Ny teknologi kan afsløre nyresygdomme tidligere end standard-metoder
Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har udviklet metode, der kan ændre måden, vi diagnosticerer og behandler nyresygdomme på.
Ved hjælp af en avanceret skanner har forskere fra blandt andet Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan opdage de tidligste ændringer i nyren, som sker, når arvæv begynder at dannes.
”Vi kan måle ændringer, der hænger sammen med produktionen af fibrose tidligere end alle nuværende metoder, som måler på mængden af den allerede producerede fibrose,” siger post doc Nikolaj Bøgh fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, der er er hovedforfatter til et nyt studie om teknologien.
Med teknologien, der går under den tekniske betegnelse hyperpolariseret 13C-pyruvat MRI, kan læger nu altså se fibrosedannelse, før den sker.
Det gør det muligt at påbegynde behandling tidligere og potentielt forhindre uoprettelige skader på nyren.
”Metoden tager en helt ny tilgang, som fanger arvævet i opløbet ved at tage billeder af de byggesten, som fibrose består af,” forklarer Nikolaj Bøgh.
Opdager tidlige tegn
Teknologien fungerer ved at injicere en særlig form for pyruvat, som er et naturligt stof i kroppens energiproduktion, ind i patientens krop.
Når pyruvat-molekylerne hyperpolariseres, bliver deres magnetiske signaler markant forstærket, mere end 20.000 gange. Dette gør det muligt at følge deres omdannelse i kroppen ved hjælp af en MRI-skanner.
Ved at spore, hvordan pyruvat omdannes til andre stoffer, kan lægerne opdage tidlige tegn på fibrose, før der er synlige strukturelle ændringer, som kan opfanges med standardmetoder.
Metoden er ikke kun mere effektiv, men også sikrere og mere behagelig for patienterne, da den eliminerer behovet for invasive biopsier.
”Skanningerne kan åbne en helt ny front i behandlingen af nyrepatienter. Vi regner med at kunne bruge dem til at kunne skræddersy behandlingen til den enkelte patient, når vi bliver i stand til at identificere patienter, der har brug for hurtig og målrettet behandling” forklarer Nikolaj Bøgh.
Kan overføres til andre områder
Teknologien har potentiale til at blive anvendt inden for andre områder ud over nyresygdomme.
Fibrogenese, som teknologien måler, er således ikke unikt for nyrerne, men er et fænomen, der kan være relevant for andre organer, såsom hjertet ved visse former for hjertesvigt.
For at overføre teknologien fra laboratorie til klinik kræves der dog yderligere forsøg på patienter.
Nikolaj Bøgh og hans kolleger har allerede iværksat tre kliniske studier på patienter med forskellige nyresygdomme.
Studierne har til formål at vise metodens værdi, blandt andet i forhold til at identificere diabetespatienter med høj risiko for at udvikle nyresygdom.
Selv om teknologien viser stort potentiale, bliver det svært at udbrede den bredt i klinisk praksis. Der er kun omkring 24 af den type avancerede skannere i verden, og endnu færre kan undersøge mennesker med teknologien.
I løbet af de kommende år håber forskerne dog at se teknologien blive mere tilgængelig og udbredt.
”Vi håber at se teknologien blive mere tilgængelig, så der er patienter, der får gavn af en skanner, der er mere end 20,000 gange mere sensitiv end de gængse scannere, vi anvender på hospitalerne i dag,” siger Nikolaj Bøgh.
Bag om forskningsresultatet
Studietype: Translationelt studie
Samarbejdspartnere: MR Forskningscentret, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Urinvejskirurgisk Klinik, Aarhus Universitetshospital, Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital.
Ekstern finansiering: Lundbeckfonden, Karen Elise Jensen Fonden
Link til videnskabelig artikel: https://journals.lww.com/investigativeradiology/abstract/9900/metabolic_mri_with_hyperpolarized_13c_pyruvate_for.225.aspx
Kontakter
Postdoc Nikolaj Bøgh
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Telefon: +45 78456139
Mail: nikolaj.boegh@clin.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Michael Baggesen Klitgaard bliver leder af Institut for Folkesundhed7.11.2024 11:17:35 CET | Pressemeddelelse
Det bliver professor Michael Baggesen Klitgaard, der fremover skal stå i spidsen for Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Han mener, at instituttet rummer et stort, fagligt potentiale og glæder sig især til at lære instituttets medarbejdere at kende og til at stå i spidsen for alt det, der skal løftes i flok.
Studie viser ingen forskel på to udbredte metoder til at redde liv ved hjertestop31.10.2024 18:33:00 CET | Pressemeddelelse
Forskning viser en tredjedel chance for at genskabe blodcirkulation under hjertestop, uanset om medicinen gives i blodbanen eller knoglemarven.
Ny doktor finder sammenhæng mellem infektioner og kræftdiagnoser31.10.2024 11:35:15 CET | Pressemeddelelse
Klinisk lektor og ph.d. Kirstine Kobberøe Søgaard har netop forsvaret sin doktordisputats fra Aarhus Universitet, hvori hun ved hjælp af epidemiologiske data undersøger sammenhængen mellem specifikke infektionssygdomme og forekomsten af kræft.
Spildevand skal afsløre danskernes forbrug af misbrugsstoffer30.10.2024 06:49:00 CET | Pressemeddelelse
Gennem spildevandsanalyse fra seks store byer vil Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet følge danskernes indtag af de mest almindelige misbrugsstoffer som fx kokain og opioider.
Ny viden om bakterie er vigtigt skridt i kampen mod antibiotikaresistente bakterier23.10.2024 10:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En lille molekylærstreng kan være nøglen til svaret på et af vores største globale sundhedsproblemer. Det kan nemlig være dødsensfarligt, når bakterier udvikler resistens mod antibiotika, men nu har forskere fra Aarhus Universitet og University of Pittsburgh afkodet en del af bakteriernes forsvar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum