Nye tal: Danmark er den mest populære vandsportsdestination i Nordeuropa
3.7.2024 06:30:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Trods den begrænsede størrelse er Danmark helt i top når det gælder både vandsports- og cykelturisme i ti nordeuropæiske lande, viser en undersøgelse fra VisitDenmark.

Cold Hawaii er ikke kun et brand, der lever indenfor landets grænser. Trods sin beskedne størrelse er Danmark et yndet mål for de turister, der ønsker en anderledes og aktiv ferie i Nordeuropa. Det viser VisitDenmarks image- og potentialeanalyse 2023.
Blandt de udenlandske turister forbinder 36 procent Danmark med ’gode muligheder med vandsport’. Det placerer os i top foran de skandinaviske naboer Norge og Sverige, der følger på en delt andenplads.
”Vi har 4-500 medlemmer i vores forening, men vi har årligt over 8.000 besøgende. Det er både folk fra Thy, men også fra resten af landet og mange fra Sverige, Norge og Tyskland. Særligt i sommermånederne er der fuld belægning i alle vores åbningstimer,” siger Thomas Krogh, der er formand i Thy Cablepark.
Tallene vækker også glæde i DIF.
”Vi var godt klar over, at mange danskere elsker at holde aktiv ferie i sommerlandet. Men det er virkelig flot, at vi med så forholdsvis lille et areal kan have så stor en plads i hovedet på de internationale turister. Det ser vi også afspejlet i besøgstallene, hvor også vores idrætter nyder stor interesse særligt i sommermånederne,” siger Casper Lindemann, der er outdoorkonsulent i DIF.
Også de udenlandske cykelturister har et godt syn på Danmark. Her svarer 52 procent, at der er ’gode muligheder for at cykle’, hvilket placerer os på en andenplads blandt de nordeuropæiske lande.
Konkurrenceparameter
I DIF håber man, at den stigende interesse fra turister også vil afspejle sig i handling ude i kommunerne med større investeringer i gode faciliteter til outdooridræt.
”Vi har set kommuner som Silkeborg, Kolding og Faaborg slå sig op på at være gode for outdoormiljøet. Det kræver en investering i gode faciliteter, for både danske og internationale turister efterspørger gode rammer. Og det er vigtigt, at man også tænker det eksisterende foreningsliv med i processen, da de både er primære brugere og medspillere i at drive turismen,” siger Casper Lindemann.
Idrættens egne medlemstal viser også en stigende interesse for at dyrke idræt i naturen. Fra 2020-23 er der sket en stigning fra 703.706 til 737.560 i outdoor-idrætterne under DIF og DGI.
Tal fra undersøgelsen:
- VisitDenmarks image- og potentialeanalyse 2023 bygger på besvarelser fra 1499 outdoorturister, heriblandt 1298 udenlandske
- De andre nordeuropæiske lande i analysen er Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Irland, Storbritannien og Nederlandene (Holland, Belgien, Luxemborg)
- 36 procent forbinder Danmark med ’gode muligheder for vandsport’, hvilket er bedst blandt landene i analysen
- 52 procent forbinder Danmark med ’gode muligheder for at cykle’, hvilket er nok til en andenplads
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Stor stigning: Flere børn møder uddannede trænere i idrætsforeningerne4.4.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt flere trænere i idrætsforeninger vælger at tage en uddannelse. Både forbund og foreninger er blevet bedre til at uddanne deres trænere, og det smitter af på børne- og ungemiljøerne.
Idrætsforældre er mindre frivillige – ny kampagne skal fjerne barrierne30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange opgaver for børneforældre i hverdagen, men de vil fortsat gerne hjælpe til omkring deres børns idræt. Det skal være nemt at gå til, og det er målsætningen i en ny kampagne fra DGI og DIF.
Stærk opbakning skal løfte DIF DM-ugen til næste niveau27.3.2026 08:18:44 CET | Pressemeddelelse
Nykredit og Spar Nord går ind som hovedpartnere for DIF DM-ugen og giver Danmarks største medaljefest et markant løft.
Europas indflydelse falder20.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europa mister indflydelse i international idrætspolitik, mens alle andre kontinenter styrker deres positioner. Det viser den seneste udgave af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer.
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum