Danmarks Idrætsforbund

Nyt foreningssamarbejde på Frederiksberg: Lokale foreninger skal løfte børne- og ungeidrætten i Danmark

Del

DIF fortsætter med at finde spydspidsforeninger, der skal tegne ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ i det historiske partnerskab med A.P. Møller Fonden. Foreningerne er sat sammen til lokale klynger, og på Frederiksberg skal FRBdans, Frederiksberg Floorball Club og Gymnastikforeningen ODK samarbejde om at udvikle deres børne- og ungemiljøer.

De tre foreninger er klar til at trække i arbejdstøjet og finde løsninger på tværs af idrætterne.
De tre foreninger er klar til at trække i arbejdstøjet og finde løsninger på tværs af idrætterne.

Med flere end 800.000 medlemmer under 18 år er Danmarks Idrætsforbund (DIF) den største børne- og ungeorganisation i Danmark.

For at skabe endnu bedre idrætsmiljøer for børn og unge har DIF med støtte fra A.P. Møller Fonden startet ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, og er nu i gang med at ansætte en række børne- og ungeansvarlige, der skal hjælpe foreninger til at styrke arbejdet med børn og unge. Blandt andet på Frederiksberg, hvor FRBdans, Frederiksberg Floorball Club og Gymnastikforeningen ODK er udvalgt til at være såkaldte spydspidsforeninger i projektet.

“Vi er rigtig glade for at være med. Vi har haft succes med at skabe nogle fællesskaber for piger, der rækker ud over selve danseaktiviteten. Fællesarrangementer på tværs af alder og hold som MGP Dans og feriecamp, så vi nu kan se, at pigerne kender hinanden og hilser, selvom de hverken går på samme hold eller skole. Det håber vi både at kunne give videre og udvikle,” siger Klara Tind Bechmann, der er forperson i FRBdans.

Fortsat uforløst potentiale
Hos DIF er der store forventninger til det kommende udviklingsarbejde på Frederiksberg.

”Vi er gået efter foreninger fra forskellige idrætter og af forskellig størrelse, så det afspejler hele vores idrætsbillede, men fælles for foreningerne er, at de har overskud og ambitioner om at udvikle sig og kan varetage en ansættelse. Vi ser et spændende potentiale i de her tre spydspidsforeninger. Både enkeltvis og sammen tror vi, at de vil kunne igangsætte nogle spændende initiativer, som vil kunne komme mange børn og unge til gavn i lokalområdet – Men også sætte tiltag i gang, som mange af foreninger vil kunne lære af rundt om i landet. ” siger Martin Bro, der er faglig leder for de børne- og ungeansvarlige.

De nye spydspidsforeninger har allerede store forventninger til det kommende samarbejde på tværs i kommunen:

“Som ny forening på kun fem år er det en stor mulighed for os at indgå i et samarbejde med andre mere modne foreninger. Vi håber at få nogle bud på, hvordan vi kan arbejde med at knytte vores unge tættere til foreningen, selvom de er for unge til at være instruktører. ODK og Frederiksberg Floorball Club har begge gode erfaringer med at skabe stærke ungemiljøer, det håber vi at kunne lære meget af.” siger Klara Tind Bechmann.

Fakta om spydspidsarbejdet:

  • I 2023 og 2024 udpeges et antal foreninger til at være spydspidsforeninger, hvor der skal udvikles og opsamles viden om de succesfulde børne- og ungemiljøer
  • Foreningerne sættes sammen af 2-3 foreninger lokalt, der skal samarbejde om udviklingen
  • Aktuelt er der 7 klynger i gang i Region Midtjylland og 5 i Region Sjælland, mens der i løbet af 2024 vil blive lavet klynger i Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden.
  • Hver foreningsklynge får tildelt en børne- og ungeansvarlig, der skal stå for at drive udviklingsarbejdet og sørge for erfaringsdeling
  • På Frederiksberg er det FRBdans, Frederiksberg Floorball Club og Gymnastikforeningen som skal samarbejde om en børne- og ungeansvarlig.
  • Spydspidsforeningerne på Frederiksberg vil bruge de ekstra kræfter på at styrke instruktør- og frivillighedsudviklingen i foreningerne. 

 

Fakta om Fremtidens Idræt for Børn og Unge:

  • A.P. Møller Fonden har bevilget 85 mio. kr. til projektet ’Fremtidens idræt for børn og unge’, der er udviklet af og drives af Danmarks Idrætsforbund.
  • ‘Fremtidens idræt for børn og unge’ er et ambitiøst og omfattende projekt, som løber over de næste fem år.
  • Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for 62 danske specialforbund.
  • Under Danmarks Idrætsforbund er der i runde tal 6.000 børne- og ungdomsforeninger og 800.000 medlemmer under 18 år. 
  • Projektindsatserne er mange under følgende overskrifter: øge kapaciteten, trænerløfte og trivsel, involvering og rekruttering samt synlighed og videndeling.  
  • Se mere om programmet: www.dif.dk/bornogunge

Nøgleord

Kontakter

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye