Folketingets Ombudsmand

Kommuner kan ikke beslutte aldrig at anvende servicelovens § 102

Del

Kommuner kan ikke træffe en generel beslutning om, at de aldrig vil tilbyde hjælp efter servicelovens § 102; en paragraf, der giver mulighed for at give borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer hjælp af behandlingsmæssig karakter.

Det er konklusionen i en undersøgelse, som ombudsmanden har gennemført på baggrund af to konkrete klager, og efter at Ankestyrelsen i en principmeddelelse sidste år havde fundet, at en kommune politisk kunne træffe en generel beslutning om, at den ikke ville give hjælp efter servicelovens § 102, og at den således ikke ville foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers situation.

Ombudsmanden lægger vægt på, at vurderingstemaet efter bestemmelsens ordlyd er den enkelte borgers særlige behov, og at serviceloven som det klare udgangspunkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle vurderinger af borgernes behov for hjælp. Han tilføjer, at myndighederne i deres tidligere praksis på området selv havde antaget, at afgørelser efter bestemmelsen forudsætter en sådan individuel vurdering.

Begrænset anvendelsesområde

Ombudsmanden bemærker samtidig, at bestemmelsen i servicelovens § 102 har et begrænset anvendelsesområde, og at kommunerne har mulighed for inden for lovens rammer at fastsætte generelle og vejledende serviceniveauer for anvendelse af bestemmelsen, som kan indgå i kommunernes afgørelser på området.

Efter ombudsmandens opfattelse ændrer det dog ikke på kommunernes generelle forpligtelse til at vurdere borgernes behov for hjælp. 

”Serviceloven bygger på et princip om, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal vurdere borgerens behov for hjælp og på baggrund heraf vurdere, hvilken type hjælp samt omfanget heraf der skal ydes til den pågældende borger for af afhjælpe behovet. Efter min opfattelse er der ikke holdepunkter for, at noget andet skulle gælde i forhold til servicelovens § 102, og jeg finder derfor, at en kommune ikke har mulighed for at træffe en generel beslutning om aldrig at give hjælp efter denne bestemmelse”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Ombudsmanden henstiller på baggrund af sin udtalelse, at Ankestyrelsen tager stilling til, om principmeddelelsen skal ophæves.

Ombudsmanden henstiller også til, at Ankestyrelsen genoptager sagerne med de to borgere, der klagede til ombudsmanden.

Læs ombudsmandens redegørelse om servicelovens § 102.

FAKTA

Servicelovens § 102 har følgende ordlyd:

”§ 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.”

Læs principmeddelelse 4-23 af 22. marts 2023 fra Ankestyrelsen.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Kriminalforsorgen bør skaffe bedre viden om indsattes adgang til at få besøg i Vestre Fængsel3.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Direktoratet for Kriminalforsorgen ved på nuværende tidspunkt ikke, om de indsatte i Vestre Fængsel får de besøg, som de efter reglerne har krav på. Det skyldes, at kriminalforsorgen ikke råder over et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne foretage denne vurdering. Det oplyser direktoratet i et svar til Folketingets Ombudsmand, der indledte en undersøgelse af besøgsforholdene i fængslet efter et uvarslet tilsynsbesøg i Vestre Fængsel. Tilsynsbesøget blev gennemført i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Direktoratet tilføjer over for ombudsmanden, at når man tager antallet af indsatte og kriminalforsorgens bemandingsmæssige udfordringer samt klager fra de indsattes talsmænd og pårørende i betragtning, tyder noget dog på, at der er udfordringer med at sikre regelmæssige besøg for de indsatte i Vestre Fængsel. Det er en bekymring, som ombudsmanden mener, at der er grundlag for at have. Det er blandt andet derfor ombudsmandens opfattel

Ministerium fejlbehandlede sag om aktindsigt i miljøoplysninger28.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En advokat for en interesseorganisation søgte om aktindsigt hos Miljø- og Ligestillingsministeriet i den dokumentation, der lå til grund for en udtalelse fra ministeriet om et foretaget ”nabotjek” af andre europæiske landes regler om såkaldte blandingszoner. Blandingszoner er vandområder omkring et udledningspunkt, hvor koncentrationen af forurenende stoffer må overskride fastsatte miljøkrav. Ministeriet afgrænsede aktindsigtsanmodningen til udelukkende at omfatte et bilag med anonymiserede oplysninger, der tidligere var blevet oversendt til Folketinget. Men ministeriet oplyste ikke, at der også fandtes andre dokumenter om nabotjekket, og det vedlagde heller ikke en aktliste. Efter ombudsmandens opfattelse måtte anmodningen naturligt forstås således, at advokaten ønskede indsigt i alle dokumenter, der indeholdt dokumentation for ministeriets udtalelse i medierne om størrelsen af blandingszoner i Danmarks nabolande, herunder dokumenter der indeholdt de informationer, som ministeriet hav

Afslutter undersøgelse af Vurderingsstyrelsens vejledning om tillægslån4.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmanden har afsluttet sin undersøgelse af Vurderingsstyrelsens vejledning til boligejere om tillægslån. I undersøgelsen bad ombudsmanden styrelsen om at redegøre for dens overvejelser om bl.a. vejledningsindsatsen i forbindelse med udsendelse af breve til boligejerne. Herunder bad han om at få svar på, hvorfor brevene om tillægslån ikke blev sendt til alle berørte boligejere på samme tid, og hvorfor indholdet af brevene var ændret, efter de første breve var udsendt. Ombudsmanden bad også Vurderingsstyrelsen oplyse om dens vejledningsindsats om tillægslån for 2025. Styrelsen har svaret bl.a., at beslutningen om at udsende brevene på forskellige tidspunkter tog udgangspunkt i en vurdering af størrelsen på den restskat eller det tillægslån, som den enkelte boligejer kunne forvente. Styrelsen har også oplyst, at brevenes indhold i løbet af 2024 blev justeret ud fra en kommunikationsfaglig vurdering på baggrund af henvendelser fra boligejere. I lyset af det, som Vurderingsstyrelsen har

Ombudsmanden offentliggør beretning for 2024 – blandt andet med artikel om Børnekontorets samtaler med børn ved tilsynsbesøg1.4.2025 10:15:53 CEST | Pressemeddelelse

Hvert år tager Ombudsmandens Børnekontor på tilsynsbesøg på nogle af de steder, hvor udsatte børn og unge bor og opholder sig. Det kan for eksempel være børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, sikrede døgninstitutioner eller private opholdssteder for børn og unge. Børnene og de unges rettigheder er i fokus, når Børnekontoret er på besøg. Det er også et vigtigt formål med tilsynene at sikre, at børnene og de unge trives på institutionerne, og at de har gode og trygge relationer til de voksne, som arbejder dér. Derfor er et af hovedelementerne ved Børnekontorets tilsyn samtalerne med de børn og unge, der bor på stederne. I Folketingets Ombudsmands netop offentliggjorte beretning handler en af artiklerne om, hvordan Børnekontoret gennemfører samtaler med udsatte børn og unge i forbindelse med tilsynsbesøg. Herunder ikke mindst hvordan man opbygger en uformel og tryg ramme om en samtale med et barn eller ungt menneske, som man ikke har mødt før. Flere tusind klik på Myndighedsguiden Bere

Undersøgelse af Langeland Kommunes brug af it-system til sager om udsatte børn og unge12.3.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombudsmanden har besluttet at indlede en undersøgelse af Langeland Kommunes brug af it-systemet DUBU (Digitalisering – Udsatte Børn og Unge), som kommunen anvender til at behandle sager i familieafdelingen. På baggrund af en konkret klagesag og omtale i medierne er ombudsmanden blevet opmærksom på en generel problemstilling vedrørende kommunens sagsbehandling i it-systemet og ønsker at undersøge, om det kan føre til mangelfuld eller forkert journalisering i familieafdelingens sager. Offentlige myndigheders notat- og journaliseringspligt har bl.a. til formål at sikre den nødvendige dokumentation i den enkelte sag. Hvis journaliseringen er mangelfuld eller forkert, er der risiko for, at både sagsbehandlingen og borgernes retssikkerhed forringes. I den konkrete klagesag oplyste Langeland Kommune i sit svar til borgeren, at kommunen ville bestræbe sig på at ensrette medarbejdernes brug af it-systemet og på den måde systematisere sagsbehandlingen. I en efterfølgende artikel i Fyns Amts Avis

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye