Folketingets Ombudsmand

Kommuner kan ikke beslutte aldrig at anvende servicelovens § 102

Del

Kommuner kan ikke træffe en generel beslutning om, at de aldrig vil tilbyde hjælp efter servicelovens § 102; en paragraf, der giver mulighed for at give borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer hjælp af behandlingsmæssig karakter.

Det er konklusionen i en undersøgelse, som ombudsmanden har gennemført på baggrund af to konkrete klager, og efter at Ankestyrelsen i en principmeddelelse sidste år havde fundet, at en kommune politisk kunne træffe en generel beslutning om, at den ikke ville give hjælp efter servicelovens § 102, og at den således ikke ville foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers situation.

Ombudsmanden lægger vægt på, at vurderingstemaet efter bestemmelsens ordlyd er den enkelte borgers særlige behov, og at serviceloven som det klare udgangspunkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle vurderinger af borgernes behov for hjælp. Han tilføjer, at myndighederne i deres tidligere praksis på området selv havde antaget, at afgørelser efter bestemmelsen forudsætter en sådan individuel vurdering.

Begrænset anvendelsesområde

Ombudsmanden bemærker samtidig, at bestemmelsen i servicelovens § 102 har et begrænset anvendelsesområde, og at kommunerne har mulighed for inden for lovens rammer at fastsætte generelle og vejledende serviceniveauer for anvendelse af bestemmelsen, som kan indgå i kommunernes afgørelser på området.

Efter ombudsmandens opfattelse ændrer det dog ikke på kommunernes generelle forpligtelse til at vurdere borgernes behov for hjælp. 

”Serviceloven bygger på et princip om, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal vurdere borgerens behov for hjælp og på baggrund heraf vurdere, hvilken type hjælp samt omfanget heraf der skal ydes til den pågældende borger for af afhjælpe behovet. Efter min opfattelse er der ikke holdepunkter for, at noget andet skulle gælde i forhold til servicelovens § 102, og jeg finder derfor, at en kommune ikke har mulighed for at træffe en generel beslutning om aldrig at give hjælp efter denne bestemmelse”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Ombudsmanden henstiller på baggrund af sin udtalelse, at Ankestyrelsen tager stilling til, om principmeddelelsen skal ophæves.

Ombudsmanden henstiller også til, at Ankestyrelsen genoptager sagerne med de to borgere, der klagede til ombudsmanden.

Læs ombudsmandens redegørelse om servicelovens § 102.

FAKTA

Servicelovens § 102 har følgende ordlyd:

”§ 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.”

Læs principmeddelelse 4-23 af 22. marts 2023 fra Ankestyrelsen.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Supplerende høring om beregninger bag ejendomsvurderinger22.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

I et brev til Skatteministeriet stiller ombudsmanden en række opfølgende spørgsmål til Vurderingsstyrelsens udtalelse om styrelsens mulighed for at forklare boligejere om de bagvedliggende beregninger for en ejendomsvurdering. Ombudsmanden beder bl.a. om en redegørelse for Vurderingsstyrelsens egne muligheder for at få indblik i og dokumentere sagsoplysningsgrundlaget for en konkret ejendomsvurdering. Og han beder ministeriet om at forholde sig til konsekvenserne af redegørelsen, herunder Vurderingsstyrelsens mulighed for at stå inde for rigtigheden af en ejendomsvurdering samt klageinstansens mulighed for at prøve en påklaget vurdering. Læs høringen.

Ombudsmanden vil besøge landets udslusningsfængsler19.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombudsmanden vil som tema for sine tilsynsbesøg på voksenområdet i 2026 se på overgangen fra tilværelsen som fængselsindsat til livet uden for fængslet, som den finder sted i landets udslusningsfængsler. Under tilsynsbesøgene vil ombudsmanden have fokus på bl.a. overgangen f.eks. fra et fængsel eller en arrest til et udslusningsfængsel, forholdene under opholdet i udslusningsfængslet, samt overgangen fra udslusningsfængslet til det omgivende samfund. ”Det kan være udfordrende for indsatte at skulle vænne sig til livet og hverdagen uden for et fængsel. Her kan et ophold i et udslusningsfængsel være en god overgang til livet uden for murene. Under de kommende tilsynsbesøg i udslusningsfængslerne vil jeg derfor bl.a. se på, hvordan de indsatte forberedes til livet i frihed, og hvordan samarbejdet med f.eks. kommunerne fungerer”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Tilsynsbesøgene gennemføres i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Instit

Skattemyndigheder bør fortsat have fokus på at være tilgængelige på telefonen16.12.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse

I perioden omkring offentliggørelsen af årsopgørelsen i foråret 2025 besvarede Skattestyrelsen lidt over 430.000 opkald, mens cirka 1,7 millioner opkald blev afvist uden at komme igennem eller i kø. Og i den travleste uge – uge 13, hvor der blev åbnet for årsopgørelsen – besvarede Skattestyrelsen cirka 48.000 opkald, mens cirka 412.000 opkald blev afvist. Det er oplyst i forbindelse med en ny undersøgelse fra ombudsmanden af Skattestyrelsens telefonbetjening i årsopgørelsesperioden i 2025. Undersøgelsen har også omfattet Vurderingsstyrelsens og Gældsstyrelsens telefonbetjening fra marts til juni 2025. Her blev cirka 12.000 opkald til Vurderingsstyrelsen afvist, mens knap 106.000 opkald til Gældsstyrelsen blev afvist. De mange afviste telefonopkald får ombudsmanden til at udtale, at styrelserne fortsat bør have fokus på at indrette sig, så de er tilgængelige for telefoniske henvendelser – ikke mindst i spidsbelastningsperioder, hvor mange borgere ønsker vejledning. ”Selv om styrelserne

Udlændingestyrelsen bruger over et år på at behandle klager på visumområdet2.12.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse

Når en udenlandsk borger klager til Udlændingestyrelsen over at have fået afslag på visum til et kortvarigt ophold i Danmark, er sagsbehandlingstiden så lang, at en del klagere frafalder klagen eller ansøger om visum på ny i stedet for at afvente klagesagen. En netop afsluttet undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand viser, at styrelsen i 1. halvår 2025 i gennemsnit brugte 15-16 måneder på at behandle en klagesag over afslag på visum. ”En sagsbehandlingstid på et år eller mere er efter min opfattelse alt for lang i sager af denne karakter. Der er samtidig en risiko for, at klageadgangen i praksis mister sin betydning, fordi Udlændingestyrelsens afgørelse kommer så sent, at den ikke længere har nogen reel værdi for den klagende part”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmandens undersøgelse viser også, at myndighedernes sagsbehandlingstid er steget siden starten af 2024, hvor Udlændingestyrelsen i gennemsnit brugte cirka 9 måneder på at afgøre klagesagerne.

Det Psykiatriske Patientklagenævn har kritisabel sagsbehandlingstid i sager om tvang17.11.2025 13:03:21 CET | Pressemeddelelse

Når der bliver truffet beslutning om at tvangsindlægge eller tvangstilbageholde en patient i psykiatrien, har patienten i overensstemmelse med grundlovens § 71, stk. 6, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 4, en særlig adgang til enkel, effektiv og hurtig domstolsprøvelse af frihedsberøvelsen. Denne adgang til domstolsprøvelse gælder, når patienten har fået sin klage behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn. Det er forudsat i forarbejderne til psykiatriloven, at klagesagen som udgangspunkt skal være afgjort inden for 14 dage. En undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand viser imidlertid, at de klagesager, der blev afsluttet i første kvartal af 2025, havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 212,8 dage (ca. syv måneder). Og mere end 95 pct. af de klagesager, der blev afsluttet i 2024 og første kvartal af 2025, blev afsluttet mere end 14 dage efter klagens modtagelse, selv om det ifølge forarbejderne til loven kun undtagelsesvist bør være tilfældet. ”Bor

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye