Under trafikforsøget på Domkirkepladsen udvides parkeringskapaciteten
3.7.2024 13:04:49 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Mens både teknikken og trafikanterne finder sig til rette i opstarten af trafikforsøget, er der godt nyt på parkeringsfronten. I sommerperioden er der flere p-pladser tæt på centrum.

Kl. 8 mandag morgen lukkede de midlertidige vejbomme i Grydergade, Grønnegade og ved Von Støckens Plads. På trods af grundige tests i ugen op til forsøget, var der alligevel børnesygdomme at spore. Derfor rådes trafikanter til at have tålmodighed i opstartsfasen, mens der arbejdes på at få det hele til at fungere bedst muligt. Det kan betyde justeringer undervejs.
Frem til og med den 11. august skal bommene være med til at begrænse adgangen for motorkøretøjer til Domkirkepladsen. Det nye tiltag skal skabe en fredeligere Domkirkeplads til glæde for både beboere og besøgende i Ribe. Forsøget skal flytte den gennemkørende trafik udenom bymidten, mens beboere og bilister med et berettiget ærinde kan få lov til at passere med en køretilladelse.
I de seks uger, hvor forsøget varer, kan køretilladelsen søges via https://www.esbjerg.dk/trafikribe. En gældende køretilladelse gør, at bommene automatisk går op, når systemet genkender en gyldig nummerplade.
”I forsøgsperioden holder vi øje med, hvad der sker rent i trafikalt i bymidten. Der indsamles forskellige data, som vi kommer til at dykke ned i efter forsøget for at se, hvilken effekt forsøget har haft”, fortæller Morten Andersson, Chef for Natur & Byrum i Esbjerg Kommune.
Til og med den 11. august vil vejbommene regulere trafikken i tidsrummet fra kl. 8.00 – 22.00, men bommene vil være åbne om natten og de tidlige morgentimer. Om søndagen vil bommene være åbne til kl. 10.00 af hensyn til kirkegængerne.
Midlertidige p-pladser
Sideløbende med forsøget udvides parkeringskapaciteten tæt på centrum. På Haulundvej og Tangevej vil trafikanter møde midlertidige p-skilte, som viser ind til parkeringspladsen på Vittenbergskolen Vadehav og Banedanmarks areal bagved Rosen Alle med indkørsel fra Tangevej. Arealet har Esbjerg Kommune midlertidigt lånt, og sammen med skolens parkeringsplads skal de to pladser lette presset på de øvrige p-pladser i sommerperioden, mens mange besøgende ønsker at opleve Ribe.
Kontakter
Morten Andersson, formand for styregruppen og chef for Natur & Byrum, moand@esbjerg.dk , tlf. 76 16 15 00
Lars Finn Jensen, trafikplanlægger, laj9@esbjerg.dk , tlf. 76 16 15 12
Jeppe Haugaard, ingeniør, jepha@esbjerg.dk, tlf. 76 16 14 30
Billeder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Ny undersøgelse tager temperaturen på kulturlivet2.11.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilke kulturtilbud bruger du? Hvad sætter du pris på, og hvad savner du måske? Det vil Esbjerg Kommune gerne blive klogere på og sender derfor snart et spørgeskema til en række udvalgte borgere.
Ny undersøgelse placerer Esbjerg blandt Danmarks bedste kommuner på ældreområdet30.10.2026 09:23:16 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune ligger på en flot syvendeplads i en ny landsdækkende kortlægning af ældreområdet, som mediet NB-Ældre har udarbejdet.
Ny daginstitution på vej i Ribe: God forberedelse skal sikre en tryg overgang29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig et par år til åbningen af den nye daginstitution på Nørremarken i Ribe, men allerede nu er Esbjerg Kommune i gang med at planlægge forløbet, så børn og familier vil opleve så få forandringer i hverdagen som muligt.
Udbud skal styrke oplevelsen af Mandø23.10.2026 11:31:46 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune udbyder nu traktorbuskørslen mellem Vadehavscentret og Mandø. Det kommende samarbejde skal skabe bedre sammenhæng mellem transport, billetsalg og formidling og samtidig give bedre muligheder for samarbejde med virksomheder og foreninger på Mandø.
De første social- og sundhedsassistenter i Esbjerg er nu specialiseret i demens9.10.2026 12:00:16 CEST | Pressemeddelelse
19 social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune har som de første gennemført en ny specialiseringsuddannelse i demens. Den nye viden skal direkte ud i hverdagen og styrke omsorgen for mennesker med demens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

