Dine gener bestemmer, om du får hjerteflimmer
4.7.2024 10:15:01 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Dine gener har stor betydning for, om du på et tidspunkt i livet udvikler sygdommen hjerteflimmer, viser en stor genetisk gennemgang. Det kan måske forebygge nogle tilfælde af sygdommen og føre til bedre og mere præcis behandling.

Op mod en tredjedel af danskerne risikerer i løbet af livet at blive ramt af hjertesygdommen atrieflimren, også kaldet hjerteflimren eller forkammerflimren. En sygdom, der kan give hjertebanken, uro i brystkassen og åndenød.
Man ved, at atrieflimren kan være arvelig, og at alle mennesker bærer på små variationer i arvemassen der enten øger eller nedsætter risikoen for sygdom en smule.
Nu har forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet undersøgt, hvilken betydning generne har for udvikling af sygdommen. For at bestemme genernes betydning for udviklingen af sygdommen, har forskerne lavet en såkaldt genetisk risikoscore for hjerteflimmer hos over 400.000 mennesker i den store internationale biobank ”UK Biobank”.
”Vi kan se, at en person der har en høj genetisk risikoscore for atrieflimren, har en væsentligt øget risiko for at udvikle sygdommen, især hvis man også har klassiske risikofaktorer for atrieflimren som forhøjet blodtryk og overvægt,” siger læge og ph.d.-studerende ved Biomedicinsk Institut og Rigshospitalet, Oliver Bundgaard Vad.
En genetisk risikoscore betyder, at de har brugt den viden, vi har om, hvilke af de små variationer i arvemassen, der disponerer for hjerteflimmer. Her vil nogle variationer øge risikoen en smule, mens andre vil være beskyttende. Gennem computerberegninger, kan forskerne se på betydningen af alle disse små variationer og udregne en samlet genetisk disposition, for hver enkelt person.
Genændringer, der øger risikoen for hjerteflimmer
Forskerne har også kortlagt betydningen af sjældne genændringer i 18.000 forskellige gener. Her fandt de seks gener, hvor genændringer ser ud til at have en stor betydning for en persons risiko for at udvikle hjerteflimmer.
Omkring 1% af deltagerne i studiet var bærere af en ændring i et af generne. Sammenlagt med den overordnede genetiske risiko, kan det have en stor betydning for risikoen for hjerteflimmer. Hvis man både har en høj overordnet genetisk risikoscore, og man er bærer af en genændring i et af de identificerede gener, ser det ud til at medføre en næsten femdoblet risiko for hjerteflimmer.
Bedre og mere præcis behandling
I dag er genetiske undersøgelser ikke en del af udregningen eller behandlingen af hjerteflimmer. Men forskerne håber, at deres studie på længere sigt kan bidrage til en bedre behandling og forståelse af sygdommen.
”Atrieflimren er en folkesygdom, der rammer rigtig mange mennesker. Hvis vi med genetisk viden kan blive klogere på, hvem der rammes og hvorfor, kan vi forhåbentlig også udvikle mere præcise behandlinger og blive bedre til at finde dem i høj risiko tidligt og dermed måske i fremtiden forebygge nogle tilfælde,” siger Oliver Bundgaard Vad.
Studiet ”Rare and Common Genetic Variation Underlying Atrial Fibrillation Risk” er udgivet i tidsskriftet JAMA Cardiology.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Forskere finder genetiske spor, der kan afsløre aggressiv prostatakræft10.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har kortlagt de biologiske mekanismer bag prostatakræft og identificeret otte forskellige genetiske ’fingeraftryk’, som kan forklare, hvorfor nogle mænd bliver alvorligt syge, mens andre ikke gør. Resultaterne kan på sigt gøre behandling af prostatakræft langt mere præcis.
Nyt studie: Psykiatere er kun enige om diagnosen i 55 procent af tilfældene9.9.2026 09:35:26 CEST | Pressemeddelelse
Når psykiatere skal vurdere den samme patient, er de kun enige om diagnosen i cirka halvdelen af tilfældene, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Det kan føre til forkert behandling af patienter og fejl i forskningen i psykiske lidelser, påpeger forskerne bag studiet.
Grøn trepart: Disse ting står øverst på danskernes ønskeliste31.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads til vild natur, sundere indre farvande, bedre dyrevelfærd og klimagevinster er de goder, danskerne i særlig grad forbinder med den grønne trepart. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Green Mandate. Samtidig peger undersøgelsen på et betydeligt potentiale for øget borgerinddragelse i implementeringen af aftalen.
Uskyldige bilejere straffes for vanvidskørsel – problematisk, siger jura-forskere31.8.2026 10:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Når politiet beslaglægger vanvidsbilisters køretøjer, kan det være en krænkelse af den private ejendomsret. I nogle sager tilhører bilen nemlig ikke lovovertræderen, men en uskyldig tredjepart.
Unresolved jar mystery becomes a 2,000-year natural experiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Press release
More than 2,000 years ago, massive stone jars were carved from bedrock and placed on a highland plateau in northern Laos. Today, they represent not only an archaeological mystery, but also a series of small, self‑contained ecosystems that now provide researchers from the University of Copenhagen with a unique opportunity to study how nature develops over millennia.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum