Drikkevandsbeskyttelse: Resultater fra pilotprojekt på Fyn er klar og bekræfter effektiviteten af ny metode

I Danmark har vi noget af verdens bedste drikkevand, og det er derfor helt naturligt for os danskere, at vi kan åbne vandhanen og drikke vandet. Sådan skal det også være i fremtiden.

Regeringen har en vision om at passe bedre på de arealer, hvor grundvandet, der indvindes til drikkevand, dannes. Der er dog brug for mere viden om det eksakte behov for beskyttelse af grundvandet, og hvilke områder, der skal beskyttes. Derfor igangsatte regeringen i 2023 en kortlægning af 640.000 hektar i Danmark, der i dag er udpeget som indsatsområder.

Den nationale kortlægningen er en del af regeringsgrundlaget og er blevet indledt med et pilotprojekt på Fyn. I det projekt er der udviklet en ny metode, der fremadrettet kan anvendes til ensartet og faglig funderet identifikation af sårbare grundvandsdannende områder.

Den nye metode for kortlægningen undersøger grundvandsdannelsen og transporttiden til boringerne. I de tidligere undersøgelser har man forsøgt at finde særligt følsomme jorde, men det har vist sig at være umuligt pga de geologiske forhold.

Pilotprojektet er nu afsluttet og viser, at der er ca. 28.300 ha sårbare områder på Fyn, hvoraf ca. 17.800 ha er på landbrugsjord (se figur 1 og 2).

"Vi skal beskytte vores drikkevand, så fremtidige generationer også kan nyde rent vand direkte fra vandhanen. Derfor er det vigtigt, at vi nu kan præsentere en ny metode til at identificere de sårbare områder, som vi skal målrette vores indsatser mod. Det betyder også, at vi nu ved helt konkret, hvor der skal sættes ind på Fyn for at beskytte drikkevandet," siger miljøminister Magnus Heunicke.

Kortlægningen opskaleres og gennemføres trinvist på tværs af landet fra 2024, så der arbejdes i flere områder på samme tid.

I takt med at kortlægningen udrulles på landsplan, vil kommunerne, vandforsyninger og Miljøstyrelsen anvende resultaterne til at foretage en konkret vurdering af beskyttelsesbehovet på de områder, som kortlægningen identificerer som sårbare. Dette sikrer, at der tages højde for lokale forhold, som kortlægningen ikke i sig selv identificerer. Dette kan f.eks. være områder, hvor indvinding af drikkevand er påtænkt stoppet, så beskyttelse dermed ikke er nødvendigt.

Drikkevandsbeskyttelse er et centralt element i omlægningen af det danske areal

Med Aftale om et Grønt Danmark blev Den grønne trepart enige om, at regeringen senest i 2027 skal tage stilling til, hvordan der på baggrund af den nationale kortlægning skal sikres en samlet beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder.

Beskyttelsen af de sårbare grundvandsdannende områder i den fremtidige regulering skal sammentænkes med økologi, vandmiljø, natur- og biodiversitetsformål, skovrejsning og klimamål, herunder udbygning af vedvarende energi på land.

"Med Aftalen om et Grønt Danmark har vi igangsat en massiv omlægning af det danske areal, hvor 390.000 ha landbrug bliver til natur. Drikkevandsbeskyttelse er et centralt element i adskillige dele af aftalen og med mere skov og flere beskyttede områder får vi et afgørende bidrag til at fremtidssikre drikkevandet," siger miljøminister Magnus Heunicke.

Regeringens ambition om at rejse 250.000 ha ny skov frem mod 2045 på arealer, der i dag er landbrugsjord, kan bidrage positivt til drikkevandsbeskyttelsen.

Det gør sig særligt gældende hvis skoven rejses på de sårbare grundvandsdannende områder, der identificeres ifm. kortlægningen. Af Aftale om et Grønt Danmark fremgår det, at 20.000 ha af den nye skov etableres som bynær statslig skov, der målrettes drikkevandsbeskyttelse.

Etablering af statslig skov kan medfinansieres af bl.a. kommuner og lokale vandforsyninger.

Det fremgår ligeledes af aftalen, at der etableres en tilskudsordningen til privat skovrejsning. Ordningen skal genbesøges, når kortlægningen af sårbare grundvandsdannende områder er afsluttet i 2027 mhp. at sikre, at den fortsatte skovrejsning skal bidrage til netop drikkevandsbeskyttelse.

På Fyn er der allerede en række skovrejsningsprojekter, der bidrager til at beskytte drikkevandet. Naturstyrelsens har 6 aktive skovrejsningsprojekter på Fyn, der alle overlapper til de nyligt identificerede sårbare grundvandsdannende områder. Derved er Naturstyrelsen allerede ved at sikre beskyttelse af ca. 1350 ha af de sårbare grundvandsdannende områder på Fyn.

Fakta:

• I pilotprojektet er der identificeret ca. 28.300 ha sårbare områder på Fyn, hvoraf ca. 17.800 ha er på landbrugsjord. Miljøstyrelsen har med en vis usikkerhed estimeret, at de sårbare grundvandsdannende områder udgør ca. 330.000 ha på landsplan.
• Pilotprojekt på Fyn i 2023 er finansieret af midler afsat ifm. FL22 til vidensprojekter under Drikkevandsfonden.
•  Kortlægningen af sårbare grundvandsdannende områder finansieres med 45 mio. kr. (2024-pl) fra det grønne råderum og midler afsat ifm. FL22 til vidensprojekter under Drikkevandsfonden i perioden 2024-2026.
  
  

Aftale om et Grøn Danmark:

• Med Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024 indgår en række initiativer, der bidrager til beskyttelse af drikkevandet.
• Med etableringen af Danmarks Grønne Arealfond oprettes en tilskudsordning til privat skovrejsning, hvoraf en del skal målrettes f.eks. vandmiljø- og drikkevandsbeskyttelse.
• Tilskudsordningen til privat skovrejsning genbesøges i 2027, når kortlægningen af sårbare grundvandsdannende områder er tilendebragt mhp. at målrette den fortsatte skovrejsning i sårbare drikkevandsområder.
• Parterne er også blevet enige om, at der skal rejses 20.000 ha bynær statslig skov, der målrettes drikkevandsbeskyttelse, med medfinansiering fra fx kommuner/vandværker.
• Omlægning til økologi vil fremme en produktion med færre sprøjtemidler til gavn for både miljø og drikkevand, og regeringen vil derfor belyse mulighederne for et mere direkte samspil mellem økologiske arealer og drikkevandsbeskyttelse i en analyse af effekterne af klimaregulering på økologisk landbrugsproduktion. Denne analyse vil gennemføres frem mod genbesøg af landbrugsaftalen, der skal finde sted senest i efteråret 2024.