Velkomn

Forhøjer indbyggertal med over 60 procent: Velkomn rykker ind i Kværkeby

Del

Ejendomsselskabet Velkomn har for anden gang på få måneder investeret i en byggegrund på Sjælland. Det nye projekt ligger i Kværkeby ved Ringsted, som kan se frem til en potentiel befolkningsforøgelse på mere end 60 procent.

For anden gang i år har ejendomsselskabet Velkomn og direktør Peter Uldall Borch sat underskrift på en sjællandsk byggegrund, som nu kan se frem til en potentiel befolkningstilvækst på mere end 60 procent.
For anden gang i år har ejendomsselskabet Velkomn og direktør Peter Uldall Borch sat underskrift på en sjællandsk byggegrund, som nu kan se frem til en potentiel befolkningstilvækst på mere end 60 procent. PR-foto: Velkomn

For anden gang i år har ejendomsselskabet Velkomn, som ejes af tidligere direktør i HD Ejendomme, Peter Uldall Borch, og det London-baserede ejendomsinvesteringsselskab Matter Real Estate, sat underskrift på en sjællandsk byggegrund.

Det drejer sig om en grund i Kværkeby nær Ringsted, som huser tæt på 600 indbyggere. Med Velkomn’s projekt følger 190 nye række-, gård- og dobbelthuse på mellem 70 og 125 kvadratmeter, som tilsammen medfører en potentiel befolkningstilvækst på mere end 60 procent.

Projektet har navnet Kirsebærkvarteret.

- Med det antal boliger bliver der mulighed for at bygge en lille by i byen med en bred variation af huse, som passer til alle livets faser lige fra singler, par i etableringsfasen, børnefamilier og seniorer. Vores ambition er at skabe et grønt åndehul med legepladser, naturlige mødesteder og aktivitetsområder, bålpladser, frugttræer, vandløb og sø. Her vil vi med andre ord skabe rammerne for det gode liv. Lige nu undersøger vi også muligheden for at etablere et fælleshus, da vi rigtig gerne vil understøtte de sociale relationer beboerne imellem, siger Peter Uldall Borch, CEO, Velkomn.

Den underskrevne aftale glæder borgmesteren i Ringsted Kommune, Klaus Hansen.

- Ringsted har en lang tradition for at være en levende erhvervsby, og derfor er det glædeligt, at det også smitter af på interessen for at opføre boliger i oplandet. De nye boliger er med til at understøtte den positive udvikling, som kommunen er i, og jeg tror på, at det vil tiltrække flere mennesker til vores område og bidrage yderligere til vækst og udvikling. Vi byder Velkomn velkommen og glæder os over, at andre også ser potentialet i vores dejlige område, siger han.

Ringsted er de seneste år vokset i både indbyggertal og størrelse. Kommunen rundede 35.000 indbyggere i 2021 og byder blandt andet på kulturliv, arbejdspladser, gode institutioner og det 136 hektar store Business Park Ringsted.

Mere end hver fjerde vil tættere på naturen

Købsaftalen er underskrevet i en tid, hvor danskerne i stadig stigende grad tilvælger det bekymringsfrie liv som lejer og antallet af lejeboliger langt overstiger antallet af ejerboliger.

I en undersøgelse foretaget af A/B Analyse for Velkomn svarer mere end hver fjerde, at de vil leje frem for at eje, hvis det betyder, at de kan bo tættere på natur og grønne områder.

Hver tredje vil tilvælge livet som lejer, fordi de slipper for uforudsete udgifter og for usikkerheden forbundet med boligmarkedets stigende renter og svingende energiudgifter.

- Flere og flere danskere vælger en hverdag med bekvemmelighed, hvor der er plads til at tage sig af arbejde, hobbyer og familie. Det er den udvikling, som Velkomn er sat i verden for at understøtte og bidrage til, siger Peter Uldall Borch.

De første beboere forventes at flytte ind i Kirsebærkvarteret i 2026. Alle rækkehuse vil være DGNB Guld-certificerede.

Tidligere på året skrev Velkomn under på sin første projektgrund, Lysholm Have, i Haslev på Sjælland. Her har over 2.500 skrevet sig på interesselisten. Virksomheden stod desuden bag årets hidtil største transaktion, da de opkøbte en portefølje på 667 rækkehuse fordelt mellem otte boligområder i hele landet.

Dokumentation

  • Beregningsresultatet på over 60 procent er baseret på, at Velkomn opfører 190 boliger, og at der bor minimum 2 personer i hver bolig. Dvs. 190 boliger á 2 beboere = 380 indbyggere + aktuelt indbyggertal på 600 = 980, en stigning på 63,33 procent.
  • Undersøgelsesresultater fra A/B Analyse kan downloades herunder.

Kontakter

Peter Uldall Borch, direktør, Velkomn, pebo@velkomn.dk, tlf. 20 42 76 96

Klaus Hansen, borgmester, Ringsted Kommune, hjkh@ringsted.dk, tlf. 40 13 80 41

Billeder

For anden gang i år har ejendomsselskabet Velkomn og direktør Peter Uldall Borch sat underskrift på en sjællandsk byggegrund, som nu kan se frem til en potentiel befolkningstilvækst på mere end 60 procent.
For anden gang i år har ejendomsselskabet Velkomn og direktør Peter Uldall Borch sat underskrift på en sjællandsk byggegrund, som nu kan se frem til en potentiel befolkningstilvækst på mere end 60 procent.
Download
Boligområdet vil bestå af en bred variation af huse, som passer til alle livets faser lige fra singler, par i etableringsfasen, børnefamilier og seniorer.
Boligområdet vil bestå af en bred variation af huse, som passer til alle livets faser lige fra singler, par i etableringsfasen, børnefamilier og seniorer.
Download

Vedhæftede filer

Links

Kort om Velkomn

Velkomn er et dansk ejendomsselskab ejet af direktør Peter Uldall Borch og det London-baserede ejendomsinvesteringsselskab Matter Real Estate. Velkomn leverer løsninger af høj kvalitet i hele værdikæden – fra opkøb af byggegrunde til drift af opført byggeri - og tilbyder sine lejere en bekymringsfri tilværelse i moderne og energioptimerede boliger tæt på Danmarks større byer og alt det, der er vigtigt i hverdagen. På baggrund af databaserede beslutninger og erfaring gennem drift af store porteføljer stræber Velkomn efter at være en pålidelig samarbejdspartner for både beboere, leverandører og investorer. Læs mere på velkomn.dk.

Følg pressemeddelelser fra Velkomn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Velkomn

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye