Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Pesten kan have forårsaget stenalderbøndernes undergang

Del

Ældgammelt DNA fra knogler og tænder kaster lys over betydningen af pesten for udryddelsen af befolkningen i stenalderen. I modsætning til opfattelser hidtil, kan pesten nemlig have spillet en rolle for Europas befolkninger, lang tid før de store pestudbrud i middelalderen, viser ny forskning.

Et af de komplette skeletter udgravet fra jættestuen ved Frälsegården.
Et af de komplette skeletter udgravet fra jættestuen ved Frälsegården. Foto: Karl-Göran Sjögren.

I 1300-tallets Europa hærgede pesten under den såkaldte ’sorte død’, hvor pesten tog livet af næsten en tredjedel af befolkningen.

Men faktisk kom pesten allerede til Skandinavien mange tusind år før. Og selvom flere teorier har tydet på, at pesten på det tidspunkt ikke kunne have udviklet sig til en epidemi, så er det måske alligevel tilfældet, viser ny forskning fra Københavns Universitet, hvor forskere fra Globe Instituttet i samarbejde med forskere fra Göteborgs Universitet i Sverige har analyseret meget gammelt tand- og knogle-DNA fra 108 individer, der døde for 5000 år siden.

”Analyserne viser, at 18 af disse individer, svarende til 17 procent, var smittet med pest, da de døde. Vi ser også, at den yngste version af de tre versioner af pest, vi fandt, må antages at have haft potentiale til at udvikle sig til en epidemi,” siger postdoc Frederik Seersholm, der har ledet DNA-analyserne.

Det betyder, at pesten dengang kan have været en medvirkende årsag til den store nedgang i befolkningen i den yngre stenalder for omkring 5000 år siden, hvor store dele af bondebefolkningen i Skandinavien og Nordvesteuropa i løbet af bare få århundrede forsvandt.

”Vi kan ikke – endnu – vise, at det var præcis sådan, det gik for sig. Men alene det, at vi nu kan vise, at det kan have været sådan, er meget væsentligt. For årsagen til denne befolkningsnedgang, som vi har kendt til længe, har været debatteret heftigt,” siger Frederik Seersholm.

DNA’et fra knogler og tænder kommer hovedsageligt fra Sverige, men et af individerne stammer fra en fladmarksgrav på Stevns i Danmark.

Ældgammelt DNA giver svar

Analyserne er lavet med en metode, der er kaldet ”deep shotgun sequencing”, hvor forskerne kan trække meget detaljereret information ud af arkæologisk DNA, også selvom det gamle DNA ofte er meget ødelagt eller nedbrudt. Forskerne har undersøgt DNA’et i tand og knoglemateriale fra stenalderen og har set på både familiemønstre og sygdomme hos individerne.

”Vi har kunnet gennemføre en omfattende kortlægning af pestlinjer, og vi har også kunnet dykke dybt ned i den mikrobielle del af DNA’et. Samtidig har vi gennem disse analyser kunnet gå fra det overordnede perspektiv til det lokale – og helt ned på individniveau få et billede af den sociale organisering, der eksisterede dengang”, siger lektor Martin Sikora, der ligeledes er forsker bag studiet.

Når forskerne gennem de detaljerede DNA-analyser viser, at der har været pest hos 17 procent af de individer, hvis DNA blev analyseret, tyder det på, at pesten ikke var sjælden i Skandinavien i den yngre stenalder.

I en af de analyserede familier kan man se mindst tre pestudbrud i løbet af de seks generationer i familien, som forskerne har kunnet kortlægge.

”Spørgsmålet om eventuelle slægtskabsrelationer mellem individer, hvis knogler og tænder er fundet i jættestuegrave, har været diskuteret i mindst 200 år. Der har været mange teorier og forestillinger, men nu har vi takket være DNA fået data”, siger Karl-Göran Sjögren, der er docent i arkæologi ved Göteborgs Universitet, som også har været involveret i det nye studie.

Frederik Seersholm mener, at de nye resultater kan udfordre nogle af de gamle forestillinger om, at befolkningsnedgangen ikke har kunnet skyldes pest.

”I forbindelse med befolkningsnedgangen i den yngre stenalder har både krig og smitsomme sygdomsudbrud, også pest, været nævnt. For pestens vedkommende har der været flere teorier, og en af dem siger, at pesten ikke har kunnet udvikle sig til en epidemi – men den antagelse holder altså ikke stik længere.” 

Studiet ”Repeated Plague Infections Across Six Generations of Neolithic Farmers” er udgivet i tidsskriftet Nature.

Nøgleord

Kontakter

Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.

Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye