Forskere finder hidtil ukendt signalvej i hjernen, der er skyld i migræne med aura
5.7.2024 07:19:48 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
En hidtil ukendt mekanisme, hvor proteiner frigivet i hjernen transporteres ind i en bestemt samling af sensoriske nerver leder til migrænehovedpine, viser et nyt studie. Det kan bane vejen for nye behandlinger af migræne og andre hovedpinesygdomme.

Mere end 800.000 danskere lever med migræne. En sygdom, der er kendetegnet af en kraftig hovedpine i den ene side af hovedet. Hos cirka en fjerdedel af patienter med migræne forudgås hovedpinen af aura, hvilket betyder, at hovedpinen forudgås af kortvarige symptomer fra hjernen såsom synsforstyrrelser eller føleforstyrrelser, der starter 5-60 minutter inden hovedpinen sætter ind.
Man ved nogenlunde hvordan patienter udvikler aura, men faktisk er det lidt af et mysterium, hvorfor de får hovedpine, og hvorfor den kun sidder i den ene side af hovedet, når man får migræne.
Indtil nu. For et nyt musestudie lavet af forskere fra blandt andet Københavns Universitet, Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital viser for første gang, hvordan proteiner frigivet i hjernen efter migræne med aura transporteres med hjernevæsken til de smerteførende nerver, der kan give hovedpine.
”Vi har fundet, at proteinerne aktiverer en samling af sensoriske nervecellelegemer i bunden af kraniekassen, det såkaldte trigeminale ganglie, der fungerer som port til kraniets perifære sensoriske nervesystem,” siger studiets førsteforfatter Martin Kaag Rasmussen, der er postdoc på Center for Translationel Neuromedicine.
Ved roden af trigeminus gangliet mangler den barriere, der normalt gør, at stoffer ikke kan flyde ind i perifere nerver, og dette gør at stoffer i hjernevæsken frit transporteres ind og aktiverer smerteførende sensoriske nerver og giver hovedpine.
”Vores resultater tyder på, at vi har fundet den vigtigste måde hvorpå hjernen kommunikerer med det perifære sensoriske nervesystem. Det er en hidtil ukendt signalvej, der ikke kun er relevant for migræne, men også andre hovedpinesygdomme,” siger studiets seniorforfatter professor Maiken Nedergaard, der er co-director på Center for Translational Neuromedicine på Københavns Universitet.
Det perifære nervesystem består af alle de nervefibre der sender signaler frem og tilbage fra centralnervesystemet – hjernen og rygmarven – og ud til huden, kroppens organer, og muskler. Det sensoriske nervesystem er en del af det perifære nervesystem, og er det system, der leder al information om følesansen fx berøring, kløe samt smerte ind til hjernen.
De nye fund er også med til at give svar på, hvorfor migræne for det meste kun sidder i den ene side af hovedet. Det er nemlig noget, forskere hidtil har haft svært ved at svare på.
”Det er meget klassisk med den ensidige hovedpine, og det kan den her signalvej faktisk forklare. Når vi undersøger, hvordan proteiner frigivet i hjernen transporteres, så er der noget, der gør, at stofferne ikke bare bevæger sig ud i hele det intrakranielle rum, men primært flyder til det sensoriske system i samme side, og dermed altså leder til den ensidige hovedpine,” siger Martin Kaag Rasmussen.
Studiet er lavet på mus, men indeholder også MR scanninger af menneskets trigeminale ganglie, og ifølge forskerne tyder alt på, at signalvejen fungerer på samme måde hos mus og mennesker, og derfor at proteinerne på samme måde kan flytte sig ved hjælp af hjernevæsken hos mennesker.
Proteiner, der kan lede til nye behandlinger
Forskergruppen har gennem avancerede teknikker som massespektromtri, der er en metode, der kan detektere et bredt udsnit af proteinindholdet af en given prøve, analyseret den cocktail af stoffer, der bliver udløst under aurafasen af et migræneanfald, altså der, hvor man får synsforstyrrelser.
