Nyt stort Familiehus i Glostrup skal hjælpe familierne, når børn og unge bliver udskrevet fra psykiatrien
28.6.2024 11:00:00 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Nu kan familierne se frem til bedre hjælp, når børn og unge med psykisk sygdom er indlagt og i tiden efter udskrivelsen. Det sker i form af et nyt familiehus i Glostrup, som bliver til virkelighed takket være støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond og den filantropiske forening Realdania på 30 millioner kroner fra hver af bidragsyderne.
For Den A.P. Møllerske Støttefond har det været afgørende at støtte familiernes muligheder for selv at hjælpe deres barn og komme tættere på at leve et almindeligt familie- og arbejdsliv i en hård periode for familien.
Filantropidirektør i Realdania, Nina Kovsted Helk siger: "Vi er glade for at kunne bidrage til et projekt, der har så stor betydning for børne- og ungdomspsykiatrien. Familiehuset vil forbedre de fysiske rammer og skabe nye og bedre muligheder for de pårørende og for at fastholde sociale relationer og kontakter til hverdagslivet for de børn og unge, der står i en svær situation. På den måde kan den fysiske ramme, som Familiehuset kommer til at udgøre, have en væsentlig betydning for at understøtte den samlede rekreation og trivsel – for både børnene, de unge og deres familier."
Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden kan nu se frem til et markant bedre tilbud.
"Det rammer en hel familie, når et barn bliver psykisk syg, og i det nye Familiehus kan familien samlet blive hjulpet tilbage til en mere normal hverdag. Trygge rammer sammen med andre familier, der er i en lignende livssituation, er afgørende. Familiehuset bliver et vigtigt løft for børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden. Derfor er jeg meget taknemmelig over de fine donationer, som muliggør det nye byggeri,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Formand for Social- og Psykiatriudvalget, Peter Westermann (SF), glæder sig også over det nye byggeri.
”Børne- og ungdomspsykiatrien kalder på hjælp. Alt for mange har brug for behandling og der er for få til at give den. Miljøet, som behandlingen af patienten og støtten til pårørende skal komme fra og foregå i, er afgørende. Derfor er det afgørende vigtigt at vi nu kan bygge et familiehus som dette. Jeg er sikker på, at det nye familiehus vil hjælpe rigtigt mange børn og unge og deres familier,” siger han.
I det kommende Familiehus får forældre og søskende en mulighed for at overnatte i et af de 10 familieværelser. Huset skal også danne rammen om mødet med andre familier i samme situation, unge- og forældrementorer, kommunen og frivillige.
"Det nye hus vil være afgørende for de familier, som oplever, at hverdagen er blevet revet fra dem på grund af psykisk sygdom. Samtidig giver det mulighed for at danne rammerne omkring vores arbejde med andre aktører," siger Eva Zeuthen Bentsen, direktør i Region Hovedstadens Psykiatri.
Familiehuset skal bygges ved siden af Børne- og ungdomspsykiatriens sengeafsnit i Glostrup. Huset har tidligere været planlagt parallelt med et stort nybyggeri til Børne- og ungdomspsykiatriens sengeafsnit, Nordstjernen, som regionen har måttet udskyde af økonomiske grunde.
Det vil koste knap 70 millioner kroner at opføre Familiehuset, hvoraf 60 millioner kroner finansieres af fondenes bidrag, og resten af Region Hovedstaden.
Kontaktinformation:
For yderligere information, kontakt:
Region Hovedstadens Presse, 7020 9588
Realdania, filantropidirektør Nina Kovsted Helk, via presserådgiver Mette Ricken Geilø, 29 69 52 26
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
Region Hovedstaden fejrer letbaneåbning ved Herlev Hospital22.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner Hovedstadens Letbane hele vejen fra Ishøj til Lundtofte. Ved Herlev Hospital fejrer Region Hovedstaden dagen med is, ultralydsundersøgelse og et bamsehospital for de mindste.
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum