Ny international direktør i Folkekirkens Nødhjælp: Kendt som handlekraftig holdspiller
1.7.2024 12:00:00 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Karin Elisabeth Lind er ansat som ny international direktør i Folkekirkens Nødhjælp.
Hun kommer fra en stilling som CEO i Access2Innovation, der arbejder med bæredygtig forretningsudvikling i udviklingslandene og særligt i Østafrika.
Karin Elisabeth Lind har et indgående kendskab til internationalt arbejde fra Access2Innovation, CARE Danmark, Verdens Skove og har været ansat i Folkekirkens Nødhjælp som landechef i Kenya og Uganda og som leder af Folkekirkens Nødhjælps kontorer for programarbejde og global fundraising.
“Karin er kendt som en enormt vellidt og handlekraftig holdspiller. Hun får tingene til at ske. Det er der brug for i en verden med udbredte og permanente kriser, men også med en masse muligheder for at skabe bæredygtig udvikling. Hun har de faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer til at udfylde rollen som international direktør, og jeg ser virkelig frem til samarbejdet,” siger generalsekretær Jonas Nøddekær.
“Jeg er glad og stolt over udnævnelsen til international direktør i Folkekirkens Nødhjælp, der gør en vigtig forskel i verden. Jeg har et godt kendskab til organisationens arbejde i verden og i Danmark, og har værdierne helt inde under huden,” siger Karin Elisabeth Lind, der stoppede i Folkekirkens Nødhjælp i starten af 2023, og som nu er hentet tilbage for at stå i spidsen for den internationale afdeling og arbejdet i 19 programlande i Afrika, Asien, Mellemøsten og Ukraine.
“Folkekirkens Nødhjælp er kendt for at tænke i nye løsninger i tætte partnerskaber på tværs af sektorer og i nye og innovative alliancer. Det ser jeg frem til at bidrage til med de mange dygtige kollegaer på landekontorerne og i Danmark, med de 200 partnerorganisationer - NGOer, kirkelige samarbejdspartnere, sociale bevægelser etc. og med virksomheder, fonde, Udenrigsministeriet, internationale donorer og hele det danske bagland,” siger Karin Elisabeth Lind.
Karin Elisebath Lind tiltræder den nye stilling som international direktør den 1. september.
Kontakter
Poul KjarPressechef
Tlf:+45 41865975pkja@dca.dkOm Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Timbuktu Fonden lancerer fire nye studielegater på hver 25.000 kroner19.3.2026 11:04:34 CET | Pressemeddelelse
I 2026 giver Timbuktu Fonden journalist- og mediestuderende mulighed for at søge studielegater til at rejse ud i verden og rapportere om global udvikling, retfærdighed og ressourcefordeling. Fonden vil årligt uddele fire legater på i alt 100.000.
Folkekirkens Nødhjælp samlede 12,5 millioner ind8.3.2026 17:56:01 CET | Pressemeddelelse
Dagens resultat overgik forventningerne med 1,5 million kroner, oplyser Folkekirkens Nødhjælp efter dagens store landsindsamling.
Midt i valgkamp - partier fra begge fløje samler ind til nødhjælp7.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nødhjælp har ingen farve. Det viser flere politikere og folketingskandidater fra begge fløje, når de søndag går på gaden for at samle ind i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling. Det sker er midt i en valgkamp, hvor besparelser i udviklingsbistanden fylder i debatten.
Valgstrid skaber rekordstor opbakning til nødhjælpsindsamling5.3.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Mens politikerne diskuterer milliardbesparelser på udviklingshjælpen, sender tusindvis af indsamlere fra Folkekirkens Nødhjælp et klart signal: Vi må ikke vende verden ryggen.
10 år med Wefood – verdens første madspildssupermarked26.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert tredje minut i ti år er en indkøbskurv fyldt med overskudsvarer fra Wefood blevet solgt. Det svarer til 3.036 tons mad- og drikkevarer, der er reddet fra skraldespanden – til gavn for kunderne, klimaet og nogle af verdens mest udsatte mennesker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum