Søg om adgang til brug af kvantecomputere
Nu kan forskere ved danske universiteter og andre interessenter søge om adgang til ægte kvantecomputer-regnekræfter fra markedsledende udbydere.
Kvanteteknologiens udvikling åbner for nye horisonter, og for at hjælpe med at placere Danmark i kvanteforskningens superliga lancerer DeiC, Danish e-Infrastructure Consortium, nu initiativet DeiC Q-Access.
DeiC Q-Access vil sørge for indkøb og distribution af adgang til kvantecomputerhardware samt simulering af kvantecomputerhardware ved brug af High-Performance Computing (HPC)-faciliteter. Disse ressourcer vil blive tilgængelige for danske universiteter, industrien og den offentlige sektor til brug i forskning og udvikling.
DeiC Q-Access vil også tilbyde ekspertrådgivning og teknisk support til brugerne. Dette skal sikre, at brugerne får maksimalt udbytte af kvantecomputernes kraft i forbindelse med deres forsknings- og udviklingsprojekter. Gennem tæt samarbejde med eksperter vil danske forskere være i stand til at implementere kvanteberegninger, der kan løse komplekse problemstillinger, som klassiske computere ikke er i stand til at håndtere.
For at Danmark kan forblive på forkant med udviklingen, er det afgørende at have adgang til de ressourcer, der bliver nøglen til fremtidens forskning og innovation. Bred adgang til de rigtige kvantecomputer-faciliteter vil være essentiel, siger Marianne Holmer, der er dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet og forperson for arbejdsgruppen bag Q-Access i DeiC.
Konkret vil der to gange om året blive åbnet for ansøgningskald, hvor interesserede parter kan søge om adgang til kvantecomputere.
Det første kald åbner den 15. november 2024 med deadline for ansøgning den 6. januar 2025 og herefter vil flere kald følge.
DeiC Q-Access initiativet er en direkte udløber af den nationale kvantestrategis indsatsområde nr. 7, ”bedre adgang til forskningsinfrastruktur”, og arbejdet med Q-Access koordineres i DeiC med input fra en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de danske universiteter.
At bygge kvanteinfrastruktur til gavn for hele Danmark tager tid. Vi glæder os derfor meget til nu at bidrage til implementeringen af regeringens kvantestrategi for kvanteteknologi med dette initiativ, som også er udtryk for det gode samarbejde mellem de danske universiteter, siger Henrik Navntoft Sønderskov, der er chef for kvanteområdet i DeiC.
Nøgleord
Kontakter
Marianne HolmerDekanSyddansk Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet
Tlf:65502605holmer@sdu.dkHenrik Navntoft SønderskovKvantechefDeiC Kvanteafdeling
Tlf:31964931henrik.sonderskov@deic.dkLinks
DeiC, Danish e-Infrastructure Consortium, er et samarbejde mellem de danske universiteter, som har til opgave at udvikle og koordinere samarbejdet om digital forskningsinfrastruktur mellem universiteter, der er omfattet af universitetsloven.
Som en del af implementeringen af Rgeringens nationale kvantestrategi er DeiC blevet tildelt 50 millioner DKK fra forskningsreserven i 2023 og 40 millioner DKK i 2024. Midlerne skal bruges til at implementere strategiens tredje fokusområde "Forbedret adgang til digital forskningsinfrastruktur," med tre hovedinitiativer:
Kompetenceudvikling (Q-Competence)
Algoritme- og softwareudvikling (Q-Algorithm)
Adgang til testning på kvantecomputere (Q-Access)
Følg pressemeddelelser fra DeiC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DeiC
Danmark får andel i ny paneuropæisk supercomputer og skal bidrage til opbygning af europæisk AI Factory12.12.2024 12:08:35 CET | Pressemeddelelse
Danmark tager del i samarbejde om at udvikle og drive en ny paneuropæisk supercomputer og en AI Factory der forener regnekraft, data og kompetencer. Initiativet vil give danske forskere adgang til avancerede ressourcer, og sikre, at AI udvikles i tråd med EU-lovgivning.
DeiC uddeler 8 mio. kr. til uddannelsesaktiviteter indenfor kvanteteknologi2.10.2024 10:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i at sikre mere kvantetalent i Danmark, uddeler DeiC’s National Competence Board for Quantum Computing nu 8 mio. kr. til nye uddannelsesaktiviteter indenfor brug af kvantecomputere i Danmark. Det er det første konkrete tiltag af sin slags og inviterer danske organisationer til at byde ind på at udarbejde definerede uddannelsesaktiviteter inden for brug af kvanteteknologi. Tiltaget er en del af en række aktiviteter, som skal understøtte, at Danmark fuldt ud udnytter adgangen til kvantecomputere og supercomputere (HPC-anlæg) til gavn for dansk forskning og innovation på kvanteområdet. ”Vi ser meget frem til, at vi med dette konkrete initiativ aktivt kan bidrage til Regeringens nationale strategi for kvanteteknologi og skabe nye muligheder for kompetenceopbygning inden for kvanteområdet til gavn for hele Danmark”, fortæller Henrik Navntoft Sønderskov, chef for kvanteområdet i DeiC. Mere information National Competence Board for Quantum Computing er et samarbejde i DeiC regi mellem
Stort millionbeløb på vej til udvikling af kvantealgoritmer på danske universiteter.3.7.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ambitiøse kvantestrategi udklækker nyt kvanteliv i danske forskningsmiljøer. Det sker ved, at 32 mio kr netop nu uddeles til nye PhD og Post doc stipendier til styrkelse af udviklingen af kvantealgoritmer, og det er kun begyndelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum