
Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden2.4.2025 09:29:03 CEST | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse
En stor køkkenhave, støtte til hjemløse og digitale fællesskaber for unge. En række meget forskellige projekter har netop modtaget i alt 265.000 kr. fra Sparekassen Kronjyllands Garant-millionen. Sparekassen har fået mere end 100 indstillinger og udvalgt fem modtagere, der tackler tidens store udfordringer med konkrete løsninger. - Vi har haft fokus på projekter, som giver tro på fremtiden, og som gør en forskel også på lang sigt, siger Marlene Bay Møller, områdedirektør for HR & Kommunikation i Sparekassen Kronjylland. Små handlinger – stor forskel Sparekassen uddeler hvert år én million kroner gennem Garant-millionen, fordelt på tre runder med skiftende temaer. Denne gang var temaet ’Tro på fremtiden’. Her har Sparekassen Kronjylland været på udkig efter projekter, der gør en forskel i en tid, hvor mange føler, at fremtiden ser usikker ud. - Vi vil vise, at selvom ingen kan redde verden alene, så kan vi alle gøre en forskel, der hvor vi er. Det er lige det, som de her fem modtagere g