Folketingets Ombudsmand

Kommuner kan ikke beslutte aldrig at anvende servicelovens § 102

Del

Kommuner kan ikke træffe en generel beslutning om, at de aldrig vil tilbyde hjælp efter servicelovens § 102; en paragraf, der giver mulighed for at give borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer hjælp af behandlingsmæssig karakter.

Det er konklusionen i en undersøgelse, som ombudsmanden har gennemført på baggrund af to konkrete klager, og efter at Ankestyrelsen i en principmeddelelse sidste år havde fundet, at en kommune politisk kunne træffe en generel beslutning om, at den ikke ville give hjælp efter servicelovens § 102, og at den således ikke ville foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers situation.

Ombudsmanden lægger vægt på, at vurderingstemaet efter bestemmelsens ordlyd er den enkelte borgers særlige behov, og at serviceloven som det klare udgangspunkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle vurderinger af borgernes behov for hjælp. Han tilføjer, at myndighederne i deres tidligere praksis på området selv havde antaget, at afgørelser efter bestemmelsen forudsætter en sådan individuel vurdering.

Begrænset anvendelsesområde

Ombudsmanden bemærker samtidig, at bestemmelsen i servicelovens § 102 har et begrænset anvendelsesområde, og at kommunerne har mulighed for inden for lovens rammer at fastsætte generelle og vejledende serviceniveauer for anvendelse af bestemmelsen, som kan indgå i kommunernes afgørelser på området.

Efter ombudsmandens opfattelse ændrer det dog ikke på kommunernes generelle forpligtelse til at vurdere borgernes behov for hjælp. 

”Serviceloven bygger på et princip om, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal vurdere borgerens behov for hjælp og på baggrund heraf vurdere, hvilken type hjælp samt omfanget heraf der skal ydes til den pågældende borger for af afhjælpe behovet. Efter min opfattelse er der ikke holdepunkter for, at noget andet skulle gælde i forhold til servicelovens § 102, og jeg finder derfor, at en kommune ikke har mulighed for at træffe en generel beslutning om aldrig at give hjælp efter denne bestemmelse”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Ombudsmanden henstiller på baggrund af sin udtalelse, at Ankestyrelsen tager stilling til, om principmeddelelsen skal ophæves.

Ombudsmanden henstiller også til, at Ankestyrelsen genoptager sagerne med de to borgere, der klagede til ombudsmanden.

Læs ombudsmandens redegørelse om servicelovens § 102.

FAKTA

Servicelovens § 102 har følgende ordlyd:

”§ 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.”

Læs principmeddelelse 4-23 af 22. marts 2023 fra Ankestyrelsen.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmandens Børnekontor har undersøgt børn og unges forhold i psykiatrien28.6.2024 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Gennem en række tilsyn satte Ombudsmandens Børnekontor i 2023 fokus på børn og unge i psykiatrien. Valget af dette fokusområde skyldes, at børn og unge med en psykiatrisk diagnose kan være i en særligt sårbar situation. Det gælder ikke mindst de børn og unge, der har behov for døgnindlæggelse i psykiatrien. Hertil kommer, at lovgivningen giver mulighed for at anvende forskellige former for tvang over for denne gruppe børn og unge. På tilsynene havde ombudsmanden særligt fokus på: information til forældremyndighedsindehavere fiksering og fastholdelse husordener og afdelingernes eventuelle brug af ”skærmning til stue” inddragelse af børn og unge i egen behandling og i hverdagslivet på afdelingen. Ombudsmandens overordnede indtryk var, at børnene og de unge blev behandlet med omsorg og respekt, og at personalet ydede en professionel og engageret indsats. Det var også ombudsmandens indtryk, at medarbejderne havde kendskab til reglerne om tvang og arbejdede på at nedbringe brugen af tvang.

Ombudsmanden har undersøgt transport af indsatte i kriminalforsorgen26.6.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet havde i 2023 særligt fokus på kriminalforsorgens transport af indsatte til retsmøder, ambulant behandling og ved overførsel af indsatte fra en institution i kriminalforsorgen til en anden. Transporterne foretages i vidt omfang af særlige transportbetjente, der er ansat i kriminalforsorgens transport- og bevogtningsenheder. Ombudsmanden konstaterer overordnet, at kriminalforsorgen har tilrettelagt arbejdet med at transportere indsatte på en professionel og hensigtsmæssig måde. Der tages generelt højde for, at de indsatte ofte befinder sig i en sårbar situation. Der er dog også forhold, som ombudsmanden mener kan blive bedre. Kriminalforsorgen bør således sikre fokus på at afhjælpe sproglige barrierer under transport, herunder at der gøres brug af tolkebistand i nødvendigt omfang. Det kan være i situationer, hvor der er behov for sundhedsmæssig bistand til den indsatte, hvor der er risiko for en konfliktoptrapning, eller hvor en indsat ønsker a

Kommuner skal offentliggøre udbetalte vederlag til byrådsmedlemmer14.5.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kommunerne skal efter kommunestyrelsesloven offentliggøre størrelsen af de vederlag, som kommunalbestyrelsesmedlemmer får udbetalt for at varetage eksterne hverv, som de har i kraft af deres medlemskab af kommunalbestyrelsen, f.eks. at sidde i bestyrelsen for et selskab. Ombudsmanden gik ind i sagen, fordi en journalist havde klaget over, at Københavns Kommune efter hans mening offentliggjorde vederlagssatser for borgerrepræsentationsmedlemmernes hverv på en måde, der gjorde det umuligt at regne ud, hvor store beløb det enkelte medlem af Borgerrepræsentationen reelt havde fået udbetalt. Ombudsmanden udtaler, at kommunerne er forpligtet til at offentliggøre de faktisk udbetalte vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Det er ikke tilstrækkeligt at oplyse f.eks. en generel timesats for et givent vederlag, hvis man ikke samtidig oplyser mængden af forbrugte timer. ”Formålet med reglerne er at skabe åbenhed og synlighed for offentligheden om de vederlag, som kommunalbestyrelsesmedlemme

Kærshovedgård bør forbedre sikkerhedssituationen for beboerne26.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I november 2023 var Folketingets Ombudsmand på et tilsynsbesøg på Udrejsecenter Kærshovedgård for at undersøge forholdene for personer på tålt ophold, som er pålagt at tage ophold på udrejsecentret. Tilsynsbesøget var en opfølgning på et tilsvarende tilsynsbesøg i 2017 samme sted og et tilsynsbesøg i 2014 på Center Sandholm, hvor personer på tålt ophold dengang var indkvarteret. Ligesom ved de tidligere besøg finder ombudsmanden, at de generelle forhold på Kærshovedgård ikke er i strid med forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling i FN’s Torturkonvention og artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ved tilsynsbesøget i efteråret 2023 konstaterede ombudsmanden dog også, at forholdene for beboerne på tålt ophold på udrejsecentret fortsat må anses for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse – og at dette i forhold til den generelle sikkerhedssituation på udrejsecentret gælder i endnu større grad end tidligere. Der er siden omb

Ombudsmanden indstilles som dansk kandidat til stillingen som ny dommer ved EU-Domstolen19.4.2024 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen har indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger som dansk dommer ved EU-Domstolen. Dette er sket efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet vedrørende internationale dommerstillinger. Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 1. december 2019 og har tidligere arbejdet som bl.a. landsdommer og professor ved Københavns Universitet. Dommere ved EU-Domstolen udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, der udtaler sig om indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser. Ombudsmanden har underrettet Folketinget. Læs brevet til Folketingets Retsudvalg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye