Solbjørk Minke Anderson er ude af OL
25.7.2024 16:53:38 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Solbjørk Minke Anderson skulle have været en del af det danske OL-hold ved kvindernes linjeløb, men en ulykke har desværre kostet hende deltagelsen.

Først på eftermiddagen torsdag blev Solbjørk Minke Anderson uforskyldt påkørt af en bil på en træningstur hjemme i Danmark, og sammenstødet har desværre resulteret i et brækket kraveben. Dette medfører, at hun nu ikke kan stille til start ved OL.
"Vi er enormt kede af det på Solbjørks vegne og ønsker hende god bedring," udtaler elitechef i Danmarks Cykle Union Morten Bennekou.
"Hun er en rytter i rivende udvikling og har haft OL som ét af sine store mål for sæsonen, og det er virkelig ærgerligt, at hun ikke får lov til at udleve det. Ulykken betyder, at vi nu foretager en udskiftning i truppen, og derfor bliver det i stedet Rebecca Koerner, der stiller til start."
Danmarksmester i linjeløb Rebecca Koerner gør sig nu klar til at tage til Paris som en del af OL-holdet, der også tæller Emma Norsgaard Bjerg og Cecilie Uttrup Ludwig.
”Vi føler virkelig med Solbjørk. Det er en drøm, der er brast for hende, og vi havde glædet os til at se hende på vejene i Paris. Heldigvis er hun ung, så vi håber, at hun får en ny olympiske mulighed om fire år, når legene afvikles i Los Angeles,” siger Søren Simonsen, der er chef de mission for det danske hold.
Linjeløbet bliver afviklet den 4. august. Forinden er der enkeltstart den 27., hvor de danske kvinder stiller med Cecilie Uttrup Ludwig og Emma Norsgaard Bjerg. Solbørk Minke Anderson skulle ikke have kørt enkeltstart og var derfor ikke ankommet til Paris endnu.
Nøgleord
Kontakter
Lars HestbechKommunikationskonsulent
Tlf:23323784lhe@dif.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Idrætsforældre er mindre frivillige – ny kampagne skal fjerne barrierne30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange opgaver for børneforældre i hverdagen, men de vil fortsat gerne hjælpe til omkring deres børns idræt. Det skal være nemt at gå til, og det er målsætningen i en ny kampagne fra DGI og DIF.
Stærk opbakning skal løfte DIF DM-ugen til næste niveau27.3.2026 08:18:44 CET | Pressemeddelelse
Nykredit og Spar Nord går ind som hovedpartnere for DIF DM-ugen og giver Danmarks største medaljefest et markant løft.
Europas indflydelse falder20.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europa mister indflydelse i international idrætspolitik, mens alle andre kontinenter styrker deres positioner. Det viser den seneste udgave af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer.
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum