TV 2 Nyhederne udpeger to nye chefredaktører
4.7.2024 12:00:28 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Michael Nørgaard og Jon Hasselbalch Mikkelsen indtræder som nye medlemmer af chefredaktionen hos TV 2 Nyhederne. Anne Mette Svane bliver ny souschef og stedfortræder for nyhedsdirektør Ulla Pors Nielsen.

Det er en chefredaktion med to nye chefredaktører og en ny souschef, der skal sætte retningen for TV 2 Nyhederne fra 1. august 2024.
TV 2 Nyhederne står på to styrkepositioner – den stærke nyheds- og livedækning på News, TV 2 og TV2.dk. Og den enestående dagsordensættende journalistik. De to nye medlemmer af chefredaktionen skal sammen med resten af nyhedsledelsen netop arbejde med de to områder.
Anne Mette Svane, der siden 2022 har været chefredaktør med ansvar for TV 2 News bliver ny souschef for hele nyhedsorganisationen og stedfortræder for nyhedsdirektør Ulla Pors.
- Forårets nyheds- og ikke mindst dokumentardagsordener har været vilde og voldsomme. Og den stærkeste af dem alle har vi sat sammen på TV 2 med ‘Den sorte svane’. Vores strategi om at være Danmarks førende digitale nyhedsformidler er den rigtige, og vi har i år har sat publicistisk aftryk som aldrig før, siger nyhedsdirektør Ulla Pors Nielsen og fortsætter:
- For at holde førertrøjen i det danske nyhedsbillede har jeg nu sammensat en ny chefredaktion, som skal understøtte vores strategiske retning i fremtiden. Jeg har med de to nye chefredaktører fundet to store talenter hos os selv, og jeg glæder mig til at få Jon og Michael med på holdet.
Jon Hasselbalch Mikkelsen bliver ny nyhedschef med ansvaret for TV 2 Nyhedernes journalistiske retning og daglige dækning. Jon Mikkelsen vendte tilbage til TV 2 i 2023 som journalistisk chef efter at have været nyheds- og aktualitetschef på Radio 4 i Aarhus. Jon kommer som nyhedschef til at arbejde i både Odense og København, men hans udgangspunkt bliver først og fremmest Odense.
Michael Nørgaard bliver ny chefredaktør for dokumentar og dagsordner på TV 2. Michael Nørgaard kommer fra stillingen som redaktionschef på dokumentarområdet. Michael kommer med en baggrund både fra produktionsmiljøet og fra TV 2. Han har været journalist og chef for blandt andet ‘Operation X’, TV 2s krimiprogrammer, mange dokumentarer og har senest også været ledende redaktionschef for ‘Den sorte svane’.
Derudover oprettes der en ny chefstilling under nyhedsdirektøren, som får til opgave at sikre den fortsatte fremdrift i den digitale transformation, AI og strategi.
- Udviklingen i medieverdenen og i nyhedsbilledet buldrer afsted. Vi er forrest i Danmark lige nu, og det skal vi gerne blive ved med at være. Derfor har vi brug for en chef med særligt fokus på vores digitale strategi og udvikling, herunder også brugen af AI og den stilling slår vi nu op, siger Ulla Pors.
Ændringerne i den nye chefredaktion kommer, efter souschef og nyhedschef Jakob Kwon stopper på TV 2 og tiltræder stillingen som administrerende direktør for Ritzau i september 2024, og Thomas Funding skiftede til Jyllands-Posten tidligere på året. De øvrige chefredaktører fortsætter med deres respektive ansvarsområder. Kristoffer Pinholt, TV2.dk, Jacob Vissing, Udland, Marie-Louise von Holstein, Echo og udvikling og Christian Rohde, Produktion.
Nøgleord
Kontakter
TV 2 KommunikationTV 2 Danmark
Tlf:65218000presse@tv2.dkBilleder
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
NSK trækker sager om udlevering af råbånd fra ’Den sorte svane’ tilbage18.6.2026 13:52:25 CEST | Pressemeddelelse
Myndighederne ønsker alligevel ikke at få udleveret TV 2s råbånd og interne redaktionelle materiale.
Camilla Dahl Hansen ny produktdirektør i TV 2 Danmark9.6.2026 10:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Camilla Dahl Hansen tiltræder 1. august 2026 i TV 2 som produktdirektør i en nyoprettet direktionsstilling, der skal sikre en fælles retning for den samlede brugeroplevelse i TV 2.
Populær TV 2-serie fortsætter - dramaet breder sig til Jylland4.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum bliver den nye arena for 'Danefæ'
TV 2 byder på fodboldfest med massiv VM-dækning døgnet rundt3.6.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
VM kører i døgndrift på TV 2, som fra morgenstunden giver overblik, grin og en stjerneparade af gæster i 'VM-trænerne' med Carsten Werge, David Nielsen, Bo Henriksen og Heino Hansen.
Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation (DJ) og TV 2 indgår forlig - DJ betaler bod på 1 million kroner til TV 2 for økonomisk støtte ydet til medlemmerne i forbindelse med tidligere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i TV 227.5.2026 09:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ) og TV 2 har været i dialog om, hvorvidt der har været udbetalt kompensation ved overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