”Ud af de 1425 proteiner vi fandt i hjernevæsken, var koncentrationen af 11 procent af proteinerne ændret efter et migræneanfald. Af disse var der 12 proteiner der var steget i koncentration og som var signalstoffer der kunne aktivere senoriske nerver,” siger Marin Kaag Rasmussen og tilføjer:
”Det betyder, at når et af disse proteiner frigives, vil det transporteres til det trigeminale ganglie via den signalvej vi har beskrevet, og der binde sig til en receptor på en smerteførende sensorisk nerve, og derved aktivere nerven og igangsætte migrænehovedpinen, der kommer i kølvandet på aurasymptomerne.”
Blandt de proteiner, forskerne fandt, var CGRP. Et protein, der allerede er kendt for at spille en rolle i migræne, og som nu er grundlag for allerede eksisterende behandlinger. Men forskerne fandt også en række andre proteiner, der kan give mulighed for nye behandlinger.
”Vores håb er, at de proteiner, vi har fundet udover CGRP, kan bruges til at udvikle nye forebyggende behandlinger for patienter, der ikke responderer på de nuværende CGRP-hæmmere. Næste skridt for os bliver at udpege de proteiner med mest potentiale for udvikling af medicin,” siger Martin Kaag Rasmussen.
Han forklarer, at et af de proteiner, som forskerne fandt, tidligere er blevet kædet sammen med migræneanfald, der er udløst i forbindelse med menstruation.
”Vores mål er i første omgang at identificere de proteiner, der kan lede til en migrænefænotype. Derefter vil vi gå videre med provokationsstudier på mennesker, hvor man tester om et migræneanfald provokeres, hvis mennesker udsættes for et af de identificerede proteiner,” siger Martin Kaag Rasmussen og tilføjer:
”Det er helt oplagt at teste, om dette protein og andre kan fremkalde migræne i mennesker, så det måske i fremtiden kan bruges til mål for behandling og forebyggelse.”
Studiet "Trigeminal ganglion neurons are directly activated by influx of CSF solutes in a migraine model" er udgivet i tidsskriftet Science.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Vores tvivl på egne valg skyldes forskellige mekanismer30.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi mennesker kan tvivle på os selv – også når vi præsterer bedre eller lige så godt som andre. Ny forskning viser, at tvivlen opstår på forskellig vis, blandt andet afhængigt af, om man er kvinde eller mand, og om man har tilbøjelighed til angst eller ej.
Lavsbundsjorde skal ikke stå under vand for at give størst klimagevinst29.1.2026 08:51:59 CET | Pressemeddelelse
Stik imod forventningen skal lavbundsjorde ikke oversvømmes helt for at give den største klimagevinst. Vandspejlet skal derimod være under jordoverfladen og ligge stabilt, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Drivhusgassen metan og mikroorganismer i jorden er en game changer.
Frygt for karrieren driver – og vælter – brutale regimer20.1.2026 20:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at ambitioner og angst kan forvandle ’almindelige mænd’ til et regimes hensynsløse håndlangere – eller dets omvæltere. Det er nemlig karrierepres – ikke ideologi – der får militærofficerer til at beskytte eller vælte diktatorer.
KU-forskere indtager forsiden af Nature: Løser mysteriet om universets røde prikker14.1.2026 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden James Webb-teleskopet gik i luften, har røde prikker på billederne forundret videnskabsfolk verden over. Nu kan forskere fra Københavns Universitet forklare de gådefulde prikker, som gemmer på de voldsomste kræfter i universet skjult i en puppe af gas. Opdagelsen er udgivet i Nature i dag (onsdag d. 14/1.)
Ny forening sikrer stærkt fundament under Innovation District Copenhagen14.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Innovation District Copenhagen skal være et internationalt kraftcenter for innovation og skal samle forskere, klinikere, iværksættere og virksomheder, så der udvikles flere nye løsninger og flere virksomheder inden for bl.a. life science og kvanteteknologi. En bred partnerkreds stifter nu en forening, der skal understøtte en langsigtet og bæredygtig udvikling af distriktet. Foreningen stiftes af repræsentanter fra stat, kommune, forskningsinstitutioner, sundhedssektor, erhvervsliv, finans, fonde og innovationsaktører. Med i stifterkredsen er Københavns Universitet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum