Stor interesse for SDU’s uddannelser
De foreløbige tal tegner en stor interesse i at søge ind på SDU’s uddannelsestilbud.

Syddansk Universitet kan igen i år glæde sig over en flot søgning til bachelor- og professionsbacheloruddannelserne. Det viser de foreløbige data, efter at fristen for at søge ind på en videregående uddannelse udløb den 5. juli kl. 12. De foreløbige tal indikerer, at antallet af ansøgninger til SDU’s uddannelser ligger på samme niveau som i 2023.
Årets søgning ligger igen i år på et højere niveau end i 2019 før COVID-19-pandemien, og i år har det ikke været muligt at søge ind på uddannelser i Slagelse, hvor SDU’s uddannelsesaktiviteter er under afvikling.
- Jeg er utrolig glad for de mange ansøgninger, vi har modtaget – og for hvor mange der har vist interesse i SDU’s uddannelser. Det er opløftende at se, at vi for andet år i træk oplever en vækst i antallet af ansøgninger fra internationale studerende. Det understøtter vores ambitioner om at fastholde og udvikle attraktive og stærke uddannelses- og fagmiljøer samtidig med, at adresserer den store efterspørgsel på højtspecialiseret arbejdskraft i hele regionen, siger Helle Waagepetersen, prorektor for uddannelse på Syddansk Universitet.
Flere prioriterer SDU
En af de positive ting, der er værd at fremhæve ved årets søgning, er, at der er flere, der har indsendt førsteprioritetsansøgninger til et af SDU’s uddannelsestilbud i forhold til sidste år.
På fakultetsniveau ses der især stigninger i førsteprioritetsansøgninger til uddannelser på det naturvidenskabelige og tekniske område.
Ansøgerne får svar 26. juli
De håbefulde ansøgere får svar på, om de tilbydes en studieplads den 26. juli, og de har derefter indtil 6. august til at takke ja til pladsen. Indtil da gøres alt klar for at skabe den bedste studiestart for de nye studerende.
Kontakter
Helle WaagepetersenProrektor for uddannelse
Tlf:65501032Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
De første læger fra den regionale kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg er uddannet26.6.2025 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
De første 21 nyuddannede læger fra den regionale kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital har 25. juni aflagt lægeløftet
Første læger fra SDU i Esbjerg har aflagt lægeløfte25.6.2025 18:51:24 CEST | Pressemeddelelse
Historisk dag på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital: De første kandidater i medicin er færdiguddannede
En indsats for bedre forståelse af hjernens aldring25.6.2025 09:03:17 CEST | Pressemeddelelse
Manouchehr Seyedi Vafaee er udnævnt til professor i neuroimaging og neurobiologisk aldringsforskning på SDU. Professoratet skal styrke vores viden om hjernens aldring og afklare mekanismerne bag Alzheimers sygdom og andre neurologiske lidelser.
Batterierne fra verdens længstsejlende el-færge får nyt liv: Fra bølgeskvulp til solskin19.6.2025 10:04:40 CEST | Pressemeddelelse
El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind.
Nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet18.6.2025 16:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske beslutning om tandlæge- og tandplejeruddannelser på SDU imødekommer Region Syddanmarks behov for flere tandfaglige specialister, som kan styrke den regionale sundhedssektor og sikre bedre tandpleje til borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum