Nyt studie om børn og mad: Særligt én aldersgruppe har det svært med frugtstykker i yoghurten

Hvis du som forælder synes, at din seksårige pludselig er blevet ekstra kræsen og pernitten med aftensmadens tekstur, så fortvivl ej. Det går over igen. Det er nemlig i seksårsalderen, at børn allerhelst vil undgå knas i peanutbutteren, bær i marmeladen og frugtstykker i yoghurten, viser et nyt studie fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.  

I studiet bad forskerne 485 børn mellem 5 og 12 år vælge imellem seks forskellige fødevarer med og uden klumper, kerner og frugtstykker i. Fødevarerne var brød, appelsinjuice, peanutbutter, jordbærmarmelade, yoghurt og tomatsuppe. Forskerne viste børnene tegninger af fødevarerne med- og uden klumper og bad dem vælge imellem dem.

Og her valgte de seksårige børn i 76 procent af tilfældene fødevarerne uden klumper, hvilket var den højeste andel på tværs af aldersgrupperne.

”At børn generelt ikke er glade for alt for mange klumper i maden er der sikkert mange, der kan nikke genkendende til. Men det er første gang, at et videnskabeligt studie får en specifik aldersgruppe, nemlig de seksårige, koblet så tydligt til denne madpræference,” siger Ph.d. Ching Yue Chow, som er førsteforfatter på studiet.  

For at undersøge hvor præcise børnenes svar var har forskerne også brugt ægte brød, appelsinjuice osv. i andre studier, som de kunne sammenligne og bekræfte spørgeundersøgelsens svar med.

Beskyttelse mod giftig mad

At børns forskrækkelse mod for kompleks tekstur i maden topper omkring de seks år, er der muligvis en forklaring på ifølge Ching Yue Chow. I fagsprog kaldes det fødevareneofobi og det beskrives ofte som en modvilje mod at spise nye eller ukendte fødevarer.

”Det menes at være en beskyttende funktion hos børn, som skal forhindre dem i at spise potentielt giftige fødevarer eller andre farlige ting, når de begynder at blive mere selvstændige. Andre studier har vist at mekanismen starter i toårsalderen og tager kraftig til når barnet bliver mere mobilt og selvstændigt og topper, når barnet er seks-syv år gammelt. Derfor giver det god mening, at netop denne gruppe i vores studie ikke bryder sig om for mange klumper i maden, da de i den alder er mest forsigtige hvad angår mad, ” forklarer Ching Yue Chow.          

Forskerne undersøgte også om størrelsen på de klumper, der er i maden, har noget at sige. Men her fandt de ikke noget entydigt svar.

”Det virkede ikke til, at børnene havde svært ved at skelne forskellige størrelser på klumper i maden inde i munden. For dem handler det mest om, hvorvidt der i det hele taget er klumper eller ej,” siger Ching Yue Chow. 

Med et lavpunkt i lysten til at spise mad med klumper i seksårsalderen går det dog herefter gradvist den anden vej hos de 7-12-årige, viser studiet. Og det underbygges af vores viden om, hvordan børns madpræferencer modnes med alderen.

”I takt med at børnene kommer i skolealderen, kan de blive mere påvirket af klassekammerater og andre i deres omgangskreds til at prøve nye typer af mad og får mere lyst til at udvide deres horisont. Derfor ser vi også at andelen, som gerne vil have mad med klumper i maden, vokser i takt med deres alder i undersøgelsen,” siger Ching Yue Chow.

Nye retter skal måske introduceres 8-15 gange

Og ”anti-klump-fasen”, som de 6-årige har, er man ifølge forskeren nødt til at acceptere som forælder, selvom det kan være frustrerende, når ungerne ikke vil spise den mad, de får serveret. Men det kan nemt ændre sig, når først de er forbi den kritiske seksårsalder. Man skal bare blive ved med at prøve – ofte helt op til 15 gange, lyder opfordringen:

”En hel del forskning om børn og mad viser, at gentagne eksponeringer for nye retter har en positiv effekt på, om de gider at spise det. Helt konkret handler det om at give børnene muligheden for at smage ny mad samtidig med, at der er noget på tallerkenen, de allerede kender. Ofte skal de præsenteres for den nye ret 8-15 gange, før de begynder at kunne lide det, men vedholdenhed belønner sig,” forklarer Ching Yue Chow.

Derudover er det en god idé at undgå både tvang og belønninger for at barnet eksempelvis spiser sine grøntsager.

”Det er en meget kortsigtet strategi at belønne barnet med en is, hvis de spiser deres broccoli. For i det øjeblik, man fjerner isen, gider de ikke spise det sunde. Samtidig skal man heller ikke presse barnet eller forsøge at tvinge det til at spise bestemte ting, for man risikerer, at de endnu mindre end før vil spise den nye mad, fordi de forbinder den med noget negativt,” siger Ching Yue Chow.

Det nye forskningsresultat kaster et grundigere lys over børns madpræferencer i alderen 5 til 12 år, som forskeren håber kan gøre både forældre og fødevareindustri klogere på vores mindstes forhold til mad.

”Det er vigtigt at forstå den bagvedliggende psykologi hos børn, når man som forælder serverer mad for dem, og når man som virksomhed udvikler nye produkter, så man undgår, at børn bliver unødigt kræsne. Her håber jeg, at vores studie kan være en inspiration til forældre og dem, der udvikler nye madprodukter,” slutter Ching Yue Chow.

Fakta om studiet:

• Studiet er udgivet her
• Forskningen er udført i et tæt samarbejde mellem Future Consumer Lab, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet og CASS Food Research Center ved Deakin University, Australien.
• Forskerne bag studiet er: Ching Yue Chow, Anne C. Bech, Annemarie Olsen, Russell Keast, Catherine G. Russell og Wender L.P. Bredie.
• I studiet deltog 485 australske børn i alderen 5-12 år.
• Studiet er finansieret af Innovationsfonden og Arla Foods.