Henriks Home: Fem chefer, 25 biler og et Storebælt af tekster
25 års jubilar: Journalist og talsperson Henrik Hauthorn Jensen med fynske aner sætter ord på boligmarkedet og mæglerkæden Home i Aarhus på landkortet

Facaden på den ’nybyggede’ journalist var knap tør, da Henrik Hauthorn Jensen bankede på hos Home tilbage i 1999.
En af lærerne på Danmarks Journalisthøjskole havde tippet ham om et job i Home, hvor de var i gang med et stort avisprojekt med ’HomeNyt’ i 50 lokale udgaver.
Ret stort og banebrydende af en virksomhed på den tid.
Egentlig havde Henrik et ’rigtigt’ journalistjob på en avis i tankerne - som i sin praktiktid på Vejle Amts Folkeblad. Han tog dog jobbet og har haft det lige siden.
Han blev ansat af daværende kommunikationschef Preben Angelo og har siden 'slidt yderligere tre chefer op', som Henrik siger med sit umiskendelige lune og glimt i øjet.
Den store satsning med egne Home-aviser på papir er for længst fortid, alt er digitalt i dag, hvor Henrik fejrer 25 års jubilæum i kommunikationsafdelingen i Home a/s.
Kendt som talsperson
Men Henriks fokus har altid været det samme: at fungere som et vigtigt bindeled internt i Home-kæden og eksternt til journalisterne på de danske medier, store som små, som boligmarkedsanalytiker og talsperson.
Det er blevet til et hav af ord og en strøm af boligsnak, ja nok til at fylde Storebælt, hvis det ikke var, fordi han sandsynligvis ville stoppe på Fyn og ikke komme videre.
Som Munkebo-dreng skjuler hans fynske rødder sig kun lige under overfladen.
Og et syngende fynsk slår straks igennem, når der er opkald fra homies fra øen i midten.
Når der er 'kunder' i røret og indbakken, smider han, hvad han har i hænderne og hjælper med alt fra pressemeddelelser, annoncetekster, intern erfa, faglige oplæg eller bare en løs snak om boligmarkedet.
Ja, du hører ikke Henrik sige nej til en kollega. Eller en journalist for den sags skyld.
Drejer af på Fyn
De sidste par år har han også haft ekstra grund til at svinge af motorvejen på Fyn inden broen.
Nemlig bolig nummer to. Et sommerhus på Langeland, som han deler med sin svigerinde og svoger, er nu et yndet mål for afslapning, familietid og handyprojekter.
I det hele taget ved alle, der kender Henrik, at hans store interesse starter med b.
B… som biler.
Han er vild med biler.
Det er blevet til 25 biler på lige så mange år. Alt fra Citroen CX over Alfa’er til BMW 7-serie, men nu Tesla 3 som så mange andre…
Spørger du en kollega, lyder skudsmålet om Henrik, at han ’går op i, at ALLE har det godt’, ’er meget opmærksom på alle’ og ’sørger altid for, at alle er med i festen eller snakken’. Derfor er det på sin vis naturligt, at Henrik er tillidsrepræsentant for medarbejderne på hovedkontoret.
Gennem årene har Henrik dyrket al sport og nyder nu sine weekendture på racercyklen sammen med nogle naboer. I det hele taget elsker han sport i tv og ’spinner’ til lyden af Tour de France eller motorsport som Le Mans og Formel 1. Senest har cyklen og bilerne fået følge af en motorcykel til ture med sin bror og datteren Ida på bagsædet.
Gift med Frk. Svennevig
På hjemmefronten er der også sket noget gennem tiden. Han bor i Åbyhøj, ikke langt fra hovedkontoret, med Gunvor, også kendt som den håndfaste Frk. Svennevig fra de skøre tjenere i Café Kølbert. Sammen har de tre børn, Petra på 24, Alfred 21 og Ida 15.
Den ældste er dog fløjet fra reden, og Henrik hjælper selvfølgelig med flytninger og med bolig-jagten… pt. i København.
Jagt er der også i det daglige arbejde… jagten på presseomtale og hjælp til journalisterne.
Her har Home i alle år været i front i målingerne i landets største medier. Meget passende med Homes slogan tilbage i 00’erne: ’Det gør ikke noget, man er foran’.
I dag hedder sloganet under nøglehulslogoet ’Kom godt hjem’.
Det må man i den grad sige, at Henrik er kommet hos Home.
Henriks facade er tørret, men den står fortsat knivskarpt og ikke mindst rødt.
Fakta om Henrik Hauthorn Jensen
- Født 1966 i Kerteminde.
- Opvokset i Munkebo – hjemby for Lindø Værftet v/ A.P. Møller/Mærsk
- Skolegang 0-10 kl. på Mølkærskolen
- Student i 1986 på Mulernes Legatskole, Vollsmose, Odense.
- Eksporttekniker fra Tietgens Skolen i Odense – 1988-92 –praktik i Dolle Trappefirma i Frøstrup, Thy.
- Job i eksport-afdeling på Stenhøj i Barrit 1993-95
- Optaget i 1995på DJH, færdig i 1999 – eksamensprojekt bog om Jan Magnussen – ’Født til fart’ undervejs også en portrætbog om orkestret Kandis.
- Siden 28. juni 1999 ansat i Home a/s i Frichsparken i Aarhus.
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Top 10-kommuner: Flere kommuner oplever kæmpe prisstigninger på husene11.9.2025 08:48:27 CEST | Pressemeddelelse
Odsherred topper i procent, Gladsaxe i kroner, viser nye tal fra home og Boligsiden. Se liste med alle kommuner
Boligpriserne satte endnu en rekord i august10.9.2025 12:03:19 CEST | Pressemeddelelse
Boligbrief: Nye august-tal viser, at huse og lejligheder er forbi toppen i 2022 og langt over 2023, hvor stigende renter og inflation gav boligmarkedet en mavepuster
Stigende fremvisninger – faldende udbud: Efterår med hårdere kamp om boligerne4.9.2025 06:04:46 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra home og Boligsiden: Boligmarkedet går ind i efteråret med flere købere på jagt og færre boliger til salg - især i byerne
Tech-revolution: Nu flytter AI ind hos ejendomsmægleren28.8.2025 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
AI ændrer fremtidens bolighandel - danskere på boligjagt kan nu få hjælp af den første AI-assistent i mæglerbranchen
Vil du også bo i ’Lykkeland’?20.8.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Måling: Se hvad et hus koster i de 15 postnumre med landets højeste livskvalitet - fra ca. 800.000 til næsten 13 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum