Dine gener bestemmer, om du får hjerteflimmer
4.7.2024 10:15:01 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Dine gener har stor betydning for, om du på et tidspunkt i livet udvikler sygdommen hjerteflimmer, viser en stor genetisk gennemgang. Det kan måske forebygge nogle tilfælde af sygdommen og føre til bedre og mere præcis behandling.

Op mod en tredjedel af danskerne risikerer i løbet af livet at blive ramt af hjertesygdommen atrieflimren, også kaldet hjerteflimren eller forkammerflimren. En sygdom, der kan give hjertebanken, uro i brystkassen og åndenød.
Man ved, at atrieflimren kan være arvelig, og at alle mennesker bærer på små variationer i arvemassen der enten øger eller nedsætter risikoen for sygdom en smule.
Nu har forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet undersøgt, hvilken betydning generne har for udvikling af sygdommen. For at bestemme genernes betydning for udviklingen af sygdommen, har forskerne lavet en såkaldt genetisk risikoscore for hjerteflimmer hos over 400.000 mennesker i den store internationale biobank ”UK Biobank”.
”Vi kan se, at en person der har en høj genetisk risikoscore for atrieflimren, har en væsentligt øget risiko for at udvikle sygdommen, især hvis man også har klassiske risikofaktorer for atrieflimren som forhøjet blodtryk og overvægt,” siger læge og ph.d.-studerende ved Biomedicinsk Institut og Rigshospitalet, Oliver Bundgaard Vad.
En genetisk risikoscore betyder, at de har brugt den viden, vi har om, hvilke af de små variationer i arvemassen, der disponerer for hjerteflimmer. Her vil nogle variationer øge risikoen en smule, mens andre vil være beskyttende. Gennem computerberegninger, kan forskerne se på betydningen af alle disse små variationer og udregne en samlet genetisk disposition, for hver enkelt person.
Genændringer, der øger risikoen for hjerteflimmer
Forskerne har også kortlagt betydningen af sjældne genændringer i 18.000 forskellige gener. Her fandt de seks gener, hvor genændringer ser ud til at have en stor betydning for en persons risiko for at udvikle hjerteflimmer.
Omkring 1% af deltagerne i studiet var bærere af en ændring i et af generne. Sammenlagt med den overordnede genetiske risiko, kan det have en stor betydning for risikoen for hjerteflimmer. Hvis man både har en høj overordnet genetisk risikoscore, og man er bærer af en genændring i et af de identificerede gener, ser det ud til at medføre en næsten femdoblet risiko for hjerteflimmer.
Bedre og mere præcis behandling
I dag er genetiske undersøgelser ikke en del af udregningen eller behandlingen af hjerteflimmer. Men forskerne håber, at deres studie på længere sigt kan bidrage til en bedre behandling og forståelse af sygdommen.
”Atrieflimren er en folkesygdom, der rammer rigtig mange mennesker. Hvis vi med genetisk viden kan blive klogere på, hvem der rammes og hvorfor, kan vi forhåbentlig også udvikle mere præcise behandlinger og blive bedre til at finde dem i høj risiko tidligt og dermed måske i fremtiden forebygge nogle tilfælde,” siger Oliver Bundgaard Vad.
Studiet ”Rare and Common Genetic Variation Underlying Atrial Fibrillation Risk” er udgivet i tidsskriftet JAMA Cardiology.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Politistuderende elsker at se tv… om politi. Især Politijagt og Anna Pihl hitter6.11.2026 08:33:00 CET | Pressemeddelelse
Populære tv-programmer som Politijagt og Anna Pihl udgør en stor del af de politistuderendes medieforbrug. De studerende ser dem for at få mere viden om deres kommende arbejde, viser nyt studie, som også peger på, at medierne kan spille en større rolle for unges uddannelsesvalg, end man hidtil har antaget.
Enestående erhvervelse skal øge interessen for Kierkegaard5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En større samling af Søren Kierkegaards bøger forbliver nu i Danmark takket være generøs støtte fra fire fonde og stor velvilje fra antikvarboghandler Maria Girsel. Samlingen skal indgå i det kommende formidlingsprojekt om Kierkegaard i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde og rummer bl.a. sjældne førsteudgaver, personlige dedikationer til nogle af guldalderens mest betydningsfulde danskere, en række af Kierkegaards egne bøger samt et håndskrevet brev
Europas skove skal løse to kriser – dog ikke nødvendigvis på samme areal2.11.2026 15:06:15 CET | Pressemeddelelse
Skovområder kan både fungere som CO2-lagre og som fantastiske levesteder for tusindvis af arter, men ikke nødvendigvis gøre begge dele på samme tid. Det har betydning for, hvordan vi i Europa skal forvalte vores skove, siger KU-forsker.
Fund i veganeres tarme overrasker grøn grød-professor30.10.2026 07:59:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom de generelt har et sundt mikroliv i tarmen, risikerer veganere at have en lavere mangfoldighed af tarmbakterier end altspisende, siger forsker bag nyt studie. Manglende protein kan potentielt være forklaringen.
AI i ældreplejen skaber svære valg mellem tryghed, privatliv og omsorg26.10.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens kan hjælpe med alt fra faldregistrering til dokumentation i ældreplejen. Men teknologien skaber også en række etiske dilemmaer, som ikke kan løses med enkle regler, viser nyt forskningsbrief fra CAISA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum