5,2 millioner fra Landdistriktspuljen på vej til nordjyske projekter
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 7 nordjyske projekter i bl.a. Rebild, Morsø og Thisted Kommune.

Midlerne gives i støtte til projekter, der kan skabe udvikling og gode levevilkår i landdistrikterne.
Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin:
“Der er så meget virkelyst i vores landdistrikter, hvor ildsjæle knokler for at gøre en forskel for deres lokalområde. Derfor er det ikke overraskende, at der har været stor søgning til puljen i år, og jeg er rigtigt glad for, at så mange gode projekter nu kan blive til virkelighed.”
Formand for Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, Nynne Larsby Friis:
”Det er positivt, at en stor del af projekterne i år har fokus på børn og unge, ved at skabe gode oplevelser og læring for fremtidens generationer. Samtidig er det tydeligt, at det at kunne forsamles og mødes fysisk fortsat er vigtigt for den lokale identitet og kultur på tvær af landet. Derfor er jeg også glad for, at der i mange af projekterne tænkes i både tiltrækning og fastholdelse af beboere.”
Landdistriktspuljen havde d. 17. april 2024 frist for ansøgninger om støtte til projekter. Plan- og Landdistriktsstyrelsen modtog i alt 133 ansøgninger med et samlet ansøgningsbeløb på i alt 76,4 mio. kr.
Eksempler på støttede projekter i Region Nordjylland:
Projektholder: Havlandcentret
Titel: Landsbycenter i Vestervig
Thisted Kommune lukkede i juli 2024 folkeskolen i Vestervig, og ansøger har købt skolen i et åbent udbud. I en af bygningerne har ansøger allerede etableret en SFO og privatskole, som forældrene har etableret med opstart august 2024. Projektet har til formål at gøre sådan, at skolen på sigt kan være et landsbycenter (forsamlingshus), et værksted som er drevet af frivillige, sognehus og mødested for de lokale foreninger.
Projektet har fået tilsagn om støtte på ca. 0,7 mio. kr.
Projektholder: Hvidbjerg butikshus ApS
Titel: Hvidbjerg Butikshus ApS
I Hvidbjerg arbejder den lokale købmand for at kunne tilbyde borgerne samme sortiment og muligheder som andre steder. I et projekt, som har fået tilsagn om støtte fra landdistriktspuljen, skal butiksejendommen, som huser købmanden, derfor renoveres og moderniseres indvendigt, så den fremstår som en attraktiv ”Min Købmand”. Moderniseringen af købmanden skal bidrage til at styrke bosætning og skabelsen af lokale arbejdspladser i området. En betydelig del af midlerne forventes anvendt til nye og energivenlige køle/fryse-faciliteter samt et moderne og indbydende butikslokale.
Projektet har fået tilsagn om støtte på ca. 0,6 mio. kr.
Projektholder: Halvrimmen Borgerforening
Titel: Etablering af aktivitetsområde
Borgerforeningen i Halvrimmen ønsker at skabe flere aktiviteter og et nyt mødested for lokalbefolkningen. Borgerforeningen har fået tilsagn om støtte fra landdistriktspuljen til etablering af nyt aktivitetsområde, der skal bidrage til at styrke fællesskabet i området og få de lokale til at engagere sig i det lokale forenings- og idrætsliv. Ønsket om et nyt aktivitetsområde er en del af borgerforeningens arbejde med at gøre området attraktivt at leve og bo i, samt med at bevare byens liv trods lukning af den lokale skole.
Projektet har fået tilsagn om støtte på ca. 0,4 mio. kr.
De støttede projekter kan ses her:
- Projekter i landdistrikter med landvindmøller og solcelleparker.
- Projekter på de små øer.
- Pulje til borgerdrevne dagligvarebutikker.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål om Landdistriktspuljen, kan du kontakte Plan- og Landdistriktsstyrelsen på tlf. 4171 7897 eller på landdistriktspulje@plst.dk.
Kontakter
Tine LindePresserågiver
Tlf:+4524436167pressevagten@km.dkPeter Naegeli ArnhildPressechef
Tlf:+45 61 93 16 11pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Anbefalinger lægger op til største ændringer i menighedsrådsarbejdet i tre årtier8.4.2025 16:01:30 CEST | Pressemeddelelse
Både folkekirken og skiftende kirkeministre har gennem flere år efterlyst forenkling og mindre administrativt bøvl for landets menighedsrådsmedlemmer, så menighedsrådene kan bruge mere tid på kirkens liv og vækst.
Ringsted får over 1,3 millioner til flere læse- og matematikvejledere8.4.2025 13:31:41 CEST | Pressemeddelelse
Skoler i Ringsted kommune får nu del i knap 40 millioner kr. til efteruddannelse af flere læse- og matematikvejledere.
Holbæk får 2.6 millioner til flere læse- og matematikvejledere8.4.2025 13:27:50 CEST | Pressemeddelelse
Skoler i Holbæk kommune får nu del i knap 40 millioner kr. til efteruddannelse af flere læse- og matematikvejledere.
Guldborgsund får 1,9 millioner til flere læse- og matematikvejledere8.4.2025 13:23:16 CEST | Pressemeddelelse
Skoler i Guldborgsund kommune får nu del i knap 40 millioner kr. til efteruddannelse af flere læse- og matematikvejledere.
Idomlund får Danmarks første energipark13.3.2025 08:17:52 CET | Pressemeddelelse
Danmark skal fortsat udvikle sig som et foregangsland for grøn erhvervsudvikling. Det skal blandt andet ske igennem mere grøn strøm fra nye energiparker på land. Nu får Holstebro Kommune mulighed for at anlægge den første energipark af sin slags ved Idomlund. Dermed kan et lokalt ønske fra Holstebro Kommune blive en realitet. Det sker ved, at minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin den 13. marts - på baggrund af ønsket fra Holstebro Kommune - har udpeget den første energipark i en bekendtgørelse. Borgmester i Holstebro kommune, H. C. Østerby (A) siger: ”Holstebro Kommune har længe været en af de førende kommuner hvad angår opstilling af vindmøller og solceller. Jeg glæder mig over, at vi med udpegningen af energiparken ” Energy Hub Holstebro” ved Idomlund som Danmarks første energipark, hermed har fået et markant skulderklap til at skabe et vigtigt knudepunkt for grøn energiproduktion og fossilfrie brændstoffer. Energiparken ligger ved transformerstationen, hvor den grønne st
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum