Sommerens dårligste trend: Dumpede kæledyr
11.7.2024 06:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Kæledyr dumpes i stor stil, så snart sommeren melder sin ankomst. Særligt kaniner har fyldt meget i juni måned, og den udvikling bekymrer dyreinternaterne, der har svært ved at finde plads til alle.

OBS: Link til download af video og regionale tal nederst i artiklen.
Alt fra papkasser, transportbure, sportstasker og indkøbskurve tages i brug, når danskerne vil af med deres kæledyr. Selvom mange dyr efterlades steder, hvor de typisk bliver fundet hurtigt, så er dumping forbundet med stor risiko for dyrene.
- Dyrenes chancer for at overleve er rigtig dårlige, når de bliver dumpet. Ofte er det dyreunger, som ikke tåler megen sult, tørst eller kulde. Det er simpelthen så uansvarligt, siger Karina Fisker, internatchef hos Dyrenes Beskyttelse.
Antallet af sager med kæledyr, der bliver efterladt til en uvis skæbne af deres ejer, er igen i år tårnhøjt, i første halvår af 2024. 423 dyr blev dumpet mellem januar og juni. Til sammenligning var tallet 458 i samme periode i 2023.
- Vi ved af erfaring, at antallet af dumpinger topper i juli, august og september. Vi kommer højst sandsynligt til at tage imod rigtig mange flere dumpede dyr, inden sommeren er omme. Vi håber bare, at dette ikke bliver en permanent tendens, og at folk i stedet tager fat i deres lokale internat, så vi kan finde en god løsning i stedet, siger Karina Fisker.
Dyreunger har sværest ved at overleve
Generelt er det ofte mødre med unger, eller enlige dyreunger, som bliver dumpet. Dette er ekstra problematisk, da dyreunger er sarte og let dør af enten varme, kulde eller manglende mad og vand. En nyfødt killing kan f.eks. kun klare sig op til tre timer uden mad og varme, så tiden er knap for dyrene.
- En del af dyrene sættes dog foran et af Dyrenes Beskyttelses ni internater, hvor der trods alt er større chance for, at de bliver fundet hurtigt, og derfor overlever de oftere. Desværre hænger internaterne på alle regninger til dyrlæge, vacciner og neutralisering, modsat når ejerne betaler indleveringsgebyr. Gebyret varierer mellem 200 kr. og 1.000 kr. afhængig af dyret, siger Karina Fisker.
- Dumping er usolidarisk og tarveligt, så tag nu fat i internaterne, så vi kan tage en snak om situationen, lyder opfordringen fra Karina Fisker.
Rekordmange kaniner
Særligt de dumpede kaniner har givet travlhed den første halvdel af året. 44 kaniner blev dumpet de første seks måneder af 2024, og det har resulteret i, at flere dyreinternater nu er helt fyldt op med kaniner og ikke kan tage imod flere, før de er adopteret ud i nye hjem. I samme periode i 2023 blev 33 kaniner dumpet.
- Vi oplever generelt mange dumpede kaniner, hvilket måske skyldes, at de er sværere at afsætte, når man ikke længere vil have dem. Det er dog ikke en undskyldning for at udsætte dem for den fare, det potentielt er, at blive efterladt et eller andet sted med risiko for at dø af hedeslag, tørst eller blive taget af et rovdyr, siger Karina Fisker.
313 katte og killinger blev dumpet de første seks måneder. I samme periode i 2023 blev 346 katte og killinger dumpet, så her er tendensen nogenlunde den samme. Derudover er 30 marsvin og hamstere blevet efterladt i første halvdel af året.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder



Links
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum