Ny plan for CCS-udbud er et godt skridt i den rigtige retning
Udmøntning af 28 mia. kr. til CO₂-fangst og -lagring (CCS) ændres markant som følge af input fra branchen og erfaringer fra det mislykkede NECCS-udbud. De reviderede udbudsbetingelser er godt nyt for Danmarks klimamål, lyder det fra Dansk Fjernvarme.

En bred kreds af Folketingets partier har afsat i alt ca. 38 mia. kr. til at støtte udviklingen af CCS i Danmark, hvoraf ca. 28 mia. kr. stadig mangler at blive udbudt. Ifølge den politiske aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark fra september 2023, så skulle midlerne udmøntes gennem to separate udbud i henholdsvis 2024 og 2025, hvor aktørerne skulle være i drift med deres anlæg fra 2029.
Det laves der nu om på i en offentliggørelse af de overordnede udbudsbetingelser, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet nu sender i høring. Nu er planen, at de to udbud skal slås sammen til ét, der sættes i gang til oktober og forventes afsluttet cirka et år senere i efteråret 2025. Samtidig ændres der på tidsplanen for, hvornår selskaberne skal være i drift, så det nu er frivilligt at levere CO₂-reduktioner i 2029 og altså først et krav fra 2030.
- Overordnet set er vi rigtig positive over for de ændringer, som regeringen nu fremlægger. De ændringer, der nu fremlægges, forventer vi vil øge konkurrencen om statens midler og understøtte, at Danmark får mest muligt ud af de afsatte støttemidler, siger Jannick Hauschildt Buhl, der er områdechef for CCUS og PtX i Dansk Fjernvarme
Udskydelse positivt for klimamål
Netop det med at få skabt nogle vilkår, der sikrer, at puljen leverer de ca. 2,3 mio. ton CO₂-reduktioner i 2030, som det er forventet i aftalen fra september 2023, er kommet ekstra meget i fokus efter at NECCS-udbuddet, der blev afsluttet tidligere på året, leverede væsentligt mindre end forventet.
- Den måde NECCS-puljen blev udmøntet var på ingen måde et eksempel til efterfølgelse. Det var særligt kombinationen af den meget stramme tidsplan og relativt store bøder, der gjorde, at det var helt umuligt for Dansk Fjernvarmes medlemmer og andre selskaber at byde ind. Derfor er det godt, at man i det kommende store udbud vil lempe på kravene og dermed øge muligheden for at selskaber kan byde på udbuddet, siger Jannick Hauschildt Buhl, og fortsætter:
- Det er måske ikke helt indlysende, at en udskydelse af idriftsættelsen fra 2029 til 2030 er en positiv ting for Danmarks klimamål. Men det giver god mening at slække på kravene, da risikoen for selskaberne så reduceres. På den måde vil det blive muligt for flere at byde ind. Og det er trods alt bedre for klimaet at lagre 2,3 mio. ton per år fra 2030 end en væsentligt lavere mængde per år fra 2029. Set fra vores perspektiv er det ikke en svækkelse af ambitionerne på klimaområdet, men almindelig sund fornuft.
Infrastruktur skal følge med
Udover at slå de to udbud sammen til ét, rykke på tidsplanen og reducere bøderne, så er det også planen at flytte deadline for at afgive tilbud, så det nu forventes at ligge i efteråret 2025. Derudover vil man fjerne det såkaldte krav til soliditetsgrad, der i forbindelse med det første CCUS-udbud, som Ørsted vandt i maj 2023, stod i vejen for at eksempelvis ARC kunne prækvalificere sig til at deltage. Samtidig vil man reducere minimumskravet til 100.000 ton per år, således at flere punktkilder kan være med i konkurrencen.
- Tidspunktet for hvornår deadline for tilbud skal ligge er en balancegang imellem på den ene side at sikre tilstrækkelig tid til, at byderne kan forberede deres tilbud og at onshore lagring i Danmark kan blive en del af løsningen, og på den anden side tid nok til at etablere anlæggene inden 2030. Det synes jeg, man er lykkedes godt med i den fremlagte tidsplan. Derudover er det positivt, at man fjerner kravet til soliditetsgrad og reducerer minimumsmængden, så flere aktører kan være med, afslutter Jannick Hauschildt Buhl.
Det fremlagte forslag til udbudsbetingelserne sendes nu i høring indtil slutningen af august.
Kontakter
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk
Billeder

Links
Om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for cirka 350 fjernvarmeselskaber, der leverer 99,9 procent af fjernvarmen i Danmark og forsyner omkring 66 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Dansk Fjernvarmes medlemmer er desuden affaldsenergianlæg og kraftvarmeværker, der står for den samlede danske termiske elproduktion.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Udmelding om stabile eltariffer vækker glæde i varmesektoren4.6.2025 12:29:56 CEST | Pressemeddelelse
Energinet har netop meldt ud, at selskabet vil sænke eltarifferne med op til 10 procent fra 2026 og holde tarifniveauet frem mod 2030. Den beslutning vækker glæde hos en ad Danmarks største elforbrugere – varmesektoren, hvor elektrificeringen har taget markant fart og er vejen væk fra fossil energi i varmeproduktionen.
Nyt udspil: Sådan skrotter vi de resterende gasfyr i Danmark3.6.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme vil gøre op med naturgassen i Danmark og hjælpe danskerne med at skrotte gasfyrene i boligerne. Brancheorganisationen præsenterer konkrete forslag i et udspil, der skal holde tempoet oppe for udfasningen af gas i den dansk rumopvarmning.
CCS-pulje: Stor sejr for CO2-fangst i fjernvarmesektoren16.5.2025 10:16:43 CEST | Pressemeddelelse
De 10 prækvalificerede ansøgere til den statslige CCS-pulje er blevet udvalgt. Ni selskaber i fjernvarmesektoren er blandt kandidaterne. Det understreger potentialet og CCS-ønsket i sektoren, hylder Dansk Fjernvarme.
Forslag udskyder uafhængighed af russisk gas og grønne ambitioner10.5.2025 13:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Usikkerhed om udfasning af gas risikerer at koste kommunerne store millionbeløb og smide flere års arbejde med at konvertere gasboliger til varmepumper og grøn fjernvarme i graven, mener Dansk Fjernvarme.
Ny opdatering: Fjernvarme er markant billigere end hidtil opgjort9.5.2025 09:46:23 CEST | Pressemeddelelse
En opdatering af begrebet “standardhus”, som bruges til at udregne varmeforbrug og varmepris for varmeforbrugere, viser, at fjernvarme er markant billigere for boligejerne end hidtil antaget. En stor sejr for fjernvarmeforbrugerne, lyder det fra Dansk Fjernvarme i en kommentar til opdateringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum