Online eller i kiosken – hvor har 2024's 137 millionærer fra Danske Spil købt deres vinderkupon?
23.7.2024 08:45:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
I første halvår af 2024 kunne Danske Spil hele 137 gange udbetale en stor gevinst på mindst 1.000.000 kroner – men hvor mange af gevinsterne blev mon vundet via fysiske kuponer, og hvor mange via online-spil? Det har Danske Spil talt op. Se resultatet herunder.

Lad os slå det fast med det samme: Du har ikke større chancer for at vinde i Lotto, hvis du spiller via din mobiltelefon, og du er ikke tættere på at vinde giga-gevinsten i Eurojackpot, hvis du køber kuponen i 7-Eleven på Trianglen, hvor danmarkshistoriens største gevinst på 760 millioner for nyligt blev vundet – men alligevel: Det ER da interessant at se, hvordan de mange milliongevinster, som Danske Spil udbetaler uge efter uge, bliver vundet.
Så det har Danske Spil undersøgt nærmere:
I årets første seks måneder udbetalte Danske Spil i alt 137 gevinster på en million kroner eller derover i spillene Eurojackpot, Joker, Keno, Quick, Vikinglotto og Lotto.
59 blev vundet hos en forhandler, det vil for eksempel sige i kiosken eller supermarkedet.
78 af dem blev vundet online via app eller danskespil.dk.
Det vil med andre ord sige, at lige omkring 43 procent af de 137 milliongevinster blev vundet via en fysisk kupon, mens 57 procent blev vundet online.
De 78 gevinster, som blev købt og vundet online, fordeler sig således:
- Købt via Lotto App’ en: 24
- Købt på danskespil.dk: 17 (via mobiltelefon: 5, via computer: 12)
- Vundet gennem Plus-Abonnement: 37
”Vi er glade for, at så mange danskere vil være med i vores lotterier, og det er sjovt at sidde og granske tallene - men det er også vigtigt at slå fast, at den ene metode er ikke bedre end den anden. Lige meget, hvor man køber sin kupon, køber man ind på drømmen om den store gevinst. Jeg tror, de fleste har prøvet at sidde ved køkkenbordet og tale om de drømme, der kan gå i opfyldelse, hvis de rigtige numre trækkes ud. Og vinder man først den store gevinst, så betyder det jo mindre, om det skete på den ene eller anden måde,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag både Lotto, Vikinglotto, Eurojackpot, Keno, Joker og Quick.
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Om Millionærchancen
Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover så trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.
Om Eurojackpot
Eurojackpot er lotteriet med de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2024, hvor en Eurojackpot-kupon købt i 7Eleven på Trianglen på Østerbro i København gjorde en heldig dansker 760 millioner kroner rigere.
Om Quick
Quick er Danske Spils navn for de populære skrabelodder, som danskerne har kunnet købe siden 1992. Quick tilbyder spil af mange slags og størrelser - og med både mindre og store præmier på spil. Et af de mest populære Quick-skrabelodder er den klassiske røde skrabejulekalender, som er blevet en fast juletradition for over 2 millioner danskere. Man kan også skrabe alle Quick-skrabelodderne online på danskespil.dk.
Nøgleord
Kontakter
PresseafdelingenKontakt vores presseafdeling
Ring til vores pressetelefon for mere information eller flere kommentarer på tlf.: 3085 1785
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Lotto gør helt almindelig kvinde til Robin Hood fra Roskilde5.2.2026 09:10:07 CET | Pressemeddelelse
Gavmild kvinde vinder million i Lotto og forærer diskret pengene væk: ”Jeg har altid sagt: Hvis jeg vinder en million, så er det dét, jeg vil gøre. Og nu er det dét, jeg gør."
Vandt million i Lotto og havde tusind drømme: så gik klappen ned4.2.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om esbjergenser havde forberedt sig med nok så mange drømme – så kan klappen godt gå ned, når man vinder den store gevinst i Lotto, og pludselig har råd til alle de store planer.
Lotto fortsætter millionfesten – dansker vinder 8 millioner kroner2.2.2026 09:02:01 CET | Pressemeddelelse
Mens januar har været den koldeste måned i otte år, har Lotto haft fuld gevinstfest med førstepræmievindere i samtlige månedens trækninger – og lørdag aften var ingen undtagelse. Se her, hvor lykken slog ned.
Rammer årets højeste odds”Det er simpelthen dumt held!”29.1.2026 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
En usædvanligt heldig oddser ramte onsdag aften årets højeste odds, da han fik sin indsats 17.182 gange igen på Oddset. Desværre for ham, så satsede han ikke så meget…
Vinder million i Klasselotteriet: ”Nu skal vi altså begynde at bruge de penge!”26.1.2026 14:46:59 CET | Pressemeddelelse
Et ældre sønderjysk ægtepar fra Aabenraa Kommune fremskynder planerne for store oplevelser, efter million-gevinst fra Klasselotteriet har givet deres pensionsopsparing en ordentlig hestesko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum