Erfaren kvinde ny direktør for træbranchen
Tanja Blindbæk Olsen, 49 år med over 20 års erfaring inden for skovpolitik, bliver ny branchedirektør for Træ- og Møbelindustrien.

Danske savværker og virksomheder inden for møbler og producenter af bl.a. byggematerialer i træ får nu nyt ansigt ud ad til. Tanja Blindbæk Olsen overtager fra 15. august stillingen som direktør for Træ- og Møbelindustrien, en brancheforening i Dansk Industri (DI).
- Jeg glæder mig i høj grad til samarbejdet med Tanja Blindbæk Olsen om de store og spændende udfordringer i træbranchen lige nu. Tanja har i mere end 20 år arbejdet med politisk interessevaretagelse inden for skovpolitik, bæredygtig udvikling og grøn omstilling og har derfor de helt rigtige forudsætninger for at varetage træets interesser, siger viceadm. direktør i DI Kim Graugaard.
I Træ- og Møbelindustrien får Tanja Blindbæk Olsen en vigtig opgave med at bidrage til erhvervets arbejde med den grønne omstilling i de kommende år. Tanja har fordel af et bredt netværk politisk og på myndighedsniveau samt med andre brancheforeninger og interesseorganisationer i både Danmark og EU. Hun er uddannet MSc. i skovbrug (cand.silv, forstkandidat) i 2001 og kommer fra en stilling som erhvervspolitisk chef i Dansk Skovforening.
- Det er udfordrende og turbulente tider for de 300 virksomheder i Træ- og Møbelindustrien. Forsyningskæder er usikre og den grønne omstilling er akut og udsat for stor politisk opmærksomhed. Jeg tror, at Tanja med sin brede erfaring inden for træ og skovbrug er den rette til at agere i det miljø, siger Kim Graugaard.
Tanja Blindbæk Olsen glæder sig til at tage fat i DI.
- Skovbrug og træ- og møbelindustrien er et område, jeg brænder for. Jeg ser frem til at repræsentere og yde interessevaretagelse for branchen på alle niveauer. Og jeg vil gøre mit bedste – det har branchen fortjent, siger Tanja Blindbæk Olsen.
Tanja er 49 år og bosat i Kirke Sonnerup, hvor hun driver fritidslandbrug og er desuden ejer af 145 ha skov i Småland.
Kontakter
Pressekoordinator Lars Bøgeskov, 22363138, LARB@DI.DK
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Europæiske erhvervsorganisationer med DI i spidsen efterlyser klimahandling9.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EU skal følge sine klimamål op med handling. Det gavner både erhvervslivet og EU’s konkurrenceevne. Sådan lyder budskabet i en fælles erklæring fra europæiske erhvervsorganisationer fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Sverige, Norge og Finland, som Dansk Industri har taget initiativ til.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Ny EU-kvantestrategi er et stort spring fremad2.7.2025 15:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Kommissionen har i dag fremlagt udspil til ny kvantestrategi, der lægger en ramme for hvordan vi omsætter kvanteteknologi til værdi i virksomhederne. Strategien vil styrke vores europæisk konkurrenceevne på området – men den kunne godt være endnu mere ambitiøs, mener DI.
DI: bøvl og byrder er største udfordring for konkurrencekraften1.7.2025 07:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), offentliggør i dag Danmarks hidtil mest omfattende studie af de administrative byrder, der dagligt rammer virksomhederne – og hvordan byrderne bremser vækst, skaber frustrationer og hæmmer europæisk konkurrencekraft og udviklingsmuligheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum