Solidt bilsalg første halvår af 2024
1.7.2024 06:57:40 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Første halvår af 2024 bød på en mindre fremgang i bilsalget hvor elbilerne udgjorde knap halvdelen af alle nye biler.

Første halvår af 2024 er forbi, og der er sket en mindre fremgang sammenlignet med den første halvdel af 2023. Mens første kvartal i 2024 var præget af mindre tilbagegang, har andet kvartal budt på vækst og fremgang, og samlet set er salget steget med 2,4 procent i de første seks måneder af 2024. Der blev indregistreret flest nye biler i juni måned, og i løbet af året er der indtil videre kørt 86.336 nye personbiler ud på de danske veje.
”De seneste måneder har budt på vækst i bilsalget, hvilket har resulteret i et flot resultat for første halvår. Vi glæder os over den store appetit på nye biler i Danmark,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark (tidl. De Danske Bilimportører).
Elbilessalg vokser
I den første halvdel af året er der kommet 38.939 nye elbiler til i Danmark, hvilket svarer til en stigning på 49 procent sammenlignet med samme periode i 2023. Det betyder også, at 45 procent af de nye biler var elbiler, og el var derfor det mest populære drivmiddel i den første halvdel af 2024. Det er første gang, at elbilerne har været de mest fortrukne biler i alle seks måneder i en halvårlig periode. De eldrevne biler har været førende i salget siden september 2023.
”Det er godt for den grønne omstilling, at elbilerne nu udgør knap halvdelen af nysalget. Det viser os, at den positive udvikling bare fortsætter, og at de politiske initiativer, der giver danskerne lyst til at vælge eldrevne biler virker. Det skal vi holde fast i,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Top 10 modeller i juni 2024
| Mærke | Model | Antal |
| Tesla | Model Y | 1.679 |
| Tesla | Model 3 | 1.656 |
| Volkswagen | ID.4 | 839 |
| Audi | Q4 e-tron | 739 |
| Volkswagen | T-Roc | 499 |
| Peugeot | 2008 | 465 |
| Polestar | 2 | 402 |
| Renault | Austral | 391 |
| Cupra | Formentor | 351 |
| Citroen | C3 | 343 |
Top 10 modeller første halvår 2024
| Mærke | Model | Antal |
| Tesla | Model Y | 4.949 |
| Tesla | Model 3 | 3.538 |
| Audi | Q4 e-tron | 2.800 |
| Volkswagen | ID.4 | 2.565 |
| Peugeot | 208 | 2.429 |
| Citroen | C3 | 2.240 |
| Peugeot | 2008 | 1.901 |
| Volvo | EX30 | 1.879 |
| Renault | Megane E-Tech | 1.815 |
| Toyota | Aygo X | 1.606 |
Kilde: bilstatistik.dk
Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om bilsalget i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk.
Pressefoto
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKonsulentMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Mobility Denmark
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Danmark sakker bagud på den grønne omstilling af tunge lastbiler i Norden16.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark var bagefter Norge og Sverige i anskaffelsen af tunge nulemissionslastbiler i andet kvartal. Politisk vilje kan dog sætte skub i omstillingen af markedet.
Eksplosiv vækst i bilparkens batterikapacitet14.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbilernes voksende batterikapacitet kan med intelligent opladning blive en vigtig nøgle til at aflaste et presset elnet og udnytte mere grøn strøm.
Danmark oplevede størst vækst i første halvår blandt de nordiske bilmarkeder9.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens bilsalget i Danmark voksede i første halvår, så det anderledes ud på de andre nordiske markeder. Andelen af elbiler vokser fortsat på tværs af Norden.
Syv gode råd til kør-selv-ferien i elbil3.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klar til sommer og kør-selv-ferie i elbilen? Mobility Denmark giver gode råd til, hvordan både køretur og opladning bliver en succes.
Første halvår var elbilernes: Nu skal udviklingen sikres1.7.2026 07:09:38 CEST | Pressemeddelelse
Elbilernes popularitet var tydelig i bilsalget i første halvår, men den fortsatte grønne omstilling bør dog sikres fra politisk side.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum