Stort millionbeløb på vej til udvikling af kvantealgoritmer på danske universiteter.
Regeringens ambitiøse kvantestrategi udklækker nyt kvanteliv i danske forskningsmiljøer. Det sker ved, at 32 mio kr netop nu uddeles til nye PhD og Post doc stipendier til styrkelse af udviklingen af kvantealgoritmer, og det er kun begyndelsen.
Uddelingen af de mange midler har i tråd med kvantestrategien baggrund i oprettelsen af et helt nyt særligt dansk akademi til styrkelse af udviklingen og brugen af kvantealgoritmer. Dansk Kvantealgoritme Akademi oprettes af DeiC, der er et samarbejde mellem de danske universiteter om levering af digital forskningsinfrastruktur.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtaler: Jeg glæder mig over, at Dansk Kvantealgoritme Akademi nu bliver oprettet. For at udvikle en kvantecomputer har vi både brug for fysiske komponenter og udvikling af kvantealgoritmer. Kvantealgoritmer er derfor et vigtigt element i regeringens strategi for kvanteteknologi. Med det nye initiativ kommer kvanteteknologien forhåbentlig endnu tættere på at bidrage med konkrete løsninger, som for eksempel nye kvantesikre krypteringsmetoder, der kan beskytte vores kommunikation og data.
Forperson for akademirådet og for DeiCs bestyrelse professor John Renner Hansen udtaler: Danske forskere præsenteres her for et nyt tiltag der sætter skub i nye muligheder for at styrke kvantemiljøerne i Danmark. Det vil medvirke til at gøre Danmark endnu mere attraktivt for international forskning og udvikling samt tiltrække internationale kvantevirksomheder.
I kvanteakademiet har en evalueringskomite og et akademiråd gennem de seneste måneder arbejdet intenst på at tilvejebringe rammer for at danske forskere nu kan arbejde endnu mere effektivt med udvikling af kvantealgoritmer, en helt central side af kvanteteknologi. Som det er sket nu, vil der de kommende år via ansøgningsrunder iværksat af Dansk Kvantealgoritme Akademi blive uddelt endnu flere midler til banebrydende nye forskningsprojekter inden for kvantealgoritmer.
Henrik Navntoft Sønderskov kvantechef i DeiC udtaler: En algoritme er i sin kerne en opskrift til at løse et bestemt problem, og det er der brug for. En kvantealgoritme udnytter nogle af de regler, der gælder for atomerne, fx at de kan være forbundet, entangled, uanset afstand. Projekterne inden for kvantealgoritmer vil medvirke til, at der kan præsenteres løsninger på nogle af de mange problemer traditionelle computere må give op over for. Således kan kvantealgoritmer skabe viden til brug i ny teknologi inden for bl.a. klima, medicin, kommunikation, grøn omstilling mv.
Midlerne er uddelt i forlængelse af følgende ansøgningsrunder:
- https://www.deic.dk/sites/default/files/Precall_DeiC%20PhD%20Fellowship%20on%20Quantum%20Algorithms%20or%20Quantum%20Software.pdf
- https://www.deic.dk/sites/default/files/Precall_DeiC%20Postdoc%20Scholarship%20on%20Quantum%20Algorithms%20or%20Quantum%20Software.pdf
Kontaktinformation:
- Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
- Forperson for DeiC bestyrelse og kvanteakademirådet: Professor John Renner Hansen. Mail: renner@nbi.ku.dk. Tlf.: 287553 27
- DeiC kvantechef: Henrik Navntoft Sønderskov. Mail: henrik.sonderskov@deic.dk. Tlf.: 31964931
Følg pressemeddelelser fra DeiC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DeiC
Danmark får andel i ny paneuropæisk supercomputer og skal bidrage til opbygning af europæisk AI Factory12.12.2024 12:08:35 CET | Pressemeddelelse
Danmark tager del i samarbejde om at udvikle og drive en ny paneuropæisk supercomputer og en AI Factory der forener regnekraft, data og kompetencer. Initiativet vil give danske forskere adgang til avancerede ressourcer, og sikre, at AI udvikles i tråd med EU-lovgivning.
Søg om adgang til brug af kvantecomputere18.11.2024 10:01:23 CET | Pressemeddelelse
Nu kan forskere ved danske universiteter og andre interessenter søge om adgang til ægte kvantecomputer-regnekræfter fra markedsledende udbydere.
DeiC uddeler 8 mio. kr. til uddannelsesaktiviteter indenfor kvanteteknologi2.10.2024 10:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i at sikre mere kvantetalent i Danmark, uddeler DeiC’s National Competence Board for Quantum Computing nu 8 mio. kr. til nye uddannelsesaktiviteter indenfor brug af kvantecomputere i Danmark. Det er det første konkrete tiltag af sin slags og inviterer danske organisationer til at byde ind på at udarbejde definerede uddannelsesaktiviteter inden for brug af kvanteteknologi. Tiltaget er en del af en række aktiviteter, som skal understøtte, at Danmark fuldt ud udnytter adgangen til kvantecomputere og supercomputere (HPC-anlæg) til gavn for dansk forskning og innovation på kvanteområdet. ”Vi ser meget frem til, at vi med dette konkrete initiativ aktivt kan bidrage til Regeringens nationale strategi for kvanteteknologi og skabe nye muligheder for kompetenceopbygning inden for kvanteområdet til gavn for hele Danmark”, fortæller Henrik Navntoft Sønderskov, chef for kvanteområdet i DeiC. Mere information National Competence Board for Quantum Computing er et samarbejde i DeiC regi mellem
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum