Når ferien kommer tager vikarerne over
9.7.2024 13:31:14 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Når kommunens faste medarbejdere i plejecentre, hjemmepleje og botilbud tager på ferie, vil borgerne og deres pårørende opleve flere vikarer og muligvis også færre medarbejdere end i den normale hverdag.

De kommende uger er ferietid for langt de fleste danskere og også for Rudersdal Kommunes faste medarbejdere i plejecentre, hjemmepleje og botilbud. Det i kombination med den generelle udfordring med at tiltrække kvalificerede medarbejdere til velfærdsområderne gør, at det mange steder kan være svært at få bemandet kommunens tilbud indenfor social- og sundhedsområdet tilstrækkeligt.
Selvom de forskellige centre har arbejdet på at finde afløsere til de faste medarbejdere, vil bemandingen de kommende uger derfor flere steder være afhængig af vikarer.
Formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Randi Mondorf, siger:”Selvom vi løbende gør en stor indsats for rekruttering, er velfærdsområderne jo desværre generelt præget af, at der er for få hænder i forhold til arbejdsopgaverne. Det bliver særligt en udfordring i sommerferien, hvor de faste medarbejdere selvfølgelig også skal afholde deres ferie. Det betyder nye ansigter for den enkelte borger og måske også i perioder færre medarbejdere end normalt. Vi plejer at komme igennem ferieperioden ved at udvise lidt ekstra overbærenhed, og jeg har tillid til, at vi også vil lykkes med det i år.”
Selvom pårørende og brugere af kommunens tilbud i både plejecentre, hjemmepleje og botilbud kan opleve en øget brug af vikarer og vikarbureauer, har alle tilbud lagt en plan, der vil sikre en fornuftig bemanding i hele ferieperioden.
Kontakter
Randi MondorfKommunalbestyrelsesmedlem
Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Billeder

Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Kommunerne overtager arbejdet med bro over Mølleåen12.10.2026 13:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med broen over Mølleåen er blevet mere forsinket end forventet, og derfor går Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune nu sammen om at sikre, at projektet færdiggøres.
Arkæologistuderende søsætter skoleelevers stammebåd8.10.2026 16:02:18 CEST | Pressemeddelelse
En arkæologistuderende søsatte i dag en stammebåd, som 6. årgang på Vedbæk Skole har udhugget i samarbejde med Rudersdal Museer. Søsætningen gav eleverne mulighed for at prøve den stammebåd, som de var med til at udhugge i slutningen af september.
Ny alliance skal styrke pigefodbold i Rudersdal7.10.2026 14:51:48 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkere udviklingsmiljø for piger, bedre muligheder på tværs af niveauer og en tydeligere vej fra bredde til elite. Det er ambitionen med LB Alliancen, som blev lanceret tirsdag den 6. oktober i Birkerød Idrætscenter af Lyngby Boldklub og Skjold Birkerød Fodbold.
Stor tilfredshed med Rudersdals dagtilbud1.10.2026 12:06:47 CEST | Pressemeddelelse
87 procent af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med Rudersdal Kommunes børnehaver, vuggestuer og dagpleje, viser brugertilfredshedsundersøgelse.
Fire affaldsbeholdere bliver til tre28.9.2026 13:54:53 CEST | Pressemeddelelse
Fire affaldsbeholdere bliver til tre ved langt de fleste villaer i Rudersdal. En ny måde at sortere affaldet på gør den fjerde beholder overflødig. Det betyder færre beholdere foran husene, færre tømninger og en besparelse på affaldsordningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum