9,8 millioner fra Landdistriktspuljen på vej til projekter på Sjælland og omkringliggende øer
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 16 projekter i bl.a. Holbæk Kommune og Guldborgsund Kommune samt på Sejerø.
Midlerne gives i støtte til projekter, der kan skabe udvikling og gode levevilkår i både landdistrikterne og på småøerne.
Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin:
“Der er så meget virkelyst i vores landdistrikter, hvor ildsjæle knokler for at gøre en forskel for deres lokalområde. Derfor er det ikke overraskende, at der har været stor søgning til puljen i år, og jeg er rigtigt glad for, at så mange gode projekter nu kan blive til virkelighed.”
Formand for Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, Nynne Larsby Friis:
”Det er positivt, at en stor del af projekterne i år har fokus på børn og unge, ved at skabe gode oplevelser og læring for fremtidens generationer. Samtidig er det tydeligt, at det at kunne forsamles og mødes fysisk fortsat er vigtigt for den lokale identitet og kultur på tvær af landet. Derfor er jeg også glad for, at der i mange af projekterne tænkes i både tiltrækning og fastholdelse af beboere.”
Landdistriktspuljen havde d. 17. april 2024 frist for ansøgninger om støtte til projekter. Plan- og Landdistriktsstyrelsen modtog i alt 133 ansøgninger med et samlet ansøgningsbeløb på i alt 76,4 mio. kr.
Eksempler på støttede projekter i Region Sjælland og Region Hovedstaden:
Projektholder: Tølløse Skaterpark Støtteforening
Titel: Tølløse Streetzone
Tølløse by mangler samlingssteder for byens unge, som er åbent alle tider af døgnet. Det har betydet, at de unge samles på uhensigtsmæssige steder. I 2020 opstod idéen om Tølløse Streetzone blandt unge på den lokale folkeskole. Sidenhen blev Tølløse Skaterpark Støtteforening stiftet og er den administrative drivkraft bag projektet. Indtil videre er to workshops afholdt med byens borgere, hvor det er blevet aftalt, hvilke faciliteter man ønsker at etablere. Midlerne skal derfor bruges til at etablere en "streetzone" – et multifunktionelt aktivitetsområde til nytte for byens unge såvel som oplandet.
Projektet har fået tilsagn om støtte på ca. 0,8 mio. kr.
Projektholder: Den Levende Fiskerihavn
Titel: Den Levende Fiskerihavn
På Stevns arbejdes for at etablere et internationalt havcenter, hvor forskning, udvikling, test af nye produkter, services og viden skal ske i samspil med erhvervslivet. I projektet undersøges forskellige aspekter i visionen omkring Den Levende Fiskerihavn, og hvad potentialet er for at realisere planerne. Visionen indebærer blandt andet, at det internationale havcenter skal være centrum for havrelaterede aktiviteter, der skal bidrage til at genoplive fiskeriet, forbedre havmiljøet samt styrke biodiversiteten i havet omkring Rødvig. Mange interessenter har tilkendegivet deres opbakning til projektet herunder Stevns Turistforening, Kystdirektoratet, Stevns Kommune samt Roskilde og Syddansk Universitet.
Projektet har fået tilsagn om støtte på 1,5 mio. kr.
Projektholder: Støtteforening for Øernes Højskole Sejerø
Titel: Øernes Højskole Sejerø – Nyt tegltag og isolering som ramme for nye fælleslokaler
Støtteforeningen for Øernes Højskole på Sejerø har fået tilsagn om støtte fra landdistriktspuljen til at gennemføre de sidste energiforbedringer på højskolen. Som del af projektet skal et utæt tag på hovbygningen udskiftes. Højskolen har allerede udført energioptimeringer i form af installation af luft til vand varmepumpe, isolering, opsætning af solceller samt etablering af nyt gulv. Højskolens aktiviteter er for både lokale og turister. Skolen har herudover et samarbejde med CSU i Kalundborg om afholdelse af kurser for personer med hjerneskade. Projektet er bakket op af både den lokale beboerforening og CSU Kalundborg.
Projektet har fået tilsagn om støtte på ca. 0,4 mio. kr.
De støttede projekter kan ses her:
- Projekter i landdistrikter med landvindmøller og solcelleparker.
- Projekter på de små øer.
- Pulje til borgerdrevne dagligvarebutikker.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål om Landdistriktspuljen, kan du kontakte Plan- og Landdistriktsstyrelsen på tlf. 4171 7897 eller på landdistriktspulje@plst.dk.
Kontakter
Tine LindePresserågiver
Tlf:+4524436167pressevagten@km.dkPeter Naegeli ArnhildPressechef
Tlf:+45 61 93 16 11pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.
Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
3,55 millioner fra Landdistriktspuljen på vej til projekter i Region Hovedstaden og på Bornholm12.12.2024 09:26:51 CET | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos seks projekter på bl.a. Bornholm, og forskningsprojekter der skal skabe ny landdistriktsforskning.
3,66 millioner fra Landdistriktspuljen på vej til projekter i Region Sjælland og omkringliggende øer12.12.2024 09:22:12 CET | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 14 projekter i bl.a. Odsherred og Lolland kommune samt på Askø.
3,42 millioner fra Landdistriktspuljen på vej til projekter i Region Midtjylland og omkringliggende øer12.12.2024 09:21:17 CET | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 11 projekter i bl.a. Lemvig og Ikast-Brande kommune samt på Anholt.
6,12 millioner fra Landdistriktspuljen på vej til projekter i Region Syddanmark og omkringliggende øer12.12.2024 09:20:45 CET | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 13 projekter i bl.a. Faaborg-Midtfyn og Esbjerg kommune samt på Mandø.
1,10 millioner fra Landdistriktspuljen på vej til projekter i Region Nordjylland og omkringliggende øer12.12.2024 09:19:00 CET | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos tre projekter i bl.a. Læsø og Aalborg kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum