Verdo Holding A/S

Elbiler og afrapporteringskrav: Mere el stiller store krav til de danske virksomheder

Del

I 2022 var den næstmest solgte bil elektrisk, og i 2023 blev der sat strøm til førstepladsen, da Teslas Model Y slog alle salgsrekorder. Godt for miljø og bæredygtighed, men samtidig en kæmpe udfordring for de danske virksomheder, der står over for stigende krav til elektrisk implementering og afrapportering. To eksperter fra Spirii og Verdo giver gode råd til virksomhedernes el-strategi.

Jonas Andresen, Senior Key Account Manager hos Spirii og Daniel Bylling-Westergaard, Senior Business Development Manager hos Verdo.
Jonas Andresen, Senior Key Account Manager hos Spirii og Daniel Bylling-Westergaard, Senior Business Development Manager hos Verdo.

Transportsektoren er i en rivende udvikling, hvor elektrificeringen for alvor har fået fat i både privatbilismen og erhvervsflåderne. Samtidig betyder ny lovgivning, at de danske virksomheder i langt højere grad skal tilbyde for eksempel opladning på deres parkeringspladser, afrapportere og tage en mere aktiv rolle i den grønne omstilling.

Og det går stærkt. Rigtig stærkt. Alt imens flere danskere får behov for opladning af deres private biler på arbejdspladsen, er de ”grønne” køretøjer i dag et centralt konkurrenceparameter blandt virksomhederne:

”Især i store udbud – både på busdrift og på renovationskøretøjer – ser vi, at hvis du ikke byder ind med CO2-venlige, neutrale køretøjer, så kommer du simpelthen ikke i betragtning på udbuddene,” fortæller Jonas Andresen, Senior Key Account Manager hos Spirii, der hjælper private og erhverv med effektive ladeløsninger.


Vær godt forberedt på fremtiden
Det store spørgsmål er, hvor virksomhederne skal begynde på den elektriske oprustning, når kunder, leverandører og medarbejdere alle har et stigende behov for strøm.

Først og fremmest skal hver enkelt virksomhed meget nøje få afgrænset sit præcise behov. En servicevirksomhed med varebiler har måske kun brug for opladning natten over, hvor den langsommere AC-opladning med fordel kan benyttes. Omvendt har medarbejdere og besøgende kunder måske behov for en hurtigere DC-opladning i løbet af arbejdsdagen. Spørgsmålene hober sig hurtigt op: Hvad betyder det, hvis nogle af en virksomheds ansatte allerede har tilknytning til én særlig ladeløsning? Følger der strømaftaler med til leasingbiler? Og skal parkeringspladsens ladebokse kunne bruges af offentligheden efter arbejdstid? Daniel Bylling-Westergaard fra energikoncernen Verdo er ikke i tvivl.

”Virksomhederne skal have fat i professionel rådgivning for at finde den rigtige løsning. Skal de for eksempel eje eller leje ladebokse? Her rådgiver vi virksomhederne om deres behov, og hvordan de skal tænke sig selv ind i det større billede,” siger Daniel Bylling-Westergaard, der er Senior Business Development Manager hos Verdo i Randers.

En udfordring, der særligt går igen, er, at virksomheder ofte glemmer at vurdere behovet ud i fremtiden – om for eksempel et eller tre år.

”Vi ser desværre en del elinstallationer, hvor man ikke har tænkt over, hvad fremtiden bringer. Her kan virksomheden med fordel sikre sin hardware, så der er trukket kabler, der er klar til en større spænding, eller lægge fundamentet til fremtidens ladestandere på forhånd. Så er det plug-and-play, når virksomheden en dag skal udvide,” fortæller Jonas Andresen.

Lyt til resten af samtalen imellem Jonas Andresen og Daniel Bylling-Westergaard i podcasten ”Et grønt skridt foran”. Hør blandt andet også, hvordan de rigtige løsninger kan hjælpe virksomhederne med markant mere præcise CO2-regnskaber.

Kontakter

Billeder

Jonas Andresen, Senior Key Account Manager hos Spirii og Daniel Bylling-Westergaard, Senior Business Development Manager hos Verdo.
Jonas Andresen, Senior Key Account Manager hos Spirii og Daniel Bylling-Westergaard, Senior Business Development Manager hos Verdo.
Download
Er virksomhederne klar til at lade op, spørger Jonas Andresen, Senior Key Account Manager hos Spirii og Daniel Bylling-Westergaard, Senior Business Development Manager hos Verdo i podcasten "Et grønt skridt foran".
Er virksomhederne klar til at lade op, spørger Jonas Andresen, Senior Key Account Manager hos Spirii og Daniel Bylling-Westergaard, Senior Business Development Manager hos Verdo i podcasten "Et grønt skridt foran".
Download

Links

Om Verdo Holding

Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger. Verdo er et formålsdrevet andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.

Følg pressemeddelelser fra Verdo Holding A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Verdo Holding A/S

Verdo og Dansk Fjernvarme inviterer til debat om fremtidens energi på Folkemødet.7.6.2024 14:01:39 CEST | Pressemeddelelse

Er fremtidens varme røgfri? Og hvilken rolle spiller energisektoren, når det handler om at udnytte Danmarks sparsomme areal bedst muligt? Det er de centrale spørgsmål i to paneldebatter, hvor førende eksperter fra energisektoren sætter fremtidens energiforsyning til debat. Begge debatter foregår fredag den 14. juni i Næsgaardens hyggelige have med Anders Breinholt som moderator til at styre slagets gang.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye