ATP Ejendomme

ATP Ejendomme sælger kontorbygning på Langelinie til investorgruppe

Del

ATP Ejendomme har indgået en salgsaftale med en investorgruppe, der er anført af ejendomsudviklingsfirmaet TN Udvikling samt Metropol Erhverv, om at overtage ejendommen beliggende Langelinie Allé 31-35, 2100 København Ø. Ejendommen er på små 16.000 kvadratmeter og var indtil for nylig hovedkontor for advokatfirmaet Bech-Bruun.

Ejendom Langelinie 31-35
Ejendom Langelinie 31-35

ATP Ejendomme har indgået en salgsaftale med en investorgruppe, der er anført af ejendomsudviklingsfirmaet TN Udvikling samt Metropol Erhverv, om at overtage ejendommen beliggende Langelinie Allé 31-35, 2100 København Ø. Ejendommen er på små 16.000 kvadratmeter og var indtil for nylig hovedkontor for advokatfirmaet Bech-Bruun.

Investeringsdirektør i ATP Ejendomme André Scharf er tilfreds med salget af bygningen, som selskabet har ejet siden opførelsen i 2001.

"Med fraflytningen af Bech-Bruun har vi afsøgt de forskellige muligheder for den videre udvikling af ejendommen og området ved Langelinie. Vi ejer i forvejen flere ejendomme i området og er derfor nået frem til, at et salg er en strategisk fornuftig tilpasning af vores ejendomsportefølje", siger André Scharf.

Fra de nye ejere udtaler Torben Torp Nielsen, direktør i TN Udvikling:

”Det har været et godt forløb i forbindelse med handlen, hvor vi har fået god bistand af advokatfirmaet Poul Schmith samt haft et godt samarbejde med RED, der har haft salgsopgaven. Vi vil i den kommende tid undersøge, hvordan ejendommen skal udvikles”.

Martin Risager, partner i Metropol Erhverv, supplerer slutteligt:

”I forbindelse med denne og tidligere transaktioner i første halvår har vi indhentet kapital fra markedet, der gør det muligt at købe yderligere ejendomme ind i andet halvår. Vi ser frem til, hvad der byder sig af spændende ejendomme”.

Parterne har aftalt ikke at oplyse salgsprisen.

Sælger er i forbindelse med handlen blevet rådgivet af RED og DLA Piper.

For yderligere oplysninger fra ATP Ejendomme kontakt kommunikationschef John Veje på 24969313.

For yderligere oplysninger fra investorgruppen kontakt direktør hos TN Udvikling Torben Torp Nielsen på 40969966 eller partner i Metropol Erhverv Martin Risager på 20692680.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Langelinie 31-35
Langelinie 31-35
ATP Ejendomme Til fri afbenyttelse
Download
Langelinje 31-35
Langelinje 31-35
ATP Ejendomme til fri afbenyttelse
Download

Følg pressemeddelelser fra ATP Ejendomme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ATP Ejendomme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye