21-årige Isabella blev smed - og årets lærling i Trekantområdet
28.6.2024 13:41:32 CEST | DI Trekantområdet | Pressemeddelelse
Det bliver den 21-årige Isabella Rønnow Ankerstjerne, der bliver Årets Lærling i Trekantområdet. Isabella Rønnow Andersen afsluttede sin uddannelse tidligere i år, og er nu blevet fastansat på Exodraft Energy.

Den fornemme pris blev overrakt til den unge smed ved et arrangement på virksomheden Exodraft Energy i Vejle fredag. Det var bestyrelsesleder for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen der overrakte prisen.
- Vi har fået mange indstillinger fra DI’s medlemsvirksomheder om, hvem der skal være Årets Lærling i Trekantområdet. Virksomhederne fortæller, at der er rigtig mange dygtige unge mennesker på vores virksomheder. Og heldigvis for det. For virksomhederne har virkelig brug for dygtige unge medarbejdere. Men der var én indstilling, som vi synes lige havde noget ekstra. Og derfor går prisen i år til Isabella fra Exodraft Energy, siger bestyrelsesleder Pia Jakobsgaard-Iversen fra DI Trekantområdet. Pia Jakobsgaard-Iversen er markedsdirektør i Rambøll Danmark
- I DI Trekantområdet vil vi gerne give et skulderklap til en lærling eller en elev, der har været særligt engageret, dygtig, fagligt interesseret eller har udmærket sig på en særlig social måde i løbet af praktikperioden. Vi har brug for unge, der kan vise andre unge, at det faktisk er ret fedt at tage en uddannelse på en virksomhed, fordi det giver så mange muligheder fremadrettet. Derfor er det også en stor fornøjelsen af kunne overrække prisen til Isabella, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.
Det er DI’s medlemsvirksomheder, der indstiller kandidater til prisen. Derefter vælger bestyrelsen for DI Trekantområdet, hvilken lærling eller elev, der skal modtage prisen.
- Vi har i DI Trekantområdet igennem mange år haft en tradition med, at udpege Årets Lærling blandt alle de elever og lærlinge, der er på DI-virksomheder i vores område. Det glæder vi os til hvert år. Det gør vi, fordi det altid er en festlig begivenhed med en masse glade mennesker, en stolt lærling, en stolt virksomhed, og ikke mindst stolte pårørende, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.
Exodraft Energy har i sin indstilling til DI Trekantområdet bl.a. beskrevet Isabella således:
- Isabella har gennem sin læretid udvist en imponerende interesse og flair for smede faget. Hun er meget dygtig til sit håndværk. Hun arbejder ihærdigt med de forskellige opgaver, som hun får tildelt. I virksomhedens team af smede lærlinge, bidrager hun også til læring og instruktion til de nyeste opstartede smede lærlinge. Hun har sidst, men ikke mindst, leveret et fantastisk resultat til sin svendeprøve.
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt bestyrelsesleder for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, 51 61 56 05 eller chefkonsulent i DI Morten Karlsbjerg, tlf.: 2917 9440
Billeder

For yderligere information om DI Trekantområdet: Chefkonsulent Morten Karlsbjerg Mail: moka@di.dk Tlf. 3377 3423 Mobil: 2917 9440 Sekretær Marianne Brock Elro Mail: mabe@di.dk Tlf. 3377 3498
Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
DI: Vejles erhvervsfremgang kræver robust infrastruktur2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle tager endnu et markant skridt frem i Dansk Industris årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Fremgangen er især drevet af arbejdskraft, uddannelse og kommunal administration – netop som Vejle bliver universitetsby. Men hvis væksten skal omsættes til flere investeringer, arbejdspladser og stærkere konkurrencekraft, skal infrastrukturen følge med, lyder det fra DI.
Middelfart rykker frem i stor DI-undersøgelse: Grøn profil giver pote2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart går frem fra nummer 42 i 2025 til nummer 35 i DI’s store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Især arbejdskraft, energi og grønne indkøb trækker kommunen op. Den kommunale administration skal dog følge bedre med, mener DI.
DI: Koldings ambitioner udløser fremgang i erhvervsvenligheden2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kolding går fra en placering som nummer 41 i 2025 til en plads som nummer 33 i Dansk Industris store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Virksomhederne oplever især bedre dialog og bedre kommunal administration. Det giver medvind til målet om at blive Syddanmarks stærkeste erhvervskommune, men mobilitet og arbejdskraft kræver fortsat handling, mener DI.
DI-undersøgelse: Fredericia rykker frem, men mangel på arbejdskraft kan bremse udviklingen2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredericia rykker fra nummer 20 til 18 i DI’s årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Hurtig byggesagsbehandling og stærk mobilitet understøtter investeringer, men virksomhederne peger samtidig arbejdskraft som en voksende udfordring. Det viser, hvor den lokale fremdrift kan møde sin næste flaskehals, lyder det fra DI.
Jacob Koch-Hansen vinder DI Trekantens Lærlingepris: Stærkt talent i spedition og shipping10.7.2026 09:20:19 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Jacob Koch-Hansen fra H. Daugaard i Kolding, der bliver Årets Lærling i DI Trekantområdet. Jacob er i gang med en kontoruddannelse indenfor spedition- og shipping.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum