Louise og Jesper blev kærester gennem DBA
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
Kan man finde andet end brugte sofaer og retro-barnevogne på DBA?
Det korte svar er; ja.
Louise fandt sin Jesper på den blå portal, som hun i dag er gift med. Nu efterlyser hun et eksemplar af den gamle avis-udgave, da hun gerne vil mindes den sjove og kreative kontakt-annonce, hun lavede dengang sammen med sin veninde.
Her får du hele historien:
En gratis romance til en 9 kroners annonce
Dengang tilbage i år 2000 var det muligt at annoncere efter mennesker i den fysiske udgave af DBA, ’Den Blå Avis’ under sektionen ’Personlig’. Her kunne man annoncere efter alt lige fra hundelufter til fremtidig partner.
- Det var en fuld sommeraften i min venindes kolonihavehus. Hun og jeg havde sat os på taget og drak Bailey... af flasken. Så ved man, det er en god aften, haha. Vi var begge singler og blev den aften enige om, at vi ikke gad være singler mere, fortæller Louise, der dengang var 28 år.
- Min veninde havde en tidligere Blå Avis liggende, og sådan kom vi i tanke om, at det var dér, vi burde indsende vores annonce, fordi det jo var gratis dér. Vi skrev annoncen den aften, og vi synes, i vores pænt berusede tilstand, at det var sjovt at beskrive os selv om en brugt bil, fordi folk der købte avisen dengang typisk manglede en brugt bil, forklarer Louise.
De to veninder skrev blandt andet, at de søgte en firehjulstrækker, og at de selv var en brugtbil i flot stand og at ’kørekort haves’.
Det gik ikke helt efter planen
Ugen efter landede der ni fysiske breve i Louises venindes postkasse, og de to veninder mødtes for at læse de svar, der var kommet på deres annonce.
Dog var der i mellemtiden sket det, at veninden havde mødt en fyr, og sådan kunne alle bejlerne gå til Louise.
- De fleste breve var lidt useriøse. Der var eksempelvis én, der skrev, at han kunne kontaktes den efterfølgende tirsdag, hvor konen ikke var hjemme. Min veninde og jeg overvejede meget at ringe til ham om fredagen, griner Louise.
Men i bunken lå også to breve, der var mere gennemtænkte. Den ene havde fortsat biltemaet ved også at beskrive sig selv om en gammel bil, og han havde også sendt et billede med af sin bil. Den anden havde skrevet to helt tætskrevne sider med nydelig håndskrift og sendt et billede med, og det var ham, der endte med at blive Louises kæreste.
- Vi talte sammen i telefonen i en halv time, hvor vi aftalte tid og sted. Han kom med toget til Aarhus den efterfølgende fredag, og jeg havde arrangeret, at vi tog en øl på et brunt værtshus, og efterfølgende havde jeg booket middag. Middagen kom vi aldrig til, fordi vi hyggede os så meget på værtshuset, fortæller Louise.
Stadig tvivl, efter 24 år
Selvom det er 24 år siden i dag, er der stadig tvivl om, hvorvidt Louises mand dengang købte avisen for at finde en kæreste.
- Han påstår stadig den dag i dag, at han ikke købte avisen for at læse kontaktannoncerne. Men til hans forsvar bruger han også DBA rigtig meget – også i dag. Både ham og jeg køber og sælger meget dér, fortæller hun og supplerer med, at uanset hvad er det en god historie:
- Jeg plejer at sige, at min mand gav fire kroner for at blive kærester med mig, griner Louise.
(Det kostede dengang 4 kroner i porto at sende et svar til en annonce ind til DBA, og Louise måtte betale porto for hele 9,5 kroner, for at få alle ni kuverter sendt til sin postkasse inde fra DBAs hovedkontor).
Louise efterlyser vest-udgaven af Den blå Avis fra juli 2000. Folk, der måtte ligge inde med den, kan kontakte hende på den.blaa.avis.juli.2000@gmail.com
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Brugte koldvandskar hitter i Nordsjælland19.7.2024 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Man siger jo, at det er blevet så moderne at vinterbade. Det kan vi godt se på DBA. Ja faktisk er alt med koldt vand og outdoor-badning meget populært lige nu – brugt. Det er især i Nordsjælland og dele af Jylland, at folk søger flittigt efter udendørs-badene.
Alle søger lige nu efter denne ting på DBA: Men ingen har den til salg. Har du?13.7.2024 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du har denne fætter hjemme i din husholdning, kan du vist nærmest tillade dig at tage hvad som helst for den. Lige nu er efterspørgslen så stor, at søgeordet blev det 8. mest trendende i nyeste måling på DBA, og efterspørgslen er steget med 520 % på den blå app. Men INGEN har den til salg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum