Det Blå Danmark sætter sejl mod grønt gearskifte
Geopolitiske spændinger og øget protektionisme har skabt nye udfordringer for Det Blå Danmark. Samtidigt investerer lande som Kina og USA massivt i den grønne omstilling og truer europæiske virksomheders konkurrenceevne. Derfor nedsætter regeringen nu et nyt vækstteam, der skal sikre, at Danmark fortsætter med at være først på de nye grønne bølger og også i fremtiden er en globalt førende søfartsnation.
Danmarks historie emmer af søfart. Og danske maritime virksomheder går forrest i den grønne omstilling. Men verden er ikke, som den var engang. Konkurrencen på de globale markeder er skærpet, og det påvirker Det Blå Danmarks kerneforretning. Samtidigt investerer Kina og USA store milliardsummer i den grønne omstilling af skibsfarten, og det truer europæiske virksomheders konkurrenceevne.
Derfor nedsætter regeringen nu et nyt vækstteam, der skal levere anbefalinger til, hvordan Det Blå Danmark ikke taber tempo som førende søfartsnation, men i stedet griber de mange muligheder for vækst, som den grønne omstilling af skibsfarten bringer.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
”Den globale uro har vendt hverdagen på hovedet for mange danske virksomheder. Konkurrencen er skærpet, og Kina og USA buldrer afsted i den grønne omstilling af deres industrier. Og den maritime sektor er ingen undtagelse. Danmark er en søfartsnation i særklasse med virksomheder, der går forrest med innovative, grønne løsninger. Men nye, grønne bølger fra IMO’s klimaaftale har åbnet op for et stort potentiale for endnu mere, og det er afgørende, at Det Blå Danmark fanger dem nu. Ellers risikerer vi at tabe førerpositionen og blive afhængige af lande som Kina. Derfor nedsætter vi et nyt vækstteam, så vi kan få skabt de bedste rammer for vores maritime virksomheder, så Danmark fortsætter med at have grøn vind i sejlene.”
Formand for vækstteamet, Jim Hagemann Snabe:
”Dansk og global skibsfart står over for en omfattende grøn omstilling. Det kræver enorme mængder grønne brændstoffer, og der er behov for stort set alle former for energieffektiviseringer. Det åbner op for nye, store eksportmuligheder for Danmark og danske virksomheder. Jeg glæder mig derfor til samarbejdet med de andre maritime nøglespillere, så vi kan blive konkrete på, hvordan Det Blå Danmark også i fremtiden kan spille en væsentlig rolle for Danmark og accelerere den grønne omstilling globalt.”
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Erhvervsministeren: Nu skal von der Leyen levere28.11.2024 10:34:25 CET | Pressemeddelelse
Den nye EU-kommission er på plads. Erhvervsministeren mener, at tiden derfor er inde til at få helt håndfaste planer for kommissionsformandens løfter om 25 pct. reduktion af byrderne for erhvervslivet på plads. Senest inden sommerferien bør planen være klar. Det budskab giver han i dag videre til EU’s konkurrenceevnerådsmøde.
Erhvervsministeren i Ukraine: Jorden gødes for samarbejder om genopbygning på op til 2,5 mia. kr.27.11.2024 12:01:07 CET | Pressemeddelelse
Med aftale om finansloven for 2025 øger Danmark sin støtte til genopbygningen af Ukraine, ved at tilføje nye midler til erhvervsindsatsen under Ukrainefonden. Denne nyhed har erhvervsminister Morten Bødskov overbragt til Ukraines vicepremier- og økonomiminister, Yulia Svyrydenko på sit besøg til Ukraine.
Danske fonde og dansk virksomhed støtter krigens børn i Ukraine27.11.2024 10:15:39 CET | Pressemeddelelse
Nu får krigens ofre støtte af dansk virksomhed og en række danske fonde gennem almennyttige donationer, som kommer til at gøre en forskel for menneskene i det hårdt prøvede land.
Danske virksomheder i front på genopbygningen af Ukraine27.11.2024 08:00:39 CET | Pressemeddelelse
Som et af de eneste lande opretter Danmark nu en fast-track ordning i forhold til de ukrainske myndigheder. Ordningen betyder, at danske virksomheder hurtigere og nemmere kan investere og etablere sig i Ukraine.
Aftaler skal bidrage til at løfte dansk life science-eksport til 350 mia. kr.21.11.2024 11:30:22 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har forhandlet to nye aftaler på plads, der skal bidrage til en fordobling af den danske life science-industris eksport til 350 mia. kr. samt sørge for, at der fortsat er job i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum