Dine gener bestemmer, om du får hjerteflimmer
Dine gener har stor betydning for, om du på et tidspunkt i livet udvikler sygdommen hjerteflimmer, viser en stor genetisk gennemgang. Det kan måske forebygge nogle tilfælde af sygdommen og føre til bedre og mere præcis behandling.

Op mod en tredjedel af danskerne risikerer i løbet af livet at blive ramt af hjertesygdommen atrieflimren, også kaldet hjerteflimren eller forkammerflimren. En sygdom, der kan give hjertebanken, uro i brystkassen og åndenød.
Man ved, at atrieflimren kan være arvelig, og at alle mennesker bærer på små variationer i arvemassen der enten øger eller nedsætter risikoen for sygdom en smule.
Nu har forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet undersøgt, hvilken betydning generne har for udvikling af sygdommen. For at bestemme genernes betydning for udviklingen af sygdommen, har forskerne lavet en såkaldt genetisk risikoscore for hjerteflimmer hos over 400.000 mennesker i den store internationale biobank ”UK Biobank”.
”Vi kan se, at en person der har en høj genetisk risikoscore for atrieflimren, har en væsentligt øget risiko for at udvikle sygdommen, især hvis man også har klassiske risikofaktorer for atrieflimren som forhøjet blodtryk og overvægt,” siger læge og ph.d.-studerende ved Biomedicinsk Institut og Rigshospitalet, Oliver Bundgaard Vad.
En genetisk risikoscore betyder, at de har brugt den viden, vi har om, hvilke af de små variationer i arvemassen, der disponerer for hjerteflimmer. Her vil nogle variationer øge risikoen en smule, mens andre vil være beskyttende. Gennem computerberegninger, kan forskerne se på betydningen af alle disse små variationer og udregne en samlet genetisk disposition, for hver enkelt person.
Genændringer, der øger risikoen for hjerteflimmer
Forskerne har også kortlagt betydningen af sjældne genændringer i 18.000 forskellige gener. Her fandt de seks gener, hvor genændringer ser ud til at have en stor betydning for en persons risiko for at udvikle hjerteflimmer.
Omkring 1% af deltagerne i studiet var bærere af en ændring i et af generne. Sammenlagt med den overordnede genetiske risiko, kan det have en stor betydning for risikoen for hjerteflimmer. Hvis man både har en høj overordnet genetisk risikoscore, og man er bærer af en genændring i et af de identificerede gener, ser det ud til at medføre en næsten femdoblet risiko for hjerteflimmer.
Bedre og mere præcis behandling
I dag er genetiske undersøgelser ikke en del af udregningen eller behandlingen af hjerteflimmer. Men forskerne håber, at deres studie på længere sigt kan bidrage til en bedre behandling og forståelse af sygdommen.
”Atrieflimren er en folkesygdom, der rammer rigtig mange mennesker. Hvis vi med genetisk viden kan blive klogere på, hvem der rammes og hvorfor, kan vi forhåbentlig også udvikle mere præcise behandlinger og blive bedre til at finde dem i høj risiko tidligt og dermed måske i fremtiden forebygge nogle tilfælde,” siger Oliver Bundgaard Vad.
Studiet ”Rare and Common Genetic Variation Underlying Atrial Fibrillation Risk” er udgivet i tidsskriftet JAMA Cardiology.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kæmpe DNA-studie kortlægger 37.000 års sygdomshistorie9.7.2025 17:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie kortlægger fortidens infektionssygdomme og gør os klogere på, hvornår menneskets tætte forhold til dyr ændrede vores helbredsbetingelser for altid.
Vaccine forklædt som virus snyder kroppen til stærkere immunitet19.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En mere effektiv vaccineteknologi kan være på vej, efter forskere fra Københavns Universitet i et studie på mus viser, at de med en tilføjelse til mRNA-vaccinen kan forbedre dens virkning. Det kan blive et stærkt redskab under den næste pandemi. Næste skridt er at teste teknologien på mennesker.
Nu kan forskere give flere kvinder svar på, om de har arvelig risiko for bryst- og æggestokkræft17.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere på Københavns Universitet har udviklet en ny genredigeringsmetode, der gør det muligt oftere end tidligere at afgøre, om en patient har arvet en øget risiko for at udvikle kræft, allerede inden sygdommen viser sig. På Rigshospitalet har forskere nu afprøvet metoden, og de vurderer, at den kan redde liv verden over.
Klimakrisen presser ’Ishavets kæmpe’: Levesteder risikerer at forsvinde helt4.6.2025 10:37:53 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel mod grønlandshvalens levesteder, som reduceres med op til 75 procent inden århundredets udgang. Det viser ny fremskrivning fra Københavns Universitet.
Nyopdagede ‘molekylære fingeraftryk’ kan styrke behandling og diagnosticering af diabetes28.5.2025 08:40:35 CEST | Pressemeddelelse
Ny viden om insulinresistens kan bane vejen for bedre behandlinger og tidlig påvisning af type 2-diabetes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum