6,8 millioner fra Landdistriktspuljen på vej til syddanske projekter
3.7.2024 11:00:00 CEST | By-, Land og Kirkeministeriet | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 15 syddanske projekter i bl.a. Tønder Kommune og Nyborg Kommune samt på Avernakø.

Midlerne gives i støtte til projekter, der kan skabe udvikling og gode levevilkår i både landdistrikterne og på småøerne.
Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin:
“Der er så meget virkelyst i vores landdistrikter, hvor ildsjæle knokler for at gøre en forskel for deres lokalområde. Derfor er det ikke overraskende, at der har været stor søgning til puljen i år, og jeg er rigtigt glad for, at så mange gode projekter nu kan blive til virkelighed.”
Formand for Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, Nynne Larsby Friis:
”Det er positivt, at en stor del af projekterne i år har fokus på børn og unge, ved at skabe gode oplevelser og læring for fremtidens generationer. Samtidig er det tydeligt, at det at kunne forsamles og mødes fysisk fortsat er vigtigt for den lokale identitet og kultur på tvær af landet. Derfor er jeg også glad for, at der i mange af projekterne tænkes i både tiltrækning og fastholdelse af beboere.”
Landdistriktspuljen havde d. 17. april 2024 frist for ansøgninger om støtte til projekter. Plan- og Landdistriktsstyrelsen modtog i alt 133 ansøgninger med et samlet ansøgningsbeløb på i alt 76,4 mio. kr.
Eksempler på støttede projekter i Region Syddanmark:
Projektholder: Foreningen af Masker i Marsken (MiM)
Titel: Børne-Unge-projektet og styrkelse af Lokale Fællesskaber
I Tønder arbejder foreningen Masker i Marsken med at øge trivslen og fællesskaberne blandt unge gennem strik som en aktivitet, hvor det ikke handler om at præstere. Foreningen har fået tilsagn om støtte fra landdistriktspuljen til at etablere et ungeråd i foreningen MiM samt et nyt fællesskab af yngre frivillige. Foreningen vil iværksætte en række samarbejder med hhv. pædagoguddannelser, gymnasier, folkeskoler og børnehaver i området. Tanken er, at frivillige mobiliserer og afholder en del af arrangementerne på institutionerne. MiM har tidligere samarbejdet med bl.a. kommunens overbygningsskoler og gymnasier ift. strikkearrangementer for børn og unge. Projektet udspringer af foreningen som står bag "masker i marsken" - en strikkefestival i Tønder Kommune.
Projektet har fået tilsagn om støtte på ca. 1,2 mio. kr.
Projektholder: Herrested-Måre Købmandsforening ApS
Titel: En købmand til Hersted-Måre
Hersted og Måre har et velfungerende lokalsamfund, som præges af initiativrigdom og engagement. Projektet, som har fået tilsagn om støtte fra landdistriktspuljen, har til formål er at fremtidssikre Hersted og Måre ved at opføre de bygningsmæssige rammer for, hvad der skal blive en ny og moderne borgerdreven dagligvarebutik. De fysiske rammer skal være med til at imødekomme det lokale indkøbsbehov og samtidig skabe rammer for det lokale fællesskab ved at være et naturligt mødested.
Projektet har fået tilsagn om støtte på ca. 0,6 mio. kr.
Projektholder: Avernakø Forsamlingshus
Titel: Forsamlingshushaven
På Avernakø mangler forsamlingshuset et udendørsareal og etablering heraf skal øge anvendelsesmulighederne af huset. Mellem forsamlingshuset og købmanden ligger et areal på ca. 350 m2, hvor Avernakø Forsamlingshus har fået tilsagn om støtte fra landdistriktspuljen til at anlægge en have. Haven er primært til brug for forsamlingshusets udlejning om sommeren, og haven forventes at forbedre muligheder herfor. Ud over anlæggelsen af haven er der givet tilskud til etablering af et depotrum på 50 m2, en havedør i forsamlingshuset, flisebelægning samt solceller.
Projektet har fået tilsagn om støtte på ca. 0,1 mio. kr.
De støttede projekter kan ses her:
- Projekter i landdistrikter med landvindmøller og solcelleparker.
- Projekter på de små øer.
- Pulje til borgerdrevne dagligvarebutikker.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål om Landdistriktspuljen, kan du kontakte Plan- og Landdistriktsstyrelsen på tlf. 4171 7897 eller på landdistriktspulje@plst.dk.
Kontakter
Tine LindePresserågiver
Tlf:+4524436167pressevagten@km.dkPeter Naegeli ArnhildPressechef
Tlf:+45 61 93 16 11pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Ny aftale skal sikre flere ejerboliger til danskerne27.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og 29 sparer op til drømmen om et boligkøb. Alligevel har boligbyggeriet i og omkring de større byer i de seneste år været domineret af private lejeboliger. Siden 2016 er andelen af nybyggeri til eje faldet markant, særligt i København og Aarhus, hvor ejerboliger i 2022 kun udgjorde ca. 15 pct. af det samlede nybyggeri. Samtidig er efterspørgslen på ejerboliger så stor, at priserne er steget drastisk, særligt omkring de største danske byer. Den udvikling vil regeringen og partierne i forligskredsen bag planloven vende ved at give kommunerne mulighed for at bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være ejerboliger. Den mulighed findes ikke i dag. Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger: “Vi ved, at danskerne gerne vil eje deres egen bolig. Men alligevel bliver der ikke bygget nok ejerboliger. Derfor
Endnu et stærkt år for dansk turisme26.1.2026 09:55:09 CET | Pressemeddelelse
Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for overnatninger fra rekordåret 2024 fastholdes. I 2025 forventes der ifølge de seneste opgørelser en stigning på 2 pct. i antallet af udenlandske overnatninger, mens danske turisters overnatninger falder med 2 pct. De endelige overnatningstal for 2025 udgives af Danmarks Statistik i marts.
Ny politisk aftale sætter ind mod ulovlig korttidsudlejning med højere bøder og styrket tilsyn22.1.2026 13:43:58 CET | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet er blevet enige om en række initiativer, som styrker tilsynet og giver højere bødestraffe for personer eller virksomheder, der bryder reglerne for korttidsudlejning.
Præsentation af aftale om et styrket tilsyn og højere bødestraffe for brud på reglerne for korttidsudlejning22.1.2026 07:57:27 CET | Presseinvitation
Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via udlejningsplatforme. Boliger skal først og fremmest bruges som hjem og ikke som uregulerede hoteller. Ulovlig korttidsudlejning ødelægger fællesskabet i opgangen for de beboere, der bor i ejendommen hele året. Og så dræner ulovlig udlejning boligmarkedet og er med til at presse boligpriserne op for byens borgere. Journalister inviteres derfor til pressemøde, hvor regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier vil præsentere en række tiltag som styrker tilsynet, giver myndighederne nye værktøjer samt forhøjer bødestraffen for brud på reglerne for korttidsudlejning. På pressemødet deltager minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin samt ordførerne for aftalepartierne. Tid: torsdag d. 22. januar kl. 13:30. Sted: Folketinget – pressemødet afholdes i Vandrehallen foran Folketingssalen. Tilmelding er nødvendig og skal ske til By-, Lan
7 millioner fra Landdistriktspuljen er på vej til projekter i region Nordjylland og omkringliggende øer18.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 14 projekter i bl.a. Thisted, Morsø og Brønderslev Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum