Ny teknologi kan afsløre nyresygdomme tidligere end standard-metoder
Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har udviklet metode, der kan ændre måden, vi diagnosticerer og behandler nyresygdomme på.

Ved hjælp af en avanceret skanner har forskere fra blandt andet Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan opdage de tidligste ændringer i nyren, som sker, når arvæv begynder at dannes.
”Vi kan måle ændringer, der hænger sammen med produktionen af fibrose tidligere end alle nuværende metoder, som måler på mængden af den allerede producerede fibrose,” siger post doc Nikolaj Bøgh fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, der er er hovedforfatter til et nyt studie om teknologien.
Med teknologien, der går under den tekniske betegnelse hyperpolariseret 13C-pyruvat MRI, kan læger nu altså se fibrosedannelse, før den sker.
Det gør det muligt at påbegynde behandling tidligere og potentielt forhindre uoprettelige skader på nyren.
”Metoden tager en helt ny tilgang, som fanger arvævet i opløbet ved at tage billeder af de byggesten, som fibrose består af,” forklarer Nikolaj Bøgh.
Opdager tidlige tegn
Teknologien fungerer ved at injicere en særlig form for pyruvat, som er et naturligt stof i kroppens energiproduktion, ind i patientens krop.
Når pyruvat-molekylerne hyperpolariseres, bliver deres magnetiske signaler markant forstærket, mere end 20.000 gange. Dette gør det muligt at følge deres omdannelse i kroppen ved hjælp af en MRI-skanner.
Ved at spore, hvordan pyruvat omdannes til andre stoffer, kan lægerne opdage tidlige tegn på fibrose, før der er synlige strukturelle ændringer, som kan opfanges med standardmetoder.
Metoden er ikke kun mere effektiv, men også sikrere og mere behagelig for patienterne, da den eliminerer behovet for invasive biopsier.
”Skanningerne kan åbne en helt ny front i behandlingen af nyrepatienter. Vi regner med at kunne bruge dem til at kunne skræddersy behandlingen til den enkelte patient, når vi bliver i stand til at identificere patienter, der har brug for hurtig og målrettet behandling” forklarer Nikolaj Bøgh.
Kan overføres til andre områder
Teknologien har potentiale til at blive anvendt inden for andre områder ud over nyresygdomme.
Fibrogenese, som teknologien måler, er således ikke unikt for nyrerne, men er et fænomen, der kan være relevant for andre organer, såsom hjertet ved visse former for hjertesvigt.
For at overføre teknologien fra laboratorie til klinik kræves der dog yderligere forsøg på patienter.
Nikolaj Bøgh og hans kolleger har allerede iværksat tre kliniske studier på patienter med forskellige nyresygdomme.
Studierne har til formål at vise metodens værdi, blandt andet i forhold til at identificere diabetespatienter med høj risiko for at udvikle nyresygdom.
Selv om teknologien viser stort potentiale, bliver det svært at udbrede den bredt i klinisk praksis. Der er kun omkring 24 af den type avancerede skannere i verden, og endnu færre kan undersøge mennesker med teknologien.
I løbet af de kommende år håber forskerne dog at se teknologien blive mere tilgængelig og udbredt.
”Vi håber at se teknologien blive mere tilgængelig, så der er patienter, der får gavn af en skanner, der er mere end 20,000 gange mere sensitiv end de gængse scannere, vi anvender på hospitalerne i dag,” siger Nikolaj Bøgh.
Bag om forskningsresultatet
Studietype: Translationelt studie
Samarbejdspartnere: MR Forskningscentret, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Urinvejskirurgisk Klinik, Aarhus Universitetshospital, Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital.
Ekstern finansiering: Lundbeckfonden, Karen Elise Jensen Fonden
Link til videnskabelig artikel: https://journals.lww.com/investigativeradiology/abstract/9900/metabolic_mri_with_hyperpolarized_13c_pyruvate_for.225.aspx
Kontakter
Postdoc Nikolaj Bøgh
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Telefon: +45 78456139
Mail: nikolaj.boegh@clin.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Health-forsker modtager ”håndkirurgiens Oscar”20.11.2025 09:13:14 CET | Pressemeddelelse
Klinisk lektor Janni Kjærgaard Thillemann fra Institut for Klinisk Medicin modtager prisen Linscheid-Dobyns Excellence in Wrist Surgery Award. Prisen får hun for sin forskning i håndledskirurgi, og den regnes som en af de mest prestigefyldte inden for sit felt.
Professor fra Aarhus Universitet afslører nye fund i Adolf Hitlers DNA15.11.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
En DNA-analyse udført med bidrag fra Aarhus Universitet peger på, at Adolf Hitler både havde en usædvanligt høj genetisk disposition for flere neuropsykiatriske træk og en sjælden hormonel udviklingsforstyrrelse.
Lodtrækningsforsøg viser ingen evidens for uspecifikke vaccine-effekter12.11.2025 17:01:00 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk analyse af over 25 års forskning i uspecifikke vaccine-effekter viser, at fremtrædende forskere systematisk har overfortolket resultaterne fra deres lodtrækningsforsøg.
Danish basic research behind international medical breakthrough: New oral treatment may prevent dementia12.11.2025 12:59:02 CET | Press release
Researchers from DANDRITE at Aarhus University have played a central role in developing a new oral treatment that, for the first time ever, has shown promising results in a clinical trial involving patients – a breakthrough that appears capable of preventing and slowing the progression of frontotemporal dementia.
Dansk grundforskning bag internationalt medicinsk gennembrud: Ny oral behandling kan forebygge demens12.11.2025 12:59:02 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra DANDRITE på Aarhus Universitet har spillet en central rolle i udviklingen af en ny oral behandling, der som den første nogensinde har vist lovende resultater i et klinisk forsøg på patienter– et gennembrud, der ser ud til at kunne forebygge og bremse frontotemporal demens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum