Det er særligt DBA-brugere bosat i Helsinge, Struer, Hammel, Holstebro, Nykøbing, Give, Kjellerup, Brønshøj og Fredericia (i den rækkefølge) der søger efter ’Løbeand’.
Ordet er det 8. mest trendende i juni
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
Brugte koldvandskar hitter i Nordsjælland19.7.2024 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Man siger jo, at det er blevet så moderne at vinterbade. Det kan vi godt se på DBA. Ja faktisk er alt med koldt vand og outdoor-badning meget populært lige nu – brugt. Det er især i Nordsjælland og dele af Jylland, at folk søger flittigt efter udendørs-badene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum