Frivillige indsamler mere end 840.000 stykker affald: Især cigaretskodder, cigaretpakker, snus og plastic fylder
Det har været en blandet oplevelse, da mere end 3.300 frivillige fra lokale foreninger samlede affald ind via non-profit-projektet Ren Natur i foråret. Supermarkedskæden SPAR har været med seks år i træk, i hele projektets levetid, og butikkerne er samlingspunkt, når frivillige samler affald.

Danskerne smider stadig masser af affald i naturen. Via nonprofit-projektet Ren Natur har 3.300 frivillige samlet affald flere steder i Danmark i løbet af foråret. Mere end 840.000 stykker affald er det blevet til eller i alt 6,6 ton affald.
Det er affald som især cigaretskodder, cigaretpakker, snus, plast af forskellig art og sågar både fiskenet og trådhegn samt en hel masse emballage til slik, chips og mad.
Supermarkedskæden SPAR har været en stolt hovedsponsor siden projektets start for seks år siden.
“Ren Natur er et projekt, vi har støttet op om de sidste seks år, og det passer perfekt til vores DNA i SPAR. Det handler om at tage ansvar for det lokale miljø. Det er fantastisk at se så mange selvstændige købmænd, der igen i år bakker op om en renere natur og de frivillige foreninger, der indsamler affald,” siger Esben Keller, kædedirektør i SPAR, som er en del af Dagrofa, der også står bag kæderne MENY, Min Købmand og Let-Køb.
Hos Ren Natur er der også stor tilfredshed med samarbejdet. Anette Juul Jensen, direktør i Ren Natur, siger:
“Købmændenes engagement i at støtte vores arbejde er uvurderligt. SPARs fokus på lokale værdier og viljen til at skabe en bedre fremtid for vores børn og unge er noget, vi beundrer. Vi håber, at SPAR vil være med i mange år endnu.”
I år har mere end 800 lokale foreninger meldt sig til affaldsindsamlingen, som dækker det meste af Danmark. Foreningerne spænder bredt inden for sport, kultur og natur, og 10% af de rutetildelte foreninger er særligt sårbare grupper, såsom væresteder og patientforeninger.
Forud for en indsamling mødes de frivillige oftest foran den lokale SPAR-butik, hvor de lægger dagens taktik og får udleveret de nødvendige redskaber til indsamlingen. Foruden det sociale fællesskab donerer SPAR 2.500 kr. til hver deltagende forenings klubkasse, støttet af KFI Erhvervsdrivende Fond.
“Vi er stolte af at være hovedsponsor og ser frem til endnu et år med indsamlinger i de lokale områder. Vores mål er at støtte de lokale foreninger og passe på vores natur,” fortæller Esben Keller.
De første indsamlinger er foregået i kommuner som Rebild, Hjørring, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Bornholm, Aalborg, Lemvig, Kerteminde, Guldborgsund, Thisted, Nyborg, Haderslev, Holstebro, Hedensted, Viborg, Jammerbugt, Køge, Kalundborg, Odense, Mariagerfjord, Esbjerg, Næstved, Morsø, Randers og Ringkøbing-Skjern.
Med årets første indsamling veloverstået og mange flere indsamlinger planlagt efter sommerferien, fortsætter SPAR og Ren Natur med at gøre en betydelig forskel for en renere og grønnere fremtid. Målet er at indsamle 15 ton affald.
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder






Om Dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Tredje år i træk: MENY kåret til Årets Supermarked i medies afstemning22.1.2026 16:10:49 CET | Pressemeddelelse
MENY lægger stærkt fra land. I en afstemning på B.T.’s hjemmeside, har mediets læsere kåret kæden som Årets Supermarked i året, der gik. Danmarks 18 største dagligvarekæder var med i afstemningen.
Millionstøtte til nyt projekt skal give flere plantebaserede restaurantoplevelser13.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Vegetarisk Forening og Dagrofa Foodservice har netop fået tilsagn om at modtage 1,5 mio. kroner fra Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Støtten går til et nyt projekt, der skal styrke udbredelsen af plantebaserede madoplevelser på landets restauranter.
Næsten hver tredje dansker overvejer ”hvid” januar6.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
29 procent af danskerne svarede kort før jul, at de overvejede at vælge alkohol fra i den første måned af 2026. Der er imidlertid både aldersmæssige og geografiske forskelle.
Københavnsk restaurantkæde skifter ikke kun navn men også fødevaregrossist6.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den københavnske restaurantkæde Banzo – tidligere kendt som Garbanzo – har ikke alene fået nyt navn men også ny fødevareleverandør. Nu er det grossisten Dagrofa Foodservice, som sørger for levere fødevarer til Banzos fem pitarestauranter i Indre By, Nordhavn, Østerbro, Nørrebro og på Frederiksberg.
Nye tal: Stigende appetit på kamsteg til julefrokosten – kryddersilden mister momentum22.12.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice viser, at kamsteg og convenience rødkål denne jul er store hits på landets restauranter og spisesteder. Til gengæld er der ikke helt den samme efterspørgsel på kryddersild i forhold til sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum