Flotte ansøgertal til AU Viborg
406 unge har valgt en uddannelse på Aarhus Universitets nye uddannelsescampus AU Viborg som deres førsteprioritet. Det er billedet, efter at de foreløbige tal for årets kvote 1-ansøgninger blev offentliggjort i dag.
Fra august 2024 bliver det for første gang muligt at læse en af de tre nye uddannelser Veterinærmedicin, Dyrevidenskab og Plante- og fødevarevidenskab på AU Viborg. Og dagens tal fra den koordinerede tilmelding viser, at det har rigtig mange unge lyst til.
Den store interesse glæder Finn Borchsenius, der er prodekan for uddannelse på Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet:
“Vi har arbejdet hårdt på at omdanne det eksisterende forskningscenter i Foulum, så det nu også kan være hjemsted for tre nye universitetsuddannelser. Jeg er stolt over de rammer, vi kan tilbyde de studerende, hvor de kommer helt tæt på både planterne, dyrene og forskningen. Derfor er jeg selvfølgelig også glad for den store interesse, der er for at studere på AU Viborg,” siger han og fortsætter:
”Der er hårdt brug for dygtige specialister, der kan udvikle nye løsninger til gavn for klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd. Mange af de unge mennesker, der har søgt ind på AU Viborg, kommer til at gøre en forskel i den grønne omstilling af vores landbrugs- og fødevareproduktion, og når de er færdige med deres uddannelse, står arbejdsgiverne klar til at tage imod dem med åbne arme,” siger Finn Borchsenius.
Fakta
De foreløbige ansøgertal viser, at den nye dyrlægeuddannelse står for størstedelen af ansøgningerne til AU Viborg. 376 unge har haft Veterinærmedicin på AU Viborg som deres førsteprioritet, mens uddannelsen har modtaget 697 ansøgninger i alt. 25 unge har valgt Dyrevidenskab som deres førsteprioritet, her er det samlede ansøgertal 158. 5 unge har valgt Plante- og fødevarevidenskab som deres førsteprioritet, i alt har uddannelsen fået 33 ansøgninger.
I år udbydes de første 30 pladser på den nye bachelor i Veterinærmedicin, ligesom der udbydes 30 pladser på hver af de nye uddannelser i Dyrevidenskab og Plante- og fødevarevidenskab.
Aarhus Universitet regner med, at AU Viborg på sigt bliver en campus med op mod 800-900 studerende.
Alle ansøgere får svar på, om de har fået tilbudt en studieplads d. 26. juli 2024.
Læs om AU Viborg og de tre nye uddannelser her.
Kontakt
Spørgsmål angående AU Viborg generelt
Finn Borchsenius
Prodekan for uddannelse, Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet
T: 23 81 53 22
M: finn.borchsenius@au.dk
Spørgsmål angående dyrlægeuddannelsen specifikt
Charlotte Lauridsen
Professor og institutleder, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
T: 24 43 96 39
M: charlotte.lauridsen@anivet.au.dk
Kontakter
Niels OlsenFaculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet
Tlf:29691291niol@au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Studerende på AU Viborg kan få hesten med på campus2.7.2024 13:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Som den eneste universitetscampus i landet tilbyder AU Viborg, at studerende kan få opstaldet deres hest på campus. Det er én blandt flere ting, der skal gøre det attraktivt for de studerende at bruge det meste af dagen på campus.
Forskere: Her kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser2.7.2024 10:45:55 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af den grønne treparts anbefalinger om en CO2 afgift på landbruget, udgiver Aarhus Universitet årets Klimavirkemiddelkatalog. Det sætter tal på effekten af forskellige tiltag, der kan reducere landbrugets udledning af drivhusgasser.
Førende på overset del af den grønne omstilling: Dansk forskningscenter kortlægger afgørende klimagener i afgrøder28.6.2024 08:57:49 CEST | Pressemeddelelse
Ved at kortlægge gener, som gør afgrøder bedre i stand til at tåle tørke, varme eller kulde, skaber forskere fra Aarhus Universitet fundamentet for en grønnere og mere bæredygtig fremtid.
Akustisk overvågning af Østersøens marsvin27.6.2024 12:46:31 CEST | Pressemeddelelse
Med kun 500 individer tilbage ved seneste optælling er Østersømarsvinet i fare for at forsvinde fuldstændigt.
Velfærd hos udsættersøer under transport og på slagteriet: En overset dyregruppe?26.6.2024 14:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Søerne spiller en afgørende rolle i produktionen af pattegrise, men den sidste fase af livet er sjældent i fokus, når det kommer til dyrevelfærd. Det har en gruppe forskere fra AU Viborg i samarbejde med Teknologisk Institut forsøgt at gøre op med, og har netop udgivet tre videnskabelige artikler med fokus på de her dyr på slagtedagen. Artiklerne peger på, at søernes velfærd i de sidste dage i deres liv kan være udfordret af en række faktorer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum